Som den første proletariske revolution er Pariserkommunen (foråret 1871) en enestående begivenhed, der har sat sig dybe spor, men som man alligevel går let hen over i historiebøgerne.

Fra først til sidst følger vi de dramatiske hændelser, i den korte tid Kommunen levede, både de politiske og de personlige, og bliver godt underholdt.

Derfor besluttede forfatteren Jean Vautrin, at han ville ”bære den aldrig udslukte fakkel videre” ved at skrive en stor folkelig roman om de dramatiske måneder. Det blev til ”Folkets Røst”, der blev bragt som føljeton i de franske kommunisters avis l’Humanité.

Da den skulle udkomme i bogform, bad forfatteren en af de store tegneseriemestre, Jacques Tardi, om at stå for omslaget. Det satte noget i gang, for Tardi havde selv i årevis puslet med tanken om at lave noget om Kommunen, og her var lige, hvad han havde brug for.

Han gik i gang med at omarbejde romanen til tegneserie, og da den sluttede, digtede han selv videre for at følge personerne helt til dørs. Det blev til fire albummer under fællestitlen ”Folkets Røst”.

Fra roman til tegneserie

Nu er der måske læsere, der er parate til at stå af bare ved ordet ”tegneserie”; det er jo noget for børn og barnlige sjæle. Men tegneserien er faktisk for voksne og kan sidestilles med en filmatisering, hvor tegneren har dramatiseret, iscenesat, illustreret og fortolket romanen.

Tegningerne gengiver i skarpt sort og hvidt i detaljer den tids Paris med boulevarder, gyder, palæer, barakbyer, forretninger, cafeer, broer, Seinen, ja, det hele. Personerne repræsenterer samfundet fra øverst til nederst og er af Dickens’ske dimensioner. Alle tegnet med en grov, karikeret streg.

Striberne er ikke ensartede, men retter sig efter indholdet. Undertiden er der kun ét stort panoramabillede på en side, andre gange går det over stok og sten med otte på siden. Inden i store billeder kan der være mindre nærbilleder, og handlingen springer i tid ved hjælp af flashbacks. Selv taleboblerne har individualitet og liv.

Fra underverden til kommunarder

Omdrejningspunktet er en hævnhistorie, hvor en tidligere straffefange jager en officer for at hævne en frygtelig forbrydelse, der er blevet begået mod ham, og som han selv blev uskyldigt dømt for.

Officeren bliver forelsket i en underdejlig luder, og herigennem føres vi ind i Paris' underverden med tyve, mordere og alfonser, til artisterne, der lever af at udstille deres abnormiteter, og ud til barakbyen, Studenes Stad, hvor de fattigste hutler sig igennem. Det går hårdt til, for i den verden er der ikke plads til blødsødenhed. Og dog...

En anden verden er Internationalens, kommunardernes, journalisternes og kunstnernes, de kendte folk, der er gået over i historien. Det er for eksempel Louise Michel, der efter nederlaget blev deporteret til Ny Caledonien, Jules Vallés, der grundlagde avisen ”Folkets Røst”, og Gustave Courbet, der blev idømt seks måneders fængsel og 500 franc i bøde for at have beordret Vendôme-søjlen væltet og senere blev totalt ruineret, da man også forlangte, at han skulle betale for at få den reetableret.

Blomstrende sprog

Det blomstrende sprog, der slet ikke er for børn, og som inden for botanikken måtte rubriceres under vilde planter, er en oplevelse i sig selv og må have været en udfordring for oversætteren.

Fra først til sidst følger vi de dramatiske hændelser, i den korte tid Kommunen levede, både de politiske og de personlige, og bliver godt underholdt. Det er fristende at gå hurtigt frem, men det anbefales at give sig tid til at dvæle ved tegningerne undervejs.

De flot indbundne hæfter er udsolgt fra forlaget og svære at opdrive antikvarisk, men kan lånes på biblioteket.

Jacques Tardi efter roman af Jean Vautrin: Folkets Røst. De fire bind er: 1) Kanonerne den 18. marts, 80 sider. 2) Det kvalte håb, 88 sider. 3) De blodige timer, 78 sider. 4) Ruinernes testamente, 78 sider. Oprindelig pris per album 199,50 kroner. Oversat af Ole Steen Hansen. Carlsen Comics.

Denne artikel har været bragt i Magasinet Arbejderen nummer 1, februar 2021.