Efter præsidentvalget i USA, den britiske EU-afstemning, afstemningen om retsforbeholdet i Danmark, og ikke mindst valget i Rusland kan vi konstatere, at presse, eksperter, meningsdannere, politikere og mange andre igen og igen har fejlbedømt de faktiske begivenheder.

Der er en skrigende mangel på interesse for selve substansen.

Det er sket i en sådan grad, at medie-redaktionerne burde droppe skinmanøvrerne og begynde at hyre teaterinstruktører i stedet for journalister.

Efter valget i Rusland for nylig gjorde den danske presse meget ud af, hvor svært det er for den ”frie presse” af slå igennem ikke mindst i Rusland, og at det russiske tv er domineret af Putins og hans regerings synspunkter.

Men er det ikke på tide, at den danske presse og de danske journalister begynder at se kritisk på deres valg af stof? Måske var det også en ide at se kritisk på journalistuddannelsen?

Ensidig fokus

Journalisterne fokus er bemærkelsesværdigt ensidigt. Når der indkaldes politiske ”eksperter”, analytikere og kommentatorer er deres fokus meget indskrænket. Både indenrigspolitisk og udenrigspolitisk handler det om at tage de samfundsbevarende partiers holdninger. Eller der fokuseres på en eller anden persons ligegyldige aktiviteter, som vel af klassemæssige grunde har topinteresse for journalisterne.

Med få anstændige undtagelser, ikke mindst dagbladet Arbejderens journalister, er der en skrigende mangel på interesse for selve substansen: Konsekvenserne for folket af de love, der bliver vedtaget, og de beslutninger, der tages. Og vel at mærke ikke mindst arbejderklassen, som bliver ramt økonomisk og socialt.

Eksemplerne er talrige: For eksempel debatten om boligskatten hvor Inger Støjberg forsvarer kontanthjælpsloftet med, at der findes mange billige lejligheder til 7000 kroner månedligt. Udsagnet anfægtes ikke af pressen, men for mennesker, der ligger i bunden af lønskalaen, er det ikke billigt. For kontanthjælpsmodtagere er det umuligt at betale.

I den udenrigspolitiske debat slår ensidigheden ligeledes igennem. Interessen for præsidentvalget i USA stod slet ikke mål med danskernes interesse, Mens de elektroniske statsmedier fyldte sendefladen med valget i USA, kunne man lede længe og ofte forgæves efter nyheder, der i den grad kommer til at have indflydelse på vores hverdag og fremtid.

Støt Arbejderen

Storkapitalens diktater og profitkrav med CETA-aftalen har passeret Udenrigspolitisk Nævn, hvor et flertal ukritisk har godkendt aftalen uden at stille kritiske spørgsmål. Der var ingen omtale af den store demonstration i København sidst i oktober mod CETA og TTIP. Der var ingen opsøgende journalistisk i den frie presse.

Frihed er åbenlyst også frihed til at undlade kritik. Er det en ordre? Eller er det selvcensur?

Det borgerlige demokratis medier er den kapitalistiske verdens skøge – altid villig til at klæde sig ud, klæde sig af, villig til at tilfredsstille en stribe specielle ønsker, klar til at blive brugt og misbrugt efter behov.

Derfor er der al mulig grund til at udbrede og økonomisk støtte det dagblad, som denne kommentar bliver bragt i, nemlig Arbejderen.