Den 1. maj fejrer vi arbejderbevægelsen og de sejre, vi har opnået gennem tiden. Og forholder os til de udfordringer, vi står overfor. Vi hylder principperne om fællesskab og solidaritet, som har været grundlaget ikke bare for vores indsats i fagbevægelsen, men for opbygningen af velfærdssamfundet. Det samfund er udfordret i øjeblikket. Måske mere end nogensinde.

En velfungerende offentlig sektor er en forudsætning for et velfungerende og rigt samfund.

Forestillingen om ”konkurrencesamfundet” gennemsyrer den måde, man fra politisk hold gennemfører reformer på og forsøger at ruste samfundet til fremtiden. Det er en rigtig dårlig ide. Den offentlige sektor har længe været ramt af en bølge af "new public management", hvor målstyring og kontrol har taget magten over den egentlige opgave. Så sent som denne måned viste en undersøgelse, at den ensidige fokus på målstyring går ud over kvaliteten af arbejdet. Og at det især rammer de mest udsatte grupper.

Vi må have genskabt respekten for de professionelle, som besidder stor viden om, hvordan deres vigtige opgaver skal løses – uanset om det er på sundheds-, pleje- eller undervisningsområdet. En velfungerende offentlig sektor er ikke bare afgørende for at hjælpe de borgere, der har det sværest. Den er en forudsætning for det velfungerende og rige samfund, vi har bygget op. Når alle er med i fællesskabet, er det til gavn for hele samfundet.

I øjeblikket modtager Danmark et stort antal flygtninge, som skal blive en del af fællesskabet. Regeringen og kommunerne lægger op til at forringe undervisningen af flygtningebørnene. Kommunerne skal have lov til at forringe kvaliteten af modtagerklasserne, men endnu værre er det, at de skal have mulighed for at oprette et "nyt særligt tilbud til udenlandske børn", hvor alle kvalitetskrav til undervisningen fjernes, hvilket er i strid med såvel grundloven som internationale konventioner.

Målet er at aflaste de økonomisk trængte kommuner. Men på sigt kan det blive meget dyrt for samfundet som helhed.

Den norske regering har foretaget en samfundsøkonomisk analyse, der viser, at udgifterne på lang sigt vil blive mangedoblet, hvis det mislykkes at give flygtningebørnene en god grundskoleuddannelse. Der peges på risikoen for, at titusinder får mangelfuld uddannelse, som igen kan føre til dårligere integration, arbejdsløshed, kriminalitet m.v. Konklusionen i Norge er, at man skal satse massivt på at sikre kvaliteten i undervisningen af de nytilkomne flygtningebørn - for børnenes og for hele samfundets skyld.

Det, som har gjort Danmark til et rigt og trygt samfund, handler ikke om at konkurrere på ringere kvalitet og billigere løsninger. Men om at vi har bygget et samfund på principper om respekt og solidaritet med alle. Derfor skal vi også give flygtningebørnene den bedst mulige undervisning på lige fod med alle andre børn, så de får en reel chance for at blive en del af fællesskabet.

Det handler solidariteten 1. maj også om.