Den uge er en blandet fornøjelse i Folketinget. Vi skal førstebehandle det midlertidige pusterum, vi har sikret de arbejdsløse, som falder ud af dagpengesystemet. O.k. - selv om vi stadig mangler en egentlig reform af dagpengesystemet, så vi kan få et solidarisk dagpengesystem.

Meget værre er det, at vi også skal førstebehandle en række love, som skal implementere de to såkaldte ”vækst”-pakker. Et vigtigt element i den ene af disse pakker er en omfattende lettelse af energiafgifterne. Bag dette gemmer der sig en lille trist historie.

Da VKO skulle skaffe finansiering til deres skattelettelser til de rigeste danskere, indfasede de skattelettelserne med det samme, mens finansieringen først skete senere. En væsentlig del af finansieringen skete ved at øge energiafgifterne. Så når erhvervslivet i dag taler om de byger af nye afgifter, som er kommet under den nuværende regering, er sandheden, at langt de fleste blev vedtaget under VKO.

Vækstpakken gør en asocial borgerlig skattereform endnu mere uretfærdig

Nu reduceres disse afgifter igen, og det finansieres så af kontanthjælpsmodtagere og SU-modtagere. Det betyder, at de skattelettelser til de rigeste danskere, som VKO gennemførte, og de nuværende regeringspartier protesterede imod, nu finansieres af SU-modtagere og kontanthjælpsmodtagere.

Umiddelbart ville det vel være mere rimeligt, hvis de rigeste danskere betalte ved at give afkald på deres skattelettelser, når det nu har vist sig, at finansieringen af disse ikke var holdbar.

Vækstpakken gør altså en asocial borgerlig skattereform endnu mere uretfærdig, men den er også miljømæssigt helt uforsvarlig. Mindre energiafgifter fører til mere energiforbrug, mere forurening og svigter vores klimamålsætning.

I stedet for en lettelse af energiafgifterne, kunne provenuet fra disse føres tilbage til erhvervslivet på en intelligent måde. Pengene kunne målrettes mod de virksomheder, som gør eller har gjort mest for at reducere deres energiforbrug, forurening og CO2 udslip.

Det vil sikre en grøn omstilling af vores virksomheder, som ville gøre dem mere miljømæssigt bæredygtige og give dem en fortrinsstilling i fremtidens konkurrence, hvor det netop bliver den slags kompetencer, som bliver afgørende.