Trods vi i Danmark i over tyve år har diskuteret begrebet danskhed, kender kun de færreste de nye danskere, og endnu færre ved, hvordan de bor, og hvordan de kom hertil.

”Min bog forsøger at råde bod på dette og skrive disse nye danskere ind i samtidshistorien”, skriver en af Danmarks bedste fotojournalister, Henrik Saxgren, i forordet til sin nye bog, pragtværket "Bus fra Bagdad".

Saxgren har i små ti år besøgt omkring 150 indvandrer– og flygtningefamilier i hele Norden i forbindelsen med sin bog fra 2006,  "Krig og kærlighed – om indvandringen i Norden".

Nu portrætterer han storkøbenhavnske buschauffører med anden etnisk baggrund. De bor næsten alle i socialt boligbyggeri i de københavnske omegnskommuner, det der ofte benævnes ghettoer.

De har, før de blev chauffører, ”tilbragt år på bunden af arbejdsmarkedets hierarki som dårligt betalte rengøringsassistenter og/eller avisbude og har, med det yderste af neglene, lige akkurat undgået at ende på kontanthjælp”. 

Bogen, der på alle måde er imponerende og vigtig, indeholder 43 beretninger om 46 buschauffører, der alle har foretaget en meget lang rejse fra krig eller fattigdom, og mange har gældsat sig for at komme til Danmark, hvor de nu binder Københavns infrastruktur sammen. 

Hvor kom de fra, hvordan kom de herop, hvordan gik det dem og deres familie og hvordan ser fremtiden ud? Efter læsningen sidder man tilbage med et yderst nuanceret, gribende og indsigtsfuldt billede, trods de mange fællestræk. 

De portrætterede er fra Somalia, Kurdistan, Kenya, Burundi, Brasilien, Palæstina, Tyrkiet, Indien, Polen, Nigeria, Chile, Peru, Bosnien, Ghana, Benin, Marokko, Argentina, Ungarn, Elfenbenskysten, Pakistan, Mali, Filippinerne, Albanien og Gambia.

En bog der fortjener at ligge under mange juletræer.