Thomas, en dansk Afganistan-soldat såres hårdt af en mine og får amputeret begge ben. På hospitalet træner han hårdt, da han er besat af at komme tilbage i krig. "De standhaftige" tager de store emner op om krig, og hvordan man kan behandle krigens traumer.
De Standhaftige tager temaerne beslutsomhed og krigdeltagelse op, men beskæftiger sig dog mest med de der rammes direkte af krig.
I genoptræningssalen møder Thomas den smukke Sofie, en balletdanser, hvis faster er indlagt med kræft. Selvfølgelig beslutter Sofie at hjælpe den vrede unge mand. De to modsætninger mødes og kæmper hver for sig, og fælles.
Thomas skal godt nok giftes med kæresten Nina, men hun afslører, at hun ikke kan elske ham mere efter hans forandring. Samtidig får han at vide, han ikke kan komme tilbage i krig. Thomas lukker sig derfor helt inde, men Sofie opgiver ham ikke så let.
Flot makkerpar
Mikkel Boe Følsgaard spiller Thomas, den stædige, konservative og småpariotiske sårede soldat, der kommer i genoptræning hos balletdanseren.
Den yndefulde balletdanser Sofie (Cecilie Lassen), bliver betaget af hans ihærdighed, stædighed og beslutsomhed. Hun sætter sig for at træne ham op på sin helt egen måde.
Cecilie Lassen brillerer i rollen som Sofie og viser et tydeligt talent. Hun kæmper for en lovende karriere ved City Ballet i New York.
De to udgør et stærkt og flot makkerpar her, som hver især og sammen fortæller en stærk rørende historie, om de udfordringer de begge står i.
Der er flere referencer og paralleller til både Black Swan og Under Sandet, og alligevel er De Standhaftige helt sin egen.
Store emner tages op
Krigstraumer rammer ikke kun de sårede, men også dem der er vidner til det. Og netop den pointe tydeliggør filmen i flere store og vigtige scener.
De Standhaftige tager temaerne beslutsomhed og krigdeltagelse op, men beskæftiger sig dog mest med de der rammes direkte af krig. Hvad enten det er fysisk eller psykisk, og uanset hvilken pris de eller vi betaler. Men det er også en film, der handler om at miste på flere forskellige måder.
Filmen er instrueret af den svenske Lisa Ohlin. Det er hendes kun tredje spillefilm og den første danske film, som hun instruerer. Så det er en ganske fin lille debut.




















