06 Jun 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Fuhlendorffs fornemmelse for fortiden

Går over i historien II

Fuhlendorffs fornemmelse for fortiden

Det er ikke altid det rigtige at lave en to'er, fordi der er en masse at fortælle og lave grin med. Denne gang har komikeren Christian Fuhlendorff tydeligvis taget munden for fuld.

Vel er Christian Fuhlendorff stadig skarp – med stor dybde i komikken, men.....
FOTO: Jonas Raaby
1 af 1

Stand-upperen Christian Fuhlendorff fandt sidste år ud af, at han havde så meget på hjerte, da han skrev "Går over i historien", at han besluttede at lave en del to.

Denne gang fortsætter komikeren sit skæve blik på vores fælles verdenshistorie.

Denne gang fortsætter komikeren sit skæve blik på vores fælles verdenshistorie. Vi får historier og kommentarer om alt fra romerriget, oldtids-Egypten, Kretas minoiske kultur i bronzealderen. Og alskens afstikkere – lige fra komikerens eget familieliv, til MeeToo-bevægelsens hulhed.

Usammenhængende

Men det er ikke altid det rigtige at lave en to'er, fordi der er masser at fortælle.

Denne gang har komikeren tydeligvis taget munden for fuld. Jokes og pointer er for tynde og usammenhængende. Vel er Christian Fuhlendorff stadig skarp – med stor dybde i komikken, og han har stadig 200 gange flere facetter at spille på, end den typiske danske stand-upper på øverste hylde.

Men showet halter alligevel.

Noget glipper for ham denne gang. Christian Fuhlendorff plejer at udnytte pauserne eminent, men denne gang er emnerne så alvorlige som for eksempel pædofili i oldtidens Grækenland og hans broders overdosis, at publikum ikke kan nå at "synke" indtrykkene ind.

Komikeren plejer at have en god fornemmelse for sit publikum, men han så af og til lidt rådvild ud oppe fra scenen og måtte drikke rigeligt med vand til den tørre og raspede hals.

Stress?

Christian Fuhlendorff har op til dette show offentligt udtalt, at han er vanvittig stresset. Måske er det ikke så fedt at jappe sit materiale af, når det mangler kvalitet, og man har begyndende eller latent stress....

Nå. Vel får vi et dybt citat af Karl Marx undervejs, men det kan ikke formilde denne anmelder, der ellers er glødende fan af den ræverøde tyske videnskabsmand.

Men ok, ret skal være ret. Christian Fuhlendorff viser i sidste del af showet, at han mestrer timingen. Tempoet går op i gear – klimaks er nået – og så er han rablende sjov. 25 års erfaring på scenen fornægter sig ikke. Han trækker alligevel læsset hjem på sin charme.

08. sep. 2018 - 09:10   14. sep. 2018 - 12:28

Scene

Anders Fenger
Anmelder
3

Går over i historien II. Skrevet og spillet af Christian Fuhlendorff. Producent: FBI. Varighed: 90 min. uden pause

Folketeateret, København fra 6-15. september.
Herefter turne til 16. november 2019 i hele landet.

http://christianfuhlendorff.dk/tourplan-2/