Jeg er foruden min formandspost i en organisation en helt almindelig erhvervsskoleelev, som hver dag på arbejdet følger med i nyhederne i radioen og på tv.

Unge har brug for føling af håndværk og læring om de mange muligheder, der er i uddannelsessystemet.

Hver dag ser eller hører jeg politikere og interessenter snakke om den manglende arbejdskraft, vi får i nærmeste fremtid. De debatterer og spørger sig selv, hvorfor søgetallet på erhvervsuddannelserne ikke stiger i takt med, at flere vælger den gymnasiale vej efter grundskolen. Dette spørgsmål har jeg også stillet mig selv mange gange, og jeg er nået frem til mine svar.

Generationen i dag er vokset op med ideen om, at gymnasiet er den rigtige vej til en "høj" uddannelse, og at de med denne retning får noget at falde tilbage på.

Grundskolen er indrettet, så der gives karakterer, der viser eleverne hvilket bogligt niveau, de ligger på. Samtidig er håndværk blevet næsten slettet fra al grundskole, og alene de elever, som ikke erklæres uddannelsesparate, får vejledning. 

De få, men dog store betydelige problemer, viser mig hvor meget, der går politikernes næse forbi, når man som almindelig samfundsborger kan se, hvor meget dette gør ved den enkelte unges valg i uddannelsessystemet.

I Erhvervsskolernes ElevOrganisation har vi længe haft et brændende ønske om mere håndværksbaserede fag i grundskolen. Det kan være med til at sikre, at de unges uddannelsesvalg sker på et oplyst grundlag, for med overvægt af boglige fag og ingen obligatorisk erhvervspraktik hvordan skal den enkelte elev så vide, om en erhvervsuddannelse er vejen frem?

Med kampagnen "vejen til en erhvervsuddannelse" kommer EEO rundt til mange grundskoleelever med rollemodeller for at sikre, at de tager deres uddannelsesvalg på et oplyst grundlag.

Eleverne på uddannelserne er hverdagens eksperter, og vi ser gerne, at deres stemme bliver brugt mere til at tale vores uddannelser op og fjerne fordommene om håndværkerne. Erhvervsuddannelserne har været igennem en hård tid, hvor man har givet udtryk for, at gymnasiet var for de kloge hoveder og erhvervsuddannelserne for de kloge hænder. Jeg håber, at vi en dag kan ramme generationerne med viden om, at dette ikke er tilfældet, og at håndværkere både kan have et klogt hovede og kloge hænder.

Når dette er sagt, er jeg også af den overbevisning, at erhvervsuddannelserne ikke er for alle, og vi derfor ikke skal tynge unge mennesker med et pres for at vælge et håndværk frem for gymnasiet. Der skal være plads til hvert enkelt individ, og de skal have lov til at have hovedet og hjertet med, når de vælger deres uddannelsesvej.

Jeg har ikke opgivet håbet om, at regeringen får øjnene op for de mangler, der er i vejledningen i dag, og ser, at de unge har brug for føling af håndværk og læring om de mange muligheder, der er i uddannelsessystemet.