Den unge redaktør kneb øjenbrynene lidt sammen. Det gør han kun, når han har noget vigtigt på hjerte. Det har han.

- Du skal til travderby på søndag og skrive om den der Tarok-ting, som de laver film om. Det skal være en reportage i jeg-form, sagde han nærmest lidt for frisk for en filosofistuderende.

Nå, fuck filosofien. Jeg elsker travsport og har kørt travheste som dreng på min papfasters hestestutteri. Så jeg dropper gerne mit ufravigelige princip om aldrig at skrive "jeg", "mig" og "vores" i mine artikler.

Det er noget andet med trav, der er en rigtig arbejdersport. Og det årlige travderby er fuld af almindelige mennesker, i modsætning til det fisefornemme galopderby med dets society-kvinder, der møder op med en halv milliard-million på hovedet for at komme i Billed-Bladet og Se & Hør. Det kunne aldrig ske på en travbane.

I virkeligheden kunne brølet fra de 20.000 tilskuere på et stopfyldt Charlottenlund Travbane høres over hele hovedstaden, da Tarok førte fra start og vandt i overlegen stil. Jeg ved det, for jeg var der selv.

For de ukyndige er et dansk travderby løbet for de bedste fire-årige dansk opdrættede heste. De mødes én gang den sidste weekend i august til et af dansk travsports tre klassikere. Løbet, der begyndte på Charlottenlund Travbane i 1898, suger som en magnet alle ud af bodegaens mørke. Cykelsmede, bogholdere, grønthandlere, chaufører, jydske opdrættere med familie og storbandende tilhængere. Og så er travbanen mødestedet for alle, der har brug for en skudsikker undskyldning til at dyrke deres spillelidenskab, mangler en legal lejlighed til at vaske sorte penge hvide, eller begge dele.

Sådan var det i hvert fald den gang, da jeg som 11-årig kom på Københavns to travbaner, Lunden og Amager. Min papfætter Niels var blevet travlærling hos Carlo og Sophus. De to old-timers brugte mig som stik-i-rend dreng, når de skulle spille på løbene. Selv var jeg for ung til at måtte spille, men alle vidste, at jeg kom fra de to trænere, så jeg smuglede mine egne kuponer med. Jeg scorede kassen de to år, det varede!

Mindet om Tarok

Lunden tager imod på denne varme, smukke søndag med sin kæmpe moderne tribune med restaurant og spillehaller i forlængelse af gamle, vakkelvorne tribuner af træ. Pladsen foran banen vrimler med unge og gamle i alle tænkelige former, køn, højder, drøjder og temperamenter. Til fælles har de en passion for firbenede super-atleter, der uden problemer tilbagelægger 1000 meter på 75 sekunder, fastspændt en besynderlig to-hjulet vogn - kaldet en sulky - og en ofte brølende, piskesvingende kusk på slæb.

Årets derbyløb hedder undtagelsesvist "Dansk Tarok Trav Derby 2013". For de uindviede var Tarok i særklasse Danmarks mest populære og kendte travhest. Den smukke brune traver, der fik tilnavnet "Dannebrog på fire hjul", var afkom af en britisk præmiehingst med benprotese og en tovlig jysk hoppe,Tina Virup, som Karl Laursen købte for 5000 kroner. Af de tre sønner Mogens, Aksel og Jørn blev det sidstnævnte, der sad i sulkyen, da Tarok debuterede i et løb for tre-årige heste i Billund og blæste konkurrenterne ud af banen.

Jorden ryster, da de 12 heste passerer tribunen for anden gang. Favoritten fører. Det gør favoritter næsten altid i trav.

Resten er historie. Efter derby-sejren året efter vandt hingsten i 1977 Europamesterskabet for fem-årige heste og deltog under gigantisk postyr i VM i USA. Tarok blev folkeeje og en ren publikumsmagnet på landets travbaner. Trafikkaos og kilometerlange rækker af travfans var hverdagsscener omkring hingsten, der bragte travsporten ud af bæverdingernes mørke kroge ind i stuerne til "hr.og fru Jensen". Tarok vandt 111 løb ud af sine 156 starter og indkørte 2,8 millioner kroner i sin korte karriere.

I 1979 sluttede hesten som aktiv løber, men fortsatte som i avlen og blev far til over 500 føl. Det hele sluttede brat, da Tarok fik konstateret en dødelig tarmsygdom og døde efter tre dages voldsomme lidelser 30 januar 1981. Den blev begravet i familien Laursens baghave, og der udbrød nærmest landesorg ved meddelelsen om dens bortgang.

Halløj på travbanen

Den slags rørstrømske skæbner er der selvfølgelig penge i, og dem har filmmanden Regnar Grasten ("Krummerne", "Anja og Viktor") og filminstruktør Anne-Grethe Bjarup Riis. De stod begge bag den småborgerlige familiefilm om "Hvidsten Gruppen" og dens indsats i modstandskampen.

Filmen om Tarok ventes at være klar i biograferne til oktober, og der er sat fuld knald på reklametrommerne. Blandt løjerne er et showløb med filmens crew. Banens kommentator svinger sig op til den helt store præstation, mens han kommenterer det besynderlige løb. Kunstnerne sidder bag hver sin professionelle kusk, og det går mildest talt langsomt. Vinder bliver Anne-Grethe Bjarup Riis, der erklærer sin kærlighed til travsporten med dampende, røde kinder og glitrende øjne i banens interne tv. Folk klapper høfligt.

Før det har pengemanden Ragner Grasten indtaget banen for at lave lyd til filmen. Scenen er Taroks sejr i derbyet 29. august 1976, og han opmuntrer tilskuerne til at genskabe datidens euforiske stemning.

- I skal bare juble som om I har spillet 1000 kroner på Tarok, råber han i megafonen. Efter lidt baksen rundt får han tændt op under folk og stiller sig tilfreds med lyden. I virkeligheden kunne brølet fra de 20.000 tilskuere på et stopfyldt Charlottenlund Travbane høres over hele hovedstaden, da Tarok førte fra start og vandt i overlegen stil.

Jeg ved det, for jeg var der selv. Jeg kan også huske, at Taroks vinderodds - det er det, man skal gange sin indsats med, hvis man har spillet - var så lave, at jeg ikke gad spille på hesten. I stedet spillede jeg på, hvem der blev nummer et, to og tre. Jeg tabte.

Et amfitamin-kick

Det er ved at være tid. Forventningen summer som sultne spyfluer over Lunden. På banen er det store show gået i gang med præsentation af Taroks kusk Jørn Laursen på den hest, der spiller superhingstens rolle i filmen. En rygger iklædt sølvskinnende rustning galopperer frem på en hvid ganger. Det er tid til derby!

Rigtige trav-freaks spiller på vinderen, men hvem? Nummer 3 Scirocco Sisa er alles favorit, men nummer 2, Stand and Deliver, er ægte barnebarn til Tarok, og køres af min yndlingstræner Birger Jørgensen. Dén vinder foran favoritten, og Team Juels dejlige mørkebrune vllak Stelton bliver nummer tre. Det står lysende klart i mit hoved, så jeg spiller 20 kroner på hvert resultat

Løbet går i gang. Derby-distancen er 3000 meter og det er langt. Jorden ryster, da de 12 heste passerer tribunen for anden gang. Favoritten fører. Det gør favoritter næsten altid i trav. Nu runder feltet det sidste sving. Opløbet er i gang, favoritten fører og fører og fører og... Taroks barnebarn er først over stregen og Stelton bliver nummer tre.

Adrenalinen banker stadig i kroppen, da jeg hæver min gevinst, knap 400 kroner for 60 kroners indsats. Stand and Delivers 45-årige ejer Peter Rudbeck er amatør. Til daglig arbejder han som revisor, men Stand and Deliver er ikke hans første sejrshest, for han er god til at træne travheste. I travsporten er der plads til hesteglade revisorer og tovlige hopper fra Skive. Ses vi næste år?