For 100 år siden var forfatteren Karin Michaëlis (1872-1950) kendt i hele Europa for sine banebrydende romaner, der undertiden forargede borgerskabet, og charmerende, uhyre populære børnebøger om pigen Bibi.
Julie Maj Jacobsen har skrevet manuskriptet, som i brudstykker skildrer Karin Michaëlis’ liv fra barndommen i Randes til de sene år i eksil i USA under Anden Verdenskrig.
Dertil kom journalistik i form af mange kronikker og artikler, aktiv deltagelse i tidens fredskamp og en stor personlig indsats ved at hjælpe og huse tyske flygtninge i 1930’erne, der i blandt Helene Weigel og Bertolt Brecht.
Det kunne også omfatte mindre celebre danskere som en vaneforbryder, hun fik skaffet amnesti til og tog under sine vinger, fordi hun var overbevist om, at der var noget godt i alle mennesker, hvis blot jordbunden var i orden.
Efter hendes død gled hun ind i glemslens mørke, som det kan ske for selv den bedste, men her 70 år efter er hun dukket op for fulde sejl med en fjernsynsudsendelse, udstillinger på biblioteker, genudgivelser og lige nu og her med musikforestillingen Jagten på det gode menneske.
Troen på det gode
I mange år boede Karin Michaëlis på Thurø ved Svendborg, og det er meget naturligt BaggårdTeatret i Svendborg, der har sat stykket op.
Julie Maj Jacobsen har skrevet manuskriptet, som i brudstykker skildrer Karin Michaëlis’ liv fra barndommen i Randes til de sene år i eksil i USA under Anden Verdenskrig. Anders Budde Christensen har instrueret og spiller en række af de mænd, der mere eller mindre kommer ind i hendes liv, blandt andre to ægtemænd.
Der er fire skuespillere på scenen til at illudere Karin og de ikke så få mennesker, der omgiver hende i stykket. Meike Bahnsen spiller Karin, og kun hende, men hun er også det centrum, som forestillingen drejer sig om. Hun gør det ganske godt, men det havde ikke skadet, hvis hun havde skruet lidt ned for blusset og pigesødmen.
Problemet med, at det er de samme to, Anders Budde Christensen og Josephine Nørring, der spiller de fleste andre roller, er, at de ikke ændrer udseende eller påklædning, bortset fra en kasket (Brecht) og et lille overskæg (gæt hvem). Det kan derfor være lidt svært at holde rede på, hvem der er hvem.
Katinka Bjerregaard har skrevet og komponeret musikken, og udover at synge spiller hun også Shen Te, hovedpersonen i Brechts skuespil Det gode menneske fra Sezuan, som det er en genial ide at inddrage i stykket, der som kerne handler om troen på det gode – om fornuft eller følelse.
Forfatterskabet
Man kunne have ønsket sig, at man på en eller anden måde var kommet lidt ind på selve forfatterskabet i stedet for at koncentrere sig helt om mennesket, selv om det er to sider af samme sag. Tekst, musik og scenografi (Rikke Juellund) udgør en smuk enhed, som tilskuerne trækkes ind i, men jeg vil mene, at det er en fordel at have lidt baggrundsviden om forfatteren for at få det fulde udbytte af stykket.
Det er der dog råd for. Man kan søge på nettet, slå op i en litteraturhistorie, eller købe den meget smukke bog, der udkommer den 6. marts, og som udover teksten til teaterstykket og Katinkas sange også indeholder otte meget varierede, personlige og interessante essays om Karin Michaëlis og hendes liv og engagement.
I Magasinet Arbejderen nr. 1, 2020, har Margit Andersen skrevet et længere portræt af Karin Michaëlis
på Twitter
