Alexander Dumas den Yngre (1824-95) grundlagde sin berømmelse, da han kærestede Paris' hotteste luder, den jævnaldrende, underskønne Marie Duplessis (1824-47). Da kurtisanen med flair for at sprede benene de rigtige steder og hang til kamelia-blomster døde af tuberkulose i en alder af blot 23 år, skrev han 1848 romanen "Kameliadamen". 

Siden har fortællingen om den noble skøge, hendes kærlighed, selvopfrelse og tragiske skæbne bevæget alle følsomme hjerter. 

Den skildrer det håbløse forhold mellem kurtisanen Marguerite Gautier og den unge Armand Duval fra det parisiske borgerskab. Fire år senere gjorde han "Kameliadamen" til teater. Her fik tidens største operaskaber, Guiseppe Verdi øjnene op for den smukke historie om kurtisanen, der opgav sin kærlighed for at beskytte sin fornemme elskede.

Operaerne "La Traviata" af Verdi, senere Puccinis "La Boheme" og Massenets "Manon" fik stor succes. Siden har fortællingen om den ædle skøge, hendes kærlighed, selvopfrelse og tragiske skæbne bevæget alle følsomme hjerter. 

Der er da heller ikke et øje tørt, når den amerikanske koreograf John Neumeier tegner og fortæller i krop og lyd. Damernes bybe suk nærmest overdøver musikken under ballettens to meget lange "pas de deux'er. Det er i en ballet dér, hvor hovedpersonerne krænger følelserne ud.

John Neumeier kan andet end disse intime stunder. Hans danseres perfekt kropslige disciplin skaber perfekte rammer for perfekte følelser. Det er bedøvende smukt, men ikke altid lige kønt, hvis danserne skal ligne levende mennesker og ikke holografiske projiceringer. Det er naturligvis en smagssag.

John Neumeier har dybe rødder i den danske Bournonville-tradition, og har samarbejdet med Den Kongelige Ballet i en menneskealder. Hans "Romeo & Julie" blev opført første gang 1974, mens "Kameliadamen" er fra 2012. I Jürgen Roses overdådige scenografi og kostumer ruller dramaet over scenen til en perlerække af den østrigske komponist Frederic Chopins skønneste klaverperler.

Som den agtværdige luder hun er, må Kameliadamen dø i ensomhed, fjernet fra sin elskede, for at sone overklassens skam over sit begær efter erotisk pirring. Det er "business as usual", og det vil ske, lige så længe almindelig anstand er en handelsvare i et dobbeltmoralsk samfund.