06 May 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Merkel truet af liberalt kollaps

Tyskland går til valg

Merkel truet af liberalt kollaps

De liberale i FDP kan ryge helt ud af Forbunddagen. Det venstreorienterede Die Linke kan derimod få nøglerolle.

Angela Merkels CDU-CSU har ligget lunt i de fleste meningsmålinger op til valget i morgen, hvor tyskerne skal vælge 598 medlemmer til Forbundsdagen.

I en meningsmåling Politbarometer på den tyske tv-station ZDF torsdag aften får de to konservative regeringspartier CDU og CSU og samt deres liberale regeringspartner FDP tilsammen 45,5 procent af stemmerne. CDU får 40 procent af stemmerne og FDP 5,5 procent.

Oppositionen med det socialdemokratiske SPD og partiformand Peer Steinbrück i spidsen står sammen med De Grønne og det venstreorienterede Die Linke til at få 44,5 procent af stemmerne. Hvilket betyder, at Die Linke kan blive tungen på vægtskålen i morgen.

FDP-krise

Afgørende bliver det, om de liberale i FDP ryger ud af Forbundsdagen i morgen. Ved sidste forbundsdagsvalg i 2009 fik partiet 14,6 procent. Men ved søndagens delstatsvalg i Bayern kom FDP end ikke over spærregrænsen.

Omvendt buldrede det nye borgerlige og euroskeptiske AFD-parti (Alternativ for Tyskland) ind i delstatsparlamentet og står nu til fem procent af stemmerne ved valget i morgen. Spærregrænsen er netop fem procent. De ser ud til at tage borgerlige proteststemmer fra FDP og Angela Merkels parti.

Hvis ikke FDP kommer ind, er Angela Merkel nødt til at gå i koalitionsregering med SPD eller De Grønne, vurderer lederskribenten ved dagbladet Die Zeit.

Die Linke

Alternativt bøjer SPD-toppen sig og samarbejder med Die Linke i en ny regering sammen med De Grønne. SPD-leder Sigmar Gabriel sagde dog så sent som søndag, at "vi vil ikke danne en regering med Die Linke - vi står for en rød-grøn politik".

SPD fik ved sidste valg 23 procent af stemmerne. En af Die Linkes toppolitikere Gregor Gysi,skoser SPD, men appellererer alligevel til samarbejde.

- I en situation, hvor socialdemokraterne ikke længere er socialdemokrater, er vi det eneste alternativ til venstre. 

Die Linkes næstformand, Sara Wagenknecht, tilføjer ifølge dagbladet TAZ.

- Sandheden er, at SPD foretrækker at danne regering med Angela Merkel.

Die Linke er en magtfaktor i flere delstater i det østlige Tyskland og ligger i hård konkurrence med Angela Merkels CDU - ikke SPD!

Ved sidste Forbundsdagsvalg fik Die Linke i både øst og vest 11,9 procent og fik 76 mandater. Det svarer til 4,9 millioner stemmer. Die Linke er et erklæret "demokratisk socialistisk" parti og kan minde om Enhedslisten. Begge er medlem af Det europæiske Venstreparti. Partiet har mange vælgere blandt østtyskere, der "savner DDR's sociale tryghed", som TAZ skriver.

Die LInke blev stiftet i 2007 som en fusion af det østtyske PDS-parti og venstresocialdemokrater i WASG - en udbrydergruppe fra SPD. Die LInke er større end SDP og CDU i flere storbyer i det østlige Tyskland.

Årsagen er økonomisk, mener en valgaktivist fra Die Linke, som Politiken møder i Stralsund. 

- Her er lønningerne mindst 15 procent lavere end i vest. Det samme gælder pensionerne. Men arbejdsløsheden er til gengæld højere. Vi føler os glemt af de høje herrer i Berlin. Mange, både unge og gamle, mener, at vi østtyskernes parti, lyder det. 

Ifølge en ny undersøgelse fra Instituttet for Økonomisk Forskning i Halle (IWH) arbejder hver fjerde i det tidligere Østtyskland for under 8,5 euro i timen, mens det i den vestlige del kun gælder 12 procent.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


21. sep. 2013 - 16:14   21. sep. 2013 - 16:15

Tyskland

Anders Fenger
Skribent