Klimaminister Dan Jørgensen afviste på et samråd torsdag en række anbefalinger fra Klimarådet, der kan sikre mere klimahandling, så regeringen kan leve op til sin egen klimalov.

Klimarådet mener, at det er for optimistisk. Jeg mener, at det er realistisk.
Klimaminister Dan Jørgensen

Klimarådet offentliggjorde i sidste måned sin første årlige statusrapport over Danmarks nationale og globale klimaindsats.

LÆS OGSÅ: Klimaråd dumper regeringen: Leverer kun én tredjedel af nødvendig CO2-reduktion

Klimarådet konkluderede, at klimalovens mål om at reducere udledningen af drivhusgasser i 2030 med 70 procent i forhold til niveauet i 1990 ikke bliver nået med den nuværende klimaindsats og de nye klimaaftaler, som regeringen og et flertal i Folketinget hidtil har indgået.

– Klimarådet kommer med en rød alarm. Folketinget har – efter anbefaling fra Klimarådet – taget et af de stærkeste redskaber i værktøjskassen, nemlig at pålægge regeringen handlepligt. Vi er mange, der mener, at vi er bagud. Ikke kun Klimarådet mener, at vi har mistet tempo. Det samme gør en lang række grønne organisationer, lød det fra Alternativets klimaordfører Torsten Gejl, der havde taget initiativ til torsdagens samråd med klimaministeren.

Og Torsten Gejl spurgte:

– Hvordan får vi klimahandlingsplanen tilbage på sporet?

Afviser at genåbne aftaler

Ifølge Klimarådet er der behov for nye initiativer, hvis Danmark skal leve op til målet i klimaloven om at skære 70 procent af sit CO2-udslip inden 2030.

Klimarådet anbefaler blandt andet regeringen at genåbne alle de klimaaftaler, som regeringen og et flertal af Folketingets partier har indgået indenfor eksempelvis affald, skat og energi og industri.

Men ifølge Klimarådet leverer de politiske aftaler kun cirka en tredjedel – cirka syv millioner ton – af det samlede behov for at skære 20 millioner ton af det danske CO2-udslip inden 2030.

– Vi har allerede på halvandet år fundet syv millioner ton CO2-reduktioner. Vi har ti år til at finde 20 millioner ton. Vi er altså nået en tredjedel af vejen. Jeg er dog enig med Klimarådet i, at det ikke er det samme, som at vi har løst en tredjedel af udfordringen, for de sidste to-tredjedele bliver sværere at finde, sagde Dan Jørgensen.

Blandt andet anbefaler Klimarådet at genåbne bilaftalen og i stedet sikre mere og bedre kollektiv transport, så danskerne begynder at køre sammen i stedet for at køre rundt i hver deres bil.

Men ministeren afviser at genåbne bilaftalen.

– Jeg synes, at vi har lavet en god bilaftale. Det er ikke en dårlig ting, at vi transporterer os. Det er til gavn for vores samfund, at vi har høj mobilitet. Det er heller ikke en dårlig ting, at der er mange biler. De skal bare være grønne. Det var svært at få aftalen igennem. Vi kommer ikke til at genåbne den, lød svaret.

Har tillid til ukendt teknologi

Klimarådet kritiserer også, at regeringen har store forhåbninger til ikke-færdigudviklede teknologier som eksempelvis fangst og lagring af CO2, som ikke er afprøvet i storskala i Danmark.

Regeringen håber på, at den ukendte teknologi kan skære ikke mindre end mellem fire og ni millioner ton CO2 af det danske udslip.

– Klimarådet mener, at det er for optimistisk. Jeg mener, at det er realistisk. En række forsyningsselskaber er gået sammen om et forsøg med at indfange CO2, og de vurderer, at de alene kan spare tre millioner ton CO2, forklarede klimaministeren.

Klimarådet kritiserede allerede i november sidste år regeringens store tiltro til, at fremtidig ny teknologi kan nedsætte Danmarks CO2-udslip væsentligt. I stedet opfordrer rådet til at satse på kendte løsninger og teknologier.

LÆS OGSÅ: Klimaråd advarer mod for sen klimahandling fra regeringen

Risikabel strategi at vente

Klimarådet advarer også regeringen mod at sætte for sent ind med konkrete klimatiltag. 

"Selv om der stadig er ti år til 2030, er det vigtigt med beslutninger om virkemidler, der allerede nu udpeger, hvor reduktionerne konkret skal finde sted. Her kan regeringen med fordel gå længere. Regeringen lægger op til, at en stor del af omstillingen mod 2030 skal ske efter 2025. Det er en risikabel strategi, hvis de potentialer, der satses på, falder mindre fordelagtigt ud", skriver Klimarådet blandt andet.

Men klimaministeren forsvarede sin og finansministerens såkaldte hockeystav, der er blevet et billede på, hvordan regeringen – af økonomiske grunde – vil vente med flere konkrete tiltag, der skal skære 70 procent af Danmarks CO2-udslip inden 2030. I stedet vil regeringen satse på ny teknologi og først skrue tempoet op i sidste del af perioden frem mod 2030.

Nej til højere delmål

Det blev skrevet ind i klimaloven, at Folketinget skal fastsætte et delmål for, hvor meget det danske CO2-udslip skal være reduceret inden år 2025.

– Regeringen mener, at delmålet skal være mellem 46-50 procent mindre CO2-udslip. Klimarådet anbefaler et mere ambitiøst delmål på mellem 50 og 54 procent. Og miljøorganisationer som Greenpeace vurderer, at delmålet skal op på 65 procent. Har Klimarådets rapport og Folketingets pålæg om handlepligt betydet, at regeringen vil sætte et mere ambitiøst delmål? spurgte Torsten Gejl.

Men klimaministeren er ikke klar til at binde sig til et højere delmål.

– Klimarådet skriver selv i deres rapport, at man kun kan nå målet om 54 procent reduktion i 2025, hvis man reducerer på enten transportområdet eller i produktionen. Det ønsker vi ikke. Vi skal være et foregangsland. Men hvis vi vælger den vej, så vil andre lande tænke: Godt vi ikke har sat os sådan et mål. Godt vi ikke skal lukke tusindvis af arbejdspladser. Godt vi ikke skal begrænse mennesker i at transportere sig, forklarede klimaminister Dan Jørgensen.

Har regeringen anskueliggjort klimamål?

Klimarådet kritiserer også regeringen for ikke at have anskueliggjort, hvordan man vil leve op til klimaloven.

– Klimarådet finder ikke, at regeringen har anskueliggjort, at målet nås og i givet fald, hvordan målet nås, lød kritikken fra Klimarådets formand Peter Møllgaard, da han fremlagde rådets årsrapport i sidste måned. 

Den kritik er Dan Jørgensen ikke enig i:

– Regeringen mener, at vi har anskueliggjort, hvordan vi når målet – men med en masse forbehold. Det er jo ikke overraskende, for vi er tidligt i processen. Men vi har en masse planer for, hvordan vi kan blive mere konkrete. Det handler om at flytte en masse klimatiltag fra at være potentialer til at blive konkret virkelighed, lød det fra klimaministeren.