Her i december kunne en ny, ung formand lægge kranse ved gravene for tidligere Gestapofanger og faldne modstandsfolk på Nordre Kirkegaard i Randers. Formanden hedder Mikkel Hjortshøj Klinksgaard, og foreningens nye navn er ”Foreningen for bevarelse af Gestapofangernes Minde”. Han er 23 år gammel, og hans interesse for foreningen har en helt naturlig forklaring, mener han.

Det drejer det sig om at få kontakt til de, der stadig lever og har været med og give dem mulighed for at fortælle. 
Mikkel Hjortshøj Klinksgaard

- Det ligger jo næsten i mit dna, siger Mikkel Hjorthøj Klinksgaard med et smil og fortæller stolt om sin farmor, Ebba Hjortshøj Rasmussen.

Personligt engagement

- Hun var aktiv i modstandskampen. Det er naturligt, at det ville komme til mig. Desuden har jeg har altid interesseret mig meget for Anden Verdenskrig generelt, ikke kun modstandsbevægelsen.

>> Da Ebba gik til modstand

Tidligere hed foreningen ”Gestapo-Fangerne, Randers”, og blev oprettet efter befrielsen til støtte for de mange, der var blevet arresteret Gestapo samt deres pårørende. Flere hundrede danske modstandsfolk endte i nazisternes kz-lejre. Efter befrielsen dannede overlevende fanger og deres familier foreninger.

Hvert år nedlægger foreningen kranse og blomster på befrielsesdagen 4. maj, besættelsesdagen 9.april, markeringen af augustoprøret (29. august 1943) og andre mærkedage fra besættelsestiden 1940-45.

Holocaust er en kendsgerning

Mikkel overtog formandsskabet efter sin farmor, Ebba Hjortshøj Rasmussen. Til daglig arbejder Mikkel som butiksassistent. Tidligere har han dyrket meget sport, men nu bruger han langt mere tid på foreningen.

En anden grund til Mikkels engagement er, at han kan slet ikke forstå, at nynazister kan finde på at benægte, at holocaust fandt sted.

- Du skal jo bare lige ind til byen for at finde en, der har været med i modstandskampen, og som kan bevise det. I Danmark skal du bare til Frøslevlejren, til den lokale politi gård eller til Vestre Fængsel, hvor en masse modstandsfolk sad arresteret.

Mangel på information

Mikkel har brugt mange timer på at læse og skrive om modstandsbevægelsen og dens kamp for at stoppe besættelsen af Danmark og nazismen. Men der er et problem.

- I gymnasiet skrev jeg min første rigtige opgave, kaldet dansk-historie-opgaven. Jeg ville undersøge, hvad modstandsbevægelsen har betydet især for Randers? Jeg opdagede, at der var et problem med information omkring modstanden i Randers. Det handlede hele tiden om Hvidsten-gruppen, eller om de store grupper som BOPA eller Churchill-klubben i Aalborg.

Mikkel har også indvendinger mod de to film, der er blevet lavet om modstandsbevægelsen under den tyske besættelse, Flammen og citronen og Hvidstengruppen. De går for meget op i action og skydevåben, mener han.

 - Selve historien i filmen om Hvidstengruppen er god, og nogle ville nok mene, at jeg er så farvet, og at alt skal være faktuelt rigtigt. Men ellers synes jeg jo, at det er to virkeligt gode film, der viser, hvor stor risikoen var for modstandsfolk. De skulle jo bare transportere nogle ”varer”, altså våben – og det kostede dem livet.

Erfaringer og facts

Heldigvis har Mikkel fået fortalt meget af sin farmor, der var kurer for A/S Gruppen i Randers. A/S Gruppen stod for sabotageaktioner, som beskrevet i bogen ”Aktive modstandsfolk ”. Gennem denne bog fandt Mikkel ud af, at Aksel Sørensen, bror til Mikkels farmor, var leder af gruppen.

At der manglede information blev Mikkel klar over allerede i niende klasse. Han havde skrevet en opgave med sin farmor som fortæller, men censor mente ikke, at hun var en troværdig kilde. Det var ikke nok, at hun var nævnt i bogen som kurer.

- Men jeg syntes jo ikke, man kunne finde nogen mere troværdig kilde, griner Mikkel og bliver straks alvorlig igen.

- Det, hun fortæller, er jo ikke nedskrevet. Det kommer direkte fra hjertet. Alt det hun har oplevet. Og jeg har hørt mange af de historier igen og igen.

Flere historier derude

Derfor vil Mikkel som formand gerne opfordre tidligere modstandsfolk og pårørende i og omkring Randers til at tage kontakt til ” Foreningen for bevarelse af Gestapofangernes Minde”.

- Det drejer det sig om at få kontakt til de, der stadig lever og har været med og give dem mulighed for at fortælle. Nu kan jeg jo passende takke min farmor Ebba, selv om der gik 20-30 år, inden hun begyndte at fortælle om det.

- Jeg ved, at der sidder ældre derude, hvis far eller bror var med dengang. Måske kan de lettere fortælle, hvis de er sammen med andre, som har prøvet noget lignende.

Mange tidligere modstandsfolk og pårørende har det svært med at fortælle om de traumatiske oplevelser. Uanset om de har været fanger eller ej. Andre er bange for at blive gjort for meget til helte, har Mikkel erfaret.

Unge har brug for viden og argumenter

Samtidig oplever Mikkel Hjortshøj Klinksgaard, at mange unge gerne vil vide noget. De har brug for informationer, når de skal skrive opgave om modstandsbevægelsens arbejde, eller unge har brug for argumenter, når nogle i dag bruger ytringsfriheden til at udtale sig racistisk.

Næste skridt for foreningen er at få oprettet en hjemmeside, som gør det muligt for interesserede at komme i kontakt med foreningen og med hinanden samt få adgang til informationer. Det ser den nye formand som sin vigtige opgave.