Ifølge fagforeningsfolk og jurister er den såkaldte storskalalov, som Grønlands Landsting vedtog i december, i strid med de internationale faglige konventioner, som Danmark og Grønland har underskrevet.

Storskalaloven begrænser fagbevægelsens ret til at indgå overenskomster og til at konflikte for at få krav opfyldt, og det er fundamentale faglige rettigheder, påpeger kritikere.

Loven åbner for, at en udenlandsk investor i anlægsfasen kan medbringe sine egne arbejdere, hvis arbejdskraft med de fornødne kvalifikationer ikke kan skaffes i Grønland. Det er i sig selv ikke noget problem, lyder det fra kritikerne.

Det er vigtigt, at man tager den grønlandske fagbevægelse med på råd.

Jess G. Berthelsen

Problemet opstår, fordi storskalaloven i paragraf 10 stk. 2 fastslår, at "Udenlandske ansatte ... kan være omfattet af kollektive overenskomster... indgået med udenlandske faglige organisationer".

- Jeg mener klart, at denne lov bryder med konventionerne. Det er vigtigt, at vi har et arbejdsmarked, hvor parterne selv kan forhandle. Men her griber man direkte ind i den ret. Det ser ILO meget strengt på, siger advokat Henrik Karl Nielsen, der har speciale i arbejdsret til dagbladet Politiken.

Retten til faglig kamp

ILO er FN's arbejdsorganisation. Danmark og Grønland hører til de mange lande, der har underskrevet ILO's konventioner om retten til faglig organisering, retten til at indgå kollektive overenskomster og frihed til at konflikte for sine krav.

Enhedslistens grønlandsordfører Finn Sørensen, som er tidligere næstformand i 3F Industri København, deler denne kritik af storskalaloven:

Paragraf 10 stk. 2 "betyder, at værtslandet - dvs. de grønlandske fagforeninger ikke kan rejse et lovligt krav om overenskomst for den udenlandske "storskalavirksomhed", og at de derfor heller ikke har konfliktret mhp. at forfølge kravet.... Loven indskrænker forhandlingsretten", skriver Finn Sørensen i et brev til den ansvarlige minister i selvstyret, Ove Karl Berthelsen.

Statsminister Helle Thorning Schmidt  og andre ledende medlemmer af regeringen har udtalt, at de er indstillet på, at hurtigt at få vedtaget en såkaldt følgelov i det danske folketing, så Grønlands storskalalov kan træde i kraft.

LO vil anlægge sag

Men LO og 3F har gjort det klart, at man vil indbringe sagen for ILO, hvis regeringen lader storskalaloven passere i den nuværende form:

- Det er ekstremt skamfuldt, at den danske regering, som vi stolede på i den slags spørgsmål, ikke står fast på et værdipolitisk grundlag om, at storkapitalen ikke kan bestemme, om folk kan ansættes under så elendige forhold, siger forbundsformand i 3F Poul Erik Skov Christensen.

Hvis følgeloven bliver vedtaget i Folketinget, vil der blive anlagt sag ved ILO mod regeringen, har forbundsformanden i 3F og næstformand Lizette Knudsen fra LO sagt ifølge den grønlandske avis Sermitsiak.

Grønlands regeringsleder Kuupik Kleist, den ansvarlige minister for råstoffer Ove Karl Berthelen og IA's medlem af Folketinget Sara Olsvig har alle tre understreget, at man mener storskalaloven lever op til de internationale konventioner.

Grønlands LO (SIK) var med til den sidste finpudsning af teksten i storskalaloven, og SIK's formand Jess G. Berthelsen står inde for den, selv om han har udtalt, at SIK "ikke er helt tilfreds".

Nu har Jess G. Berthelsen taget kontakt til LO i Danmark, som SIK-formanden gerne vil mødes med:

- Det er vigtigt, at man tager den grønlandske fagbevægelse med på råd før man foretager sig noget, siger han til Sermitsiak.