Vil den danske del af PostNord overleve? Vil vi i fremtiden have noget, der bare minder om et fungerende dansk postvæsen. I ved, sådan et der deler breve og pakker ud i alle afkroge af landet!

Man slap private firmaer løs på postmarkedet, hvor de kastede sig over det lukrative pakkemarked.

Det spørger mange sig selv om nu om dage.

PostNord Danmark kører med et drønende underskud, først og fremmest som følge af de kraftigt faldende brevmængder, noget som i Danmark er blevet forstærket gennem digitaliseringen af den offentlige sektor og den tvungne overgang til e-post.

Men også fordi man jo i liberaliseringens hellige navn – og på krav fra EU – slap private firmaer løs på postmarkedet, hvor de som forventeligt kastede sig over det lukrative pakkemarked først og fremmest i de områder af landet, hvor der bor mange mennesker tæt sammen.

Ublu konkurrence

Udviklingen var faktisk til at forudse. Når en virksomheds kerneforretning indskrænkes voldsomt, og man samtidig påfører den selvsamme virksomhed ublu konkurrence fra andre virksomheder, som for nogles vedkommende benytter sig af underbetalt arbejdskraft med meget lange arbejdsdage, så er det ikke bagklogskab at mene, at det kunne være undgået.

Det hører med til historien, at et bredt flertal i Folketinget samtidig sagde til Post Danmark, at de ikke ville få en krone i statstilskud. Post Danmark måtte klare sig på almindelige markedsvilkår, også selv om man opretholdt befordringspligten – altså pligten til at aflevere breve og pakker hver dag på alle adresser i hele landet.

Udviklingen for Post Danmark er således et resultat af politiske beslutninger – drevet af de liberalistiske vinde, som har blæst gennem mange år. I stedet for at lægge en langsigtet plan for Post Danmark i lyset af de faldende brevmængder og vel vidende, at medarbejderstaben i høj grad bestod af tjenestemandsansatte, havde man travlt med at sælge ud af arvesølvet.

Helt aktuelt har PostNord nu bedt den danske stat om 2,3 milliarder kroner – som først og fremmest skal gå til at skaffe sig af med op til 4000 ansatte – som på grund af deres tjenestemandsstatus er dyre at fyre!

Nødvendigt statstilskud

Det er efter min mening fuldstændigt perspektivløst. Man kan lige så godt erkende – en gang for alle – at med de faldende brevmængder er det nødvendigt med statstilskud for at drive et postvæsen af høj kvalitet. 

Det er faktisk ligesom med DSB. Dem betaler vi cirka fire milliarder kroner om året for at køre tog på alle tider af døgnet. Også når der ikke er så mange passagerer at køre med.

Det ville være på sin plads, at man fra politisk hold benytter den aktuelle krise i PostNord Danmark til endeligt at fastlægge, hvad man vil med postvæsenet.

Jeg har på Enhedslistens vegne foreslået, at man opretholder befordringspligten for breve (op til 2 kg) og pakker (op til 20 kg), og at man udskiller den del af PostNord og genskaber et nyt dansk postvæsen, som drives med statstilskud og personale til overenskomstmæssige forhold.

Vi er samtidig åbne for at anvende de landsbypedeller, som vi har foreslået ansat i landsbyer over hele landet som en slags multi handymænd og -kvinder, som omdelere af post under befordringspligten i de "tynde" områder. Lidt ligesom de gamle landpostbude.

Forslaget fra Enhedslisten vil sikkert blive imødegået med, at det vil blive dyrt. Vi har – indrømmet – ikke regnet på det, men i forhold til de aktuelle 2,3 milliarder kroner, som PostNord har bedt om fra den danske stat og de mange milliarder, som i årene forud er blevet formøblet, tror vi på, at det på længere sigt bedre kan betale sig at investere i den danske infrastruktur og sammenhængskraft.

For ligesom vi skal kunne bevæge os på tværs af landet, skal vi også kunne kommunikere med hinanden – også de, der ikke er fortrolige med e-mail eller Facebook. Og der sendes immervæk stadig 350-400 millioner breve i dette land.