FN's klimatopmøde COP19 i Polen i november blev af klimaaktivister og mange regeringer betegnet som en fiasko.

Landene har i alt for lang tid gået rundt som katten om den varme grød.
Mattias Söderberg, Folkekirkens Nødhjælp

I den forløbne uge har klimaforhandlere fra alle verdens lande været samlet i Bonn for at indlede arbejdet med at nå frem til en klimaaftale til underskrift i 2015, og som skal træde i kraft i 2020. Målet er fortsat at holde temperaturstigningen under to grader.

En række klima- og miljøorganisationer har også været i Bonn for at påvirke forhandlingerne.

Blandt ngo-repræsentanterne har været Mattias Söderberg fra Folkekirkens Nødhjælp i Danmark.

Han vurderer, at mødet har været positivt:

- Det er meget positivt, at forhandlingerne nu skifter gear. Landene har i alt for lang tid gået rundt som katten om den varme grød, siger han til Arbejderen.

De rige lande mener, at forhandlingernes hovedformål er at reducere udslip af CO2 og andre drivhusgasser. Ved mødet krævede ulandene dog, at rige lande skal støtte fattige lande, så de kan tilpasse sig de klimaforandringer, som allerede er en realitet, og som helt overvejende skyldes de rige landes udledning af CO2.

- Vi skal alle reducere vores udslip og stille om til grøn, bæredygtig udvikling. Men vi skal også tilpasse os de klimaforandringer, der allerede er her. Det er derfor afgørende, at en fremtidig klimaaftale forholder sig til begge områder, siger Söderberg.

Ved afslutningen af forhandlingerne i Bonn kom det frem, at EU og USA på deres topmøde i Bruxelles i slutningen af marts ventes at aftale hvilke klimamål de to regioner vil sætte sig.

De mål, der lægges op til "ventes at skuffe miljøorganisationerne", skriver nyhedsbureauet Reuters.

Til september har FN's generalsekretær Ban Ki-moon indkaldt stats- og regeringsledere til Klimatopmøde og til december vil Peru være vært for klimatopmødet COP20.