26 Nov 2024  

KBH: Let skyet, 10 °C

Hvad coronakrisen har lært os

Blogs

Anders Bondo Christensen
Formand Danmarks Lærerforening
Født i 1956. Valgt som forbundsformand i 2002. 1987-2002 formand for Sønderborg Lærerforening. Medlem af FTF's forretningsudvalg.
Blogindlæg af Anders Bondo Christensen

DEL DETTE BLOGINDLÆG

Twitter icon
Facebook icon
Google icon
Tirsdag, 23. juni, 2020, 17:00:35

Hvad coronakrisen har lært os

Det er indlysende, at vi kan drage en række nyttige erfaringer af tiden under coronakrisen og hele forløbet. Ikke mindst når vi taler om, hvordan folkeskolen skal organiseres fremover.

Efter mere end tre måneders "undtagelsestilstand" på grund af coronapandemien står det klart, at det danske samfund på mange måder har været langt bedre til at håndtere krisen end mange andre lande. Jeg er ikke i tvivl om, at forklaringen skal findes i, at de indgreb, der er foretaget, er sket i tæt dialog med de fagprofessionelle på de forskellige områder og deres organisationer.

For Danmarks Lærerforenings medlemmer har det været en befrielse at kunne undervise med udgangspunkt i den professionelle viden, man har gennem uddannelse og erfaring.

Da folkeskolerne i første omgang blev lukket ned, fik vi hurtigt etableret nødundervisning via nettet, hvor lærerne måtte gentænke deres undervisningsplaner ud fra deres professionelle dømmekraft. Siden er skolerne gradvist blevet åbnet – men med en række krav om afstand, holdstørrelse og så videre.

Konsekvensen har de fleste steder været kortere skoledage og færre elever per lærer. Bureaukrati og kontrol gennem målstyret undervisning, elevplaner og så videre er trængt i baggrunden til fordel for fokus på den gode undervisning.

Lærerne er blevet frisat og har brugt tiden på det, de er uddannet til: At træffe konkrete beslutninger om undervisningen på baggrund af deres professionelle viden og erfaring. Mange – både elever, forældre og lærere – har i vid udstrækning haft en positiv oplevelse af "coronaskolen".

Beslutninger gennem dialog

Den danske model på arbejdsmarkedet bygger på tanken om, at vi kommer længst gennem aftaler, som alle parter bakker op om. De beslutninger, der er blevet truffet om folkeskolens organisering i coronakrisen, er blevet til i tæt dialog mellem Danmarks Lærerforening og undervisningsministeren. Jeg har selv holdt en række møder med ministeren om, hvordan vi kunne håndtere udfordringerne.

Men også lokalt har der været tæt samarbejde mellem de kommunale forvaltninger og lærerkredse om den lokale skoles hverdag. Og på de fleste skoler er lærerne blevet taget med på råd, når skolens og elevernes nye hverdag er blevet tilrettelagt.

Tilbagemeldingerne fra Danmarks Lærerforenings medlemmer har været klare: Det har været en stor udfordring, men det har også været en befrielse at kunne undervise med udgangspunkt i den professionelle viden, man har gennem uddannelse og erfaring.

International opsigt

Som sagt er Danmark indtil videre kommet bedre gennem krisen end mange andre lande. Vores måde at håndtere krisen på har naturligt nok vakt opsigt også internationalt. Da vi gradvist genåbnede folkeskolen, var interessen fra internationale medier enorm.

Danmarks Lærerforenings næstformand Dorte Lange optrådte på konferencer og i medier over hele verden, som søgte svar på, hvordan det kunne lykkes at skabe konsensus både om nødundervisningen og om genåbningen. Svaret har i al sin enkelthed været, at alle beslutningerne undervejs er truffet i dialog med de fagprofessionelle og deres organisationer.

Jeg finder det helt naturligt, at man fra resten af verden forsøger at tage ved lære af de danske erfaringer. Men jeg synes også, det er indlysende, at vi selv kan drage en række nyttige erfaringer af forløbet. Ikke mindst når vi taler om, hvordan folkeskolen skal organiseres fremover.