Mandag rykkede en privatisering af det såkaldte forbrændingsegnede affald, der i dag i stor stil bliver omdannet til fjernvarme, et stort skridt nærmere.

Hvis regeringen og aftalepartierne vælger at privatisere affaldsforbrænding i Danmark, mister det offentlige indflydelse på samfundskritisk infrastruktur.
Birgit S. Hansen, formand for KL’s Miljø- og Forsyningsudvalg

Det skete, da Energistyrelsen besluttede at afvise en plan fra Kommunernes Landsforening (KL) for, hvordan fremtidens affaldsforbrænding skal se ud.

KL blev – som en konsekvens af den politiske affaldsaftale fra juni sidste år – pålagt at udarbejde en sådan plan, som skulle indeholde en såkaldt "dødsliste" over, hvilke forbrændingsanlæg der skal lukke.

Det officielle mål med aftalen er nemlig, at der skal brændes mindre affald af, fordi det ikke er godt for klimaet.

Nedlæg – eller vi privatiserer

Aftalen slog samtidig fast, at hvis ikke KL's plan blev godkendt af Energistyrelsen, skulle der ske en tvangsliberalisering af den kommunale håndtering af forbrændingsegnet affald.

Og det blev planen altså ikke, selv om den skærer forbrændingskapaciteten ned med 30 procent.

Energistyrelsen begrunder sin beslutning med, at KL ikke har "dokumenteret og sandsynliggjort, at de ti affaldsforbrændingsanlæg, som foreslås lukket i KL’s plan, er de mindst effektive anlæg".

Energistyrelsens afvisning af planen vækker vrede og bekymring hos KL.

– Hvis regeringen og aftalepartierne vælger at privatisere affaldsforbrænding i Danmark, mister det offentlige indflydelse på samfundskritisk infrastruktur, siger Birgit S. Hansen (S).

Hun er formand for KL’s Miljø- og Forsyningsudvalg og borgmester i Frederikshavn.

– Med myndighedernes afvisning af forslaget ser embedsværket nu ud til at få den løsning, de har ønsket sig, lige siden den tidligere regering lancerede sit forslag til forsyningsstrategi: Liberalisering af området. Derfor er vi ikke overrasket over myndighedernes dom og afventer nu en melding fra Christiansborg.

Plan B

Med Energistyrelsens afvisning af KL's plan træder politikernes "plan B" nu i stedet i kraft.

Den betyder, at forbrændingsegnet affald skal sendes i udbud. Herudover skal de kommunale affaldsforbrændingsanlæg udskilles fra kommunerne og "selskabsgøres", og det såkaldte "hvile i sig selv"-princip skal afskaffes, så der kan tjenes penge på affaldet.

KL kræver nu, at staten dækker de omkostninger, der vil være en konsekvens af de nedlukninger af forbrændingsanlæg, som KL forudser vil finde sted.

– Det er ikke uden økonomiske tab at lukke flere affaldsanlæg, og den politiske beslutning må ikke få negative konsekvenser for kommunernes økonomi og dermed velfærden til borgerne, understreger Birgit S. Hansen.

Herudover kræver KL, at der bliver sikret et alternativ til de hundredtusindvis af borgere, der i øjeblikket får deres varme via fjernvarme, der blandt andet brænder affald af.

Hvis det forbrændingsegnede affald fremover skal sælges til højestbydende, er de lokale kommunale forbrændingsanlæg nemlig ikke længere sikre på at få den mængde affald, der er nødvendig for at kunne opretholde den lokale varmeforsyning.

– Det er vigtigt for os, at vi garanterer borgerne et alternativ til den affaldsenergi, der bliver udfaset, så der stadig er varme i hjemmene til rimelige priser. Hvis vi skal finde de gode lokale løsninger, har vi brug for at sætte arbejdet i gang hurtigst muligt, siger Birgit S. Hansen.

Kommunale forbrændingsanlæg skal nedlægges

Aftalen sætter 200 millioner kroner af til at nedlægge forbrændingsanlæg. Men ifølge KL vil det koste mange hundrede millioner kroner at nedlægge de kommunale forbrændingsanlæg.

Affaldsselskabet REFA på Lolland-Falster har regnet på, hvor meget det vil koste, hvis deres anlæg skal nedlægges. REFA's beregninger viser, at det vil koste op mod 285 millioner kroner at rydde op og fjerne anlægget miljømæssigt forsvarligt.

Også Dansk Affaldsforening frygter, at det kan blive svært at opretholde den lokale varmeforsyning.

– Affaldshåndteringen er tæt forbundet med fjernvarmeforsyningen. Det er en farlig vej at gå at slippe markedskræfterne løs. Affald er kritisk infrastruktur. Det løser en miljøopgave og leverer samtidig en masse varme til tusindvis af borgere, advarede formanden for Dansk Affaldsforening, Mads Jakobsen, overfor Arbejderen, da affaldsaftalen blev indgået sidste år.

>> LÆS OGSÅ: Kommuner tvinges til udbud og salg af affaldshåndtering

Genanvendeligt affald skal privatiseres

Det er ikke kun det forbrændingsegnede affald (træ og organiske materialer som madrester), der skal liberaliseres.

Ifølge den politiske aftale skal det genanvendelige affald (papir, pap, plast, metal, glas) direkte privatiseres. Aftalen slår fast, at kommunerne ikke længere må eje og drive de affaldssorteringsanlæg, der i dag håndterer danskernes genanvendelige affald.

Det er anlæg, som kommuner over hele landet har investeret milliarder af kroner i. Men med den politiske aftale fra juni blev det besluttet, at de kommunale affaldssorteringsanlæg i løbet af fem år skal omdannes til selvstændige virksomheder og sælges til private.

I dag er Danmark blandt de bedste lande i EU, når det gælder om at genanvende mest affald og deponere mindst. Det viser tal fra Eurostat. Mange lande i EU deponerer fortsat meget store dele af deres affald.

– I dag har vi sikkerhed for, at affaldet bliver ordentligt sorteret og behandlet. Men den sikkerhed har vi kun, fordi kommunerne ejer og driver sorteringsanlæggene og står for at sende det sorterede affald videre, påpegede formanden for Dansk Affaldsforening sidste år.

Grønne partier med i aftale

Flere af de såkaldte "grønne partier", Enhedslisten, SF og Alternativet, er med i den politiske aftale, der åbner op for liberalisering og privatisering af det danske affald.

Dermed har de alle forpligtet sig til at stemme for alle disse liberaliseringstiltag, i tilfælde af at KL's plan ikke blev godkendt.

Da aftalen blev indgået, udsendte Enhedslisten en pressemeddelelse med overskriften: "Sejr for fællesskabet".

– Regeringen ville privatisere affaldsforbrændingen, så private firmaer kunne tjene penge på at brænde affald af i Danmark. Det ville have risikeret at føre til mere import af affald til skade for klimaet og højere priser for forbrugerne. Men det har vi heldigvis forhindret. Det er en sejr, ikke kun for Enhedslisten, men især for fællesskabet og for klimaet, lød det glade budskab fra Enhedslistens daværende klimaordfører Mai Villadsen, der netop er blevet udpeget til politisk ordfører for partiet.

Politikerne kan ikke omgøre Energistyrelsens vurdering. Den politiske affaldsaftale fra juni slår fast, at vurderingen af KL's plan er rent administrativ og ikke kan omgøres af aftalepartierne.

Arbejderen har forgæves forsøgt at få en kommentar fra Enhedslisten.

Artiklen kan downloades og printes i PDF her