Op til 1. maj 2020 står vi midt i den største samfundskrise siden Anden Verdenskrig, hvor vi prøver at beskytte vores samfund, vores medborgere og vores nære.

Der er stadig brug for den lejerbevægelse og det sammenhold, der har skabt bedre forhold, for alle der bor til leje.

Ord som samfundssind og solidaritet har fået fornyet kraft, indhold og betydning.

Hvem kan sige vores statsminister imod, når hun siger, at vi må stå sammen?

Krisen har vist os, at sammen står vi stærkest. Hvis vi tænker på hinanden og tager hensyn til hinanden, så kommer vi gennem krisen. Coronakrisen er i virkeligheden en stor, helt konkret øvelse i at være solidarisk - både på internationalt og nationalt plan, på det helt lokale plan i vores nabolag – og i det helt nære. Krisen er en lektion i, hvor meget vi kan gøre for os selv og for hinanden, hvis vi er solidariske – ikke kun med dem, der ligner os selv, men med alle andre i samme situation.

I Danmark klarer vi os langt bedre end lande, hvor man ikke har tradition for at forene sig. I Danmark har vi en lang tradition for at organisere os og dermed opnå bedre vilkår for alle. Vi tænker med andre ord mere på hinanden, end man gør andre steder.

Dette gælder også for lejerne, som i Danmark har været organiseret siden 1917 på tværs af partipolitiske interesser.

Sammenhold gør stærk

I dag kæmper lejerne ikke med de samme sundhedsfarlige forhold og grove overgreb som man gjorde op igennem 1900-tallet. Det har netop det at tænke sammenhold og solidaritet nemlig sørget for.

Men der er stadig brug for den lejerbevægelse og det sammenhold, der har skabt bedre forhold, for alle der bor til leje. Med afsæt i det, vi gør lige nu for at komme ud af coronakrisen, vil jeg opfordre alle lejere til at være opmærksomme på, hvor langt man faktisk kan nå ved at stå sammen.

Bor man for eksempel i alment byggeri, så er en oplagt måde at stå sammen på at deltage i det beboerdemokratiske arbejde. I almene boliger er det lejerne, der bestemmer – hvis de vil. Hvis man går aktivt til værks og deltager, kan man gøre rigtigt meget for sig selv og sine naboer.

Bor man i privat udlejning, kan man stifte en såkaldt beboerrepræsentation eller deltage aktivt i en allerede eksisterende beboerrepræsentations arbejde.

En beboerrepræsentation står efter lejeloven juridisk stærkere overfor en udlejer end de enkelte lejere gør hver for sig. At lejerne organiserer sig og danner en forening medfører også, at det ikke kun er de ressourcestærke beboere, der få deres rettigheder sikret. Dét er solidaritet.

Ud over den juridiske og rettighedsmæssige gevinst, har lejerne i ejendomme med en beboerrepræsentationer også et bedre naboskab og fællesskabsfølelse.

Fællesskab

Vi i LLO og de mange tillidsfolk, vi har kontakt med, oplever, at det hænger sådan sammen, at når man kender hinanden og tager sig af hinanden i en ejendom, så fører til følelsen af, at man ikke står alene og isoleret.

Derved får man som enkelt individ også en naturlig lyst til at give tilbage til fælleskabet.

I ejendomme med en beboerrepræsentation handler det hele ikke bare om jura og problematikker med udlejerne. Der er mange beboerrepræsentationer, der har et godt og frugtbart samarbejde med deres udlejer, hvor de sammen har udviklet planer for bedst mulig drift af ejendommen som er kommet både udlejeren og beboerne til gode.

At gå sammen betyder nemlig også, at man tænker på hele ejendommen – og ikke kun på den del, man selv bor i. Samarbejdet kan dermed også medføre at der bliver råderum til at opfylde beboernes ønsker om grønne rum og fællesaktiviteter.

Og netop fællesaktiviteterne kan give liv i organiserede ejendomme, for her ses beboerne ikke kun på trappen eller i vaskeriet. I disse ejendomme er der løbende information til og kommunikation med beboerne, her bliver der arrangereret loppemarkeder og fastelavns- og grillfester. Her kender man sin nabo og ved hvem der eventuelt har brug for hjælp. For eksempel, når coronakrisen isolerer ældre og udsatte naboer.

Rykker politisk dagsorden

Men også på et helt andet plan betyder det lokale sammenhold, at man som lejer kan opnå store resultater.

Evnen til at løfte i fællesskab så vi et strålende eksempel på, da kapitalfonden Blackstone rykkede ind på det danske udlejningsmarked.

Blackstones indtog på det københavnske udlejningsmarked, var massivt. Med en egenkapital i ryggen, der er større end Danmarks bruttonationalprodukt, havde de midlerne til hurtig at opkøbe ejendomme og staks gå i gang med at istandsætte dem, både udvendigt og indvendigt.

Hvis de ønskede beboerne ud af lejlighederne, kunne de med det samme tilbyde beboerne økonomisk kompensation som måske her og nu virkede attraktivt, men som på den lange bane var ødelæggende, både for beboerne som nu sad i en dyrere lejlighed et andet sted og for det generelle udbud af betalige boliger.

Blackstones indtog var motiveret af muligheden for at tjene penge via en paragraf i Boligreguleringsloven (paragraf 5, stk. 2), som gør det muligt at sætte lejen tårnhøjt efter moderniseringer. Noget ikke kun Blackstones lejere har været plaget af, men også tusindvis af andre lejere.

I denne situation opdagede lejere og beboerrepræsentationer i København og omegn, at de kunne rykke den politiske dagsorden. Samlet og koordineret af LLO stod en lang række lejere og beboerrepræsentanter frem og talte deres sag – til medier og politikere. Især beboerrepræsentanterne i en lang række ejendomme gjorde en stor indsats. I samspil med LLO's lobbyindsats og en lydhør boligminister førte aktiviteten til, at der blev indgået et forlig i januar 2020, hvor mulighederne for at sætte lejen op blev kraftigt beskåret. Det var en kæmpe sejr for alle lejere i Danmark – der kun var mulig i kraft af, at lejerne stod sammen.

Når vi står sammen, rykker vi vores samfund. Det gælder både når en pandemi rammer os og når vi ønsker at skabe bedre forhold for os selv og for andre.

Lad os huske det når samfundet åbner op igen.

Lad os stå sammen og ikke stå hver for sig.

God 1. maj