19 milliarder. Det er prisen for den aftale, som regeringen har indgået med Venstre, Radikale, LA og SF om erstatning til minkerhvervet, efter at de i november blev pålagt at slå dyrene ned.

For os er det også vigtigt, at aftalen er fair overfor skatteborgerne, og den nye model, der er flertal for nu, giver simpelthen for voldsom en erstatning.
Victoria Velasquez, Enhedslisten

Aftalen er for dyr og overkompenserer minkavlerne, mener Enhedslisten, som har valgt at stå uden for den endelige aftale. Partiet har ellers i flere uger deltaget i forhandlingerne om kompensationen.

– I Enhedslisten er vi af den holdning, at minkavlerne skal have fuld erstatning efter de gyldige erstatningsretlige principper for handel og vandel efter nedlukning af erhvervet. Med den aftale, der er indgået, får minkavlerne samlet set langt mere end det, siger erhvervsordfører Victoria Velasquez.

Hun fortæller, at da Enhedslisten forlod forhandlingerne mandag aften, stod minkavlerne til at få mere end en tredjedel eller knap tre milliarder kroner mere, end de ville have fået, hvis ekspropriationen blev afgjort ved domstolene.

– Jeg er klar over, at minkavlerne står i en svær situation, og at processen har været forfærdelig, men der må være en vis rimelighed over det i sidste ende. For os er det også vigtigt, at aftalen er fair overfor skatteborgerne, og den nye model, der er flertal for nu, giver simpelthen for voldsom en erstatning, til at vi kan stå inde for det, siger hun.

>> LÆS OGSÅ: Debat om mink har nået hysteriske højder

Lukrativ aftale

Victoria Velasquez understreger, at der ikke hersker tvivl om, at minkavlerne fik revet tæppet væk under sig, da smitten bredte sig voldsomt blandt mink, og derfor skal de selvfølgelig hjælpes.

– Men vi skal også kunne se alle de mennesker i øjnene, der har mistet deres arbejde, eller dem som kæmper med at holde liv i deres lille restaurant eller frisørbutik. Det kan vi ikke, hvis minkavlerne bliver favoriseret så voldsomt, som det er tilfældet her. Selv med vores forslag, så ville mink-erstatningen overstige med længder den hjælp, som andre, der er ramt af coronakrisen, har fået fra fællesskabet, siger Enhedslistens erhvervsordfører.

Omvendt så er Venstres Jacob Ellemann-Jensen ikke bleg for at tage æren for, at aftalen blev så lukrativ.

"Venstres vedholdende og ihærdige indsats har skabt et helt anderledes resultat for de mange familier og virksomheder, som kom i klemme i november", skriver han på Facebook.

"Faktisk var regeringens udspil meget langt fra at kunne dække de store investeringer i minkproduktionen, hvilket ville have ført til, at minkavlerne måtte gå fra hus og hjem. Med andre ord, så prøvede regeringen at spise et ellers velfungerende eksporterhverv af med en utidig lav erstatning. Det var uansvarligt. Det kunne vi naturligvis ikke acceptere, og vi har over de seneste måneder gjort meget for at sikre et sagligt grundlag for en aftale baseret på fakta om minkerhvervet. Det har båret frugt, og derfor har vi nu en aftale, som giver en ordentlig erstatning", mener altså Jacob Ellemann-Jensen.

Fra regeringen udtaler fungerende finansminister Morten Bødskov:

– Vi har indgået en bred aftale, som sikrer minkavlerne og de berørte følgeerhverv fuld og fair erstatning. Nu kan avlere, ansatte og lokalsamfund begynde at se fremad. Det er jeg meget glad for, for ingen kan være i tvivl om, at situationen for de berørte har været helt ekstraordinær, hvilket aftalen afspejler.

Ros fra minkavlerne

Aftalepartierne og ikke mindst Venstre får roser med på vejen af formanden for Danske Minkavlere, Tage Pedersen:

– Vi er som udgangspunkt tilfredse med, at regeringen og Folketinget anerkender, at vores erhverv og vores ejendom er eksproprieret. Det er meget positivt, at især Venstre har taget et stort og aktivt medansvar for at finde en korrekt erstatning igennem svære forhandlinger med regeringen, og resultatet ser umiddelbart fornuftigt ud, udtaler formanden.

– Vi vil nu sammen med vores økonomiske og juridiske rådgivere vurdere, om vi synes, at de enkelte elementer i partiernes aftale vil resultere i en retvisende og tilfredsstillende fuld erstatning, eller om sagen på nogle punkter eventuelt skal have et retligt efterspil, siger Tage Pedersen.

Han fremhæver, at minkavl i perioden 2008-2018 var den bedst indtjenende sektor i landbruget med et gennemsnitligt årligt driftsresultat på 971.000 kroner.

– Set over tid er det dansk landbrugs ubetingede guldfugl og et af dansk erhvervslivs absolutte internationale fyrtårne, som politikere nu har lukket, så i det lys er regningen for staten sådan set ganske lille. For os minkavlere er regningen desværre væsentligt større og for mange avlere og deres familier helt uoverskuelig. Alle vores håb, drømme og planer er ødelagt, og det kommer erstatningen desværre ikke til at ændre på, slutter Tage Pedersen.

>> LÆS OGSÅ: Mink, virus og kapitalistisk masseudryddelse

Skindpriser udregnet over ti år

Minkavlerne erstattes efter grundlovens paragraf 73 om ekspropriation, det vil sige tvungen afgivelse af ejendomsret.

"Aftalepartierne er enige om, at der ydes fuldstændig erstatning til minkavlere og minkafhængige følgeerhverv, uanset om der juridisk set er tale om ekspropriation efter grundlovens § 73 eller ej", hedder det i aftalen.

Det betyder, at avlerne får erstatning for den fulde værdi af deres bedrift og dermed også de dyr, der blev aflivet i efteråret.

Derudover gives også erstatning svarende til tabt fortjeneste i perioden 2022 til 2030. Som udgangspunkt for denne beregning bruges en forventet pris på minkskind udregnet som et gennemsnit af de seneste ti års priser, dog fraregnet højeste og laveste værdi.

Netop det har været et stort stridsspørgsmål, da prisen svinger meget fra år til år: "Den lange 10-årige periode (2010-2019) skal ses i lyset af, at der er priscyklus i skindpriser, samt at der er tale om en helt særlig situation, hvor et helt erhverv lukker ned og uden varsel", står der i aftalen. 

19 milliarder

Aftalen kommer samlet set til at koste statskassen knap 19 milliarder kroner, viser beregninger fra Erhvervsministeriet.

Det er dog et skøn, da det endelige beløb beror på den kommende Taksationskommissions vurderinger af de enkelte farme og minkafhængige følgeerhverv.

Erstatningen overstiger dermed langt det beløb, der er brugt på ordningen for lønkompensation, hvor der ifølge dr.nyheder per 18. januar var udbetalt 12,9 milliarder kroner.

Med aftalen forventes der at blive udbetalt mellem 10,9 og 11,9 milliarder kroner i direkte erstatning til minkavlerne. Erstatningen skal ses i lyset af, at minkavlerne skønnes at have gæld for omkring 8,6 milliarder kroner. Hertil kommer erstatning på mellem 3,1 og 4,1 milliarder kroner til følgeerhverv og omstilling. Endelig ventes der udgifter mellem 1,9 og 3,1 milliarder kroner til nedrivning af anlæg med videre.

>> LÆS OGSÅ: Staten får aflivet mink af firma uden overenskomst

Mulighed for at starte op igen

Ifølge den politiske aftale om nedslagtning af mink er det forbudt at holde mink frem til 31. december 2021.

Men fra den 1. januar næste år kan minkavlerne starte op igen. Og det giver aftalen om erstatning også mulighed for.

I stedet for fuld erstatning kan minkavleren nemlig vælge at modtage en kompensation, der dækker minkfarmens faste omkostninger samt en driftstabserstatning for avlsdyr, indtil det er muligt at starte op på ny.

Formanden for Danske Minkavlere, Tage Pedersen, vurderer dog, at det er ganske få minkavlere, der vil vælge dvaleordningen i stedet for den fulde erstatning.

– Det bliver næsten umuligt at starte op igen. Vores fodercentraler er væk. Vores fælles auktionshus Kopenhagen Fur er væk. Hele følgeindustrien er væk. Det bliver ligesom at være pionerer igen, og de vil sandsynligvis tabe kampen til de andre pelsproducerende lande i Østeuropa og Kina, siger Tage Pedersen til dr.nyheder.

Samme vurdering kommer fra minister for fødevarer, landbrug og fiskeri, Rasmus Prehn.

– Vi har været i dialog med minkbranchen, og her siger de fleste, at de ikke tror på, at de skal have minkavl i Danmark. I mange andre europæiske lande går man væk fra minkavl, i modebranchen går man væk fra det, og når vi lukker ned så voldsomt, som vi gør her, så er det ikke realistisk at åbne op igen. Men der er nogle få, og der har vi så lavet en ordning, siger han til dr.nyheder.