Efter 20 års fravær rejser Bjørn Meidell i 2014 og 2015 tilbage til Palæstina. Gennem interviews med gamle venner, nye venner, jøder og palæstinensere i Israel og på Vestbredden tegner forfatteren et billede af livet under israelsk apartheid.

Gennem interviewene får man et interessant indblik i, hvordan det såkaldte civile samfund tænker og handler,

Han taler med muraktivister i Bil’in, der i årevis har demonstreret om fredagen i protest mod apartheidmuren. Han taler med fredsaktivister, blandt andre den verdenskendte fredsaktivist Uri Avnery (92 år, zionist), med beduiner der kæmper for deres jord, med pårørende til politiske fanger og med den kendte Fatah-kvinde Hanan Ashrawi.

Gennem interviewene får man et interessant indblik i, hvordan det såkaldte civile samfund tænker og handler, hvorimod den revolutionære venstrefløj kun er svagt til stede i bogen. Fredsaktivisterne går ’kun’ ind for boykot af bosætterprodukter, men er modstandere af en generel boykot af Israel. De mener at BDS – den internationale boykot Israel-bevægelse – sender det signal, at man vil nedlægge staten Israel og skabe en enstatsløsning, det vil sige en fælles stat for jøder og palæstinensere. Det går de ikke ind for.

En fælles stat

Miko Peled, som har skrevet bogen "Generalens søn" og besøgt København, bliver også interviewet.

Hans far var en af de militære strateger bag Israels sejr i juni 1967, og Miko Peled går, som en af de få personer i bogen, ind for en fælles stat for jøder og palæstinensere, ligesom han støtter BDS-bevægelsen.

Miko Peled gør opmærksom på, at angrebet på Gaza ikke begyndte for nylig. Det blev indledt helt tilbage i 1948-krigen og starten af 1950’erne, hvor tusindvis og atter tusindvis af palæstinensere blev fordrevet fra deres hjem. De endte i flygtningelejre i Gazastriben og blev her udsat for hyppige massakrer fra den nye stat Israel. 

Hanan Ashrawi - Oslo-forhandler

I interviewet med Hanan Ashrawi, som var en af PLO’s hovedforhandlere under Oslo-processen, gøres status og samles trådene efter 20 år med ’Oslo’. Det er bogens absolut bedste interview.

Denne anmelder husker godt Hanan med den dybe stemme fra 1990’ernes Oslo-forhandlinger, hvor hun var en palæstinensisk mediestar. Hun beskriver det dilemma, hun var sat i under ’Oslo’.

Trods mistro til Oslo-forhandlingerne løb pragmatismen af med hende. Hun forblev inden for PLO og Oslo-rammerne. I dag kan hun se, at det aldrig fra israelsk side var hensigten, at palæstinenserne skulle få deres egen stat.

Hanan Ashrawi går ligesom PLO-flertallet ind for en tostats-løsning. Men hun tilføjer en betingelse og et muligt modkrav, som nok kan overraske: ”Ja, vi tog den beslutning i 1988. Vi accepterede Israel på 78 % af det historiske Palæstina, men det gør Israel ikke. De vil have det hele. (…) Hvis de insisterer på det hele, vil vores modkrav være, at vi vil have hele det historiske Palæstina uden Israel”. 

Altså en ’trussel’ (eller løfte!) om at vende tilbage til PLO’s oprindelige krav om en befrielse af hele Palæstina og opløsning af den zionistiske stat Israel”.  

Bogen er velskrevet og fyldt med nyttige noter, for eksempel antal flygtninge og historiske årstal, ligesom der er masser af flotte fotos – og en smuk forside.

Bjørn Meidell er gymnasielærer i samfundsfag og har skrevet flere bøger, senest "Frygt og Fryd i Damaskus – Mennesker, Politik og Religion" (2010), som tidligere er anmeldt i Arbejderen.