At Hans Scherfig (1905-1979) har malet mange billeder med motiver fra junglen og savannen er ikke tilfældigt. Hele sit liv var han naturinteresseret, og det første år han gik på universitetet, studerede han zoologi.

I de fleste junglebilleder, som det er en fryd at gå på opdagelse i, hersker der idyl. Her lever man side om side i fred og fordragelighed.

En af hans først kendte tegninger fra cirka 1914 er af en elefant, og i 1916 skrev han historien ”To myrer” til Børnenes Magasin.

Den virkelige jungle har Scherfig aldrig besøgt, og han havde heller ikke lyst til det, for han var bange for at blive stukket af en malariamyg eller en giftig edderkop. Han foretrak en jungle, som var fredelig og ufarlig, nemlig Botanisk Haves palmehus, hvor han i tropisk varme kunne gå rundt mellem lianer og palmer. Det gjorde han ofte som barn på vej hjem fra skole, og han beskriver også palmehuset i ”Det forsømte forår”.

En forlystelse

Hans malerier er ikke naturhistoriske tavler, og han ønskede ikke at være specialist i dyremalerier. At male var for ham ikke et arbejde, det var en forlystelse, en leg, noget der morede ham, har han en gang udtalt.

I de sidste 25 år har der i hovedstadsområdet været fem udstillinger med arbejder af Hans Scherfig: på Glyptoteket (1995), Arbejdermuseet (2005), Sophienholm (2005), Arken (2010), og i vinter og sommer vistes på Nivågård udstillingen ”Myter og drømme”. Denne er nu flyttet til Ribe Kunstmuseum, men noget beskåret i forhold til Nivågård, og består overvejende af junglebilleder, mens man må undvære mytebillederne.

>> LÆS OGSÅ: Scherfigs myter og drømme

Museet ejer selv et af Scherfigs hovedværker, ”Urskov” fra 1946, og der er suppleret med 17 malerier og syv litografier fra andre museer og private samlinger.

Idyl i junglen

I de fleste junglebilleder, som det er en fryd at gå på opdagelse i, hersker der idyl. Her lever man side om side, rovdyr og antiloper i fred og fordragelighed, her råder jungleloven ikke, som Scherfig oplevede det i det kapitalistiske samfund.

En lille smule politisk agitation kan opleves i to værker. Det ene er en arbejdsretsdommer malet i skikkelse af en mandril, og i det andet ”Danmark i Fællesskabet” (1971) befinder en kanin (Danmark) sig midt i billedet, og rundt om står nogle griske dyr, som er klar til at æde den.

Til udstillingen på Nivågård blev udgivet et flot katalog på 96 sider, som koster 150 kroner. Deri kan man se nogle af de værker, der ikke er med i Ribe.

Ribe Kunstmuseum: Hans Scherfig. Udstillingen kan ses frem til den 3. januar 2021.