Det er ukendt, hvad Tysklands rigeste person, grundlægger af Aldi, Karl Hans Albrecht, egentlig stemmer ved valget til Forbundsdagen i dag.

Men al logik siger, at Karl Hans Albrecht med en formue på 17,36 milliarder euro, vil sætte kryds ved den nuværende kansler Angela Merkel fra det konservative CDU.

Selskabsskatten er 15 procent

For "Angie", som hun populært kaldes, har været god ved Tysklands rigeste, skriver dagbladet TAZ.

I 2000 betalte Karl Hans Albrecht Aldi som alle andre erhversledere 45 procent i selskabsskat. Efter 2008 betalte de 15 procent. Samme år vedtog Merkel-regeringen at droppe beskatning af erhvervsejendom, som personer har arvet.

Ifølge beregninger, som økonomer ved tysk LO (DGB) har foretaget, har disse skattelettelser betydet, at staten er gået glip af 382 milliarder euro mellem 2000 og 2011, det vil sige omkring 15 procent af det tyske bruttonationalprodukt - altså hele den årlige værdiskabelse i samfundet.

DGB slår fast, at over 80 procent af skatteindtægterne kommer fra almindelige, ikke-rige tyskere.

Betal!

Dét har fået både det største oppositionsparti, det socialdemokratiske parti SPD, venstrefløjspartiet Die Linke og De Grønne til at foreslå skrappere skat på de velhavende. Die Linke vil direkte hæve topskatten.

- SPD vil den sociale ulighed til livs ved at hæve skatterne for de tyskere, der tjener mest. Ligesom vi ønsker en pension for alle, der er til at leve af samt flere børnehaver og vuggestuer, så der er pladser til alle, sagde partiets kanslerkanidat, Peer Steinbrück, i en tv-duel mod Merkel den 1. september.

CDU - og især dets søsterparti CSU - ønsker derimod en skattereform med skattelettelser og vil belønne de forældre, der selv vælger at passe deres børn.

Angela Merkels regeringspartner, det liberale FDP forsvarer også skattelettelser, men også ligestilling af homoseksuelle, en fleksibel pensionsalder og strukturreformer i kriselande som Grækenland og Spanien.

Lav løn

Die Linke mener ikke, at det er Tysklands fattigste, "der skal betale festen" gennem Hartz-reformerne, som SPD indførte mellem 2003-2005, og som Merkel har videreført. Reformerne har blandt andet skabt millioner af underbetalte deltidsjob.

- Det fattigste har betalt gildet indtil nu i en afsindig i lavtlønssektor. Staten har gennem Hartz-reformerne støttet griske arbejdsgivere, der betaler lave lønninger. Hartz er en blindgyde, trods al retorik om aktivering, siger partiets skattepolitiske ordfører Barbare Hoell til Arbejderen.

Hun mener, at en politik for ordentlig beskæftigelse skal sikre alle mennesker ordentlige levevilkår.

- I stedet for den uværdige, "gavekortbaserede" socialpolitik", kræver Die Linke en landsdækkende udbygning af den nødvendige sociale infrastruktur og gratis frokost for alle børn og unge, siger Barbare Hoell.

Hun kræver "den uværdige behandling af arbejdsløse stoppet".

- Sanktionerne skal afskaffes. Tvungne flytninger efter job og dyneløfter i de arbejdsløses liv må afskaffes, siger hun.

Mindsteløn

Barbare Hoell er fortaler for en landsdækkende og "lovbestemt" mindsteløn på 10 euro i timen på landsplan, mens SPD under valgkampen har støttet Die Linkes ide, men partiet kræver kun en mindsteløn på 8,5 euro i timen, som skal gælde for alle.

Men CDU har hidtil været stærkt imod en national mindsteløn.

- Arbejdsgivere og arbejdstagere har ikke brug for politikere til at bestemme, hvad der er en fair løn og hvad, der beskytter jobbene, sagde CDU's arbejdsminister Ursula von der Leyen i sidste uge.

Men Angela Merkel - tilsyneladende presset i meningsmålingerne - foreslog forleden en delvis mindsteløn for fire millioner arbejdere i 12 brancher. Men det skal aftales regionalt eller i brancherne, ikke af Forbundsdagen!

11.000 stenhuggere er de første til at stige i løn, hvis udspillet bliver vedtaget. De vil i så fald få 10,13 euro i timen i den østlige del af landet og 11 euro i vest.

EU

Et andet tema i valgkampen har været EU. Det er koblet sammen med den tyske økonomi og truslen mod Angela Merkel fra det euro-kritiske borgerlige parti AFD.

I denne måned udtalte Angela Merkels finansminister Wolfgang Schäuble, at Grækenland har brug for en tredje redningsplan. Underforstået; at Tyskland atter skulle bidrage med penge.

Henrik Plaschke, forsker i international økonomi ved Aalborg Universitet, forklarer problemet.

- Der er helt klart misnøje i Tyskland over store dele af Angela Merkels euro-politik. Det er heller ikke nemt at gennemskue for menigmand. De får ellers italesat, at den europæiske krise skyldes dovne sydeuropæere, der holder siesta dagen lang under palmerne på stranden, mens de "flittige" tyskere holder økonomien i Europa oven vande.

- Når de så samtidig ser, at deres egne lønninger er faldet, er det forståeligt, at de ikke har lyst til flere hjælpepakker, siger han til Arbejderen.