Coronakrisen og ghettolovgivningen
Blogs
Coronakrisen og ghettolovgivningen
Coronakrisen illustrerer ghettolovgivningens åbenlyse mangler – og dens tvivlsomme grundlag... Er du sosu-assistent og arbejder 30 timer om ugen – så kan du desværre ikke få en almen bolig...
Rundt omkring i landet oplever lejere, boligsøgende, boligselskaber og kommuner nu for alvor konsekvenserne af ghettolovgivningen (med det officielle navn Parallelsamfundspakken), som blev vedtaget af Folketinget i 2018.
I disse dage vedtages der rundt omkring i landet kriterier, som skal forhindre, at borgere med lav indtægt og deltidsjobs flytter ind i almene boliger.
Lovgivningens formål er at sprede borgere med lav indtægt og kort uddannelse. Metoden er, at man overlader det til de almene boligafdelinger og/eller de almene boligorganisationer at gøre det beskidte arbejde, hvis de skulle være endt som en såkaldt hård ghetto, det vil sige et boligområde med (for) mange beboere med kort uddannelse, lav indtægt, ting på straffeattesten – eller ikke-vestlig etnicitet.
Folketinget har besluttet, at hvis en almen boligafdeling ender på den såkaldt hårde ghettoliste, så skal der nedrives boliger, eller de skal sælges – hvilket vi for eksempel har set i Mjølnerparken. Hvis den almene boligorganisation ikke gør det, så har staten ret til at overtage bygninger og rive dem ned. Det vil sige, at beskærer de almene organisationer i en sådan situation ikke sig selv, så kan staten overtage almene boliger og sælge dem eller rive dem ned – hvilket jo må siges at være særdeles motiverende for en ansvarlig boligorganisation.
Kriterier udelukker mange
I disse dage vedtages der derfor rundt omkring i landet kriterier, som skal forhindre, at borgere med lav indtægt og deltidsjobs flytter ind i almene boliger, simpelthen fordi de almene organisationer er meget nervøse for at ende på listen over hårde ghettoer. I København betyder kriterierne, at man mange steder for at få en almen bolig for eksempel skal have en indtægt, der er på gennemsnittet i hovedstadsregionen, det vil sige inklusive de velhavende, nordlige forstæder. Et andet sted i landet – i Silkeborg – betyder presset for at undgå at ende som en såkaldt hård ghetto, at man i flere almene afdelinger skal have en arbejdsuge på mindst 30 timer for at kunne få en almen bolig.
I LLO er vi generelt stærkt kritiske over for ghettolovgivningen. Det er vi, fordi vi ikke forstår, at forligspartierne bag ghettoloven tror, at man får bedre almene boligområder ved at sælge og nedrive dem.
Coronakrisen viser derudover, hvor spinkelt et teknisk grundlag hele lovgivningen hviler på. Flere steder er der tale om, at bliver fem beboere arbejdsløse, så ender hele afdelingen på den hårde ghettoliste.
I denne tid, hvor mange mister deres jobs på grund af coronakrisen, er det derfor helt ved siden af, at man stadig truer de almene boligselskaber med nedrivning, fordi deres beboere bliver fyret.
Kun bolig for fuldtidsarbejdere
I Silkeborg kan man visse steder nu ikke få en almen bolig, hvis man ikke er på fuld arbejdstid. Og det er jo i virkeligheden ret vildt, at selvom du er sosu-assistent og har risikeret liv og førlighed ved at passe coronasyge danskere, ja så er du ikke god nok til at få en almen bolig, hvis du kun har et job på mindre end 30 timer.
Fra LLO opfordrer vi derfor forligspartierne bag ghettolovgivningen til at genoverveje hele projektet eller i det mindste sætte de såkaldte ghettokriterier ud af kraft i en periode.
Det trodser enhver fornuft, at staten tvinger kommuner og boligselskaber til at holde helt almindelige danskere væk fra almene boliger i en tid, hvor så mange oplever problemer med job og indtægt på grund af coronapandemien. Det kan heller ikke være rigtigt, at der kan træffes beslutninger om salg eller nedrivning af almene boliger, som skyldes, at mange har mistet deres job.