07 May 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Hvad kan vi lære af Brexit?

Blogs

Anders Bondo Christensen
Formand Danmarks Lærerforening
Født i 1956. Valgt som forbundsformand i 2002. 1987-2002 formand for Sønderborg Lærerforening. Medlem af FTF's forretningsudvalg.
Blogindlæg af Anders Bondo Christensen

DEL DETTE BLOGINDLÆG

Twitter icon
Facebook icon
Google icon
Fredag, 01. juli, 2016, 06:03:04

Hvad kan vi lære af Brexit?

Forløbet omkring den britiske EU-afstemning er tegn på, at demokratiet er i krise. I Danmark er der udbredt mistillid til, at politikerne reelt tjener befolkningens interesser. Der er behov for at genoprette tilliden og sikre demokratiet

Uanset hvad man mener om EU og den britiske befolknings beslutning om at forlade det europæiske samarbejde, er hele forløbet omkring afstemningen et klart tegn på, at demokratiet er i krise. Den krise og manglende tillid, som afstemningsresultatet er udtryk for, er langt fra enestående for det engelske samfund.

De politikere, vi har valgt, har entydigt ansvaret for at genoprette den manglende tillid og sikre demokratiet på alle niveauer

I Danmark bruger vi begrebet ”politikerlede” om det faktum, at en stigende del af befolkningen mister tilliden til, at de valgte politikere reelt tjener befolkningens interesser. Den helt grundlæggende tro på, at politikerne siger sandheden, er ved at blive udhulet. Det er livsfarligt for det demokratiske system, vi har udviklet gennem mange år. De politikere, vi har valgt, har entydigt ansvaret for at genoprette den manglende tillid og dermed sikre, at vores demokrati på alle niveauer fortsat udvikles og styrkes.

Det forløb, lærerne var udsat for tilbage i 2013, er et klokkeklart eksempel på, hvordan politisk magt udøves bag lukkede døre, mens offentligheden vildledes. Lockouten af lærerne var aftalt, længe før overenskomstforhandlingerne begyndte. Forhandlinger var der derfor aldrig tale om. Arbejdsgiverne i KL havde et ønske om at forringe lærernes overenskomst. Regeringen ønskede at gennemføre en omfattende folkeskolereform uden finansiering. Resultatet af det nøje planlagte forløb blev, at lærerne kom til at finansiere folkeskolereformen gennem forringelse af arbejdstidsreglerne, da Folketinget greb ind og afsluttede lockouten.

Gennem hele forløbet talte politikerne om, at de dygtige lærere skulle tilbringe mere tid sammen med eleverne. Og enhver kritik af reformens konsekvenser blev mødt med, at den blot skulle ”have tid til at virke”. Politik er blevet et spørgsmål om spin-strategier, hvor reel dialog og indflydelse er afløst af magtudøvelse bag lukkede døre. Resultatet er, at befolkningen mister tilliden til de valgte politikere. Lockouten af lærerne er et eksempel. Skandalen omkring salget af DONG-aktierne til Goldman Sachs er et andet.

Politikere på alle niveauer har ansvaret for at genoprette tilliden. Det gælder i Folketinget og på lokalt plan i kommunerne. Og det gælder selvfølgelig også os tillidsvalgte i fagbevægelsen. De mennesker, som vælger politiske repræsentanter, skal have troen på, at de valgte udøver magten på deres vegne. Derfor må politisk magtudøvelse aldrig foregå i lukkede rum, men skal ske i dialog og demokratisk samtale i offentligheden.

Demokratiet skal forsvares og udvikles. Ved at oprette fagforeninger og organisere os har vi styrket lønmodtagernes stemme i den demokratiske debat. Visionerne om at skabe en ny stor hovedorganisation, som rummer de forbund, der i dag hører hjemme i LO og FTF, er visionære og rigtige. Et af målene med en ny hovedorganisation bør være at styrke medlemmernes demokratiske deltagelse og demokratiet i Danmark.