I Danmark startede udliciteringerne for alvor i slutningen af 1980’erne, efter et årti hvor den borgerlige regering under Poul Schlüter havde ”varmet op” til mere udlicitering.

Den socialdemokratisk ledede Nyrup-regering satte for alvor udlicitering på programmet. Det var i samme periode (1995), Ri-Bus konflikten i Esbjerg udviklede sig til en af de hårdeste og mest markante arbejdskampe i nyere tid. I 268 dage kæmpede buschaufførerne i Esbjerg mod privatiseringen af deres arbejdsplads, mod deraf følgende dårligere løn- og arbejdsvilkår.

Udlicitering har siden grebet om sig. I dag ”konkurrence-udsættes” godt 25 procent af kommunernes opgaver. I 2010 ville Lars Løkkes VK-regering tvinge kommunerne til endnu mere udlicitering ved at fastlægge et højere måltal for, hvor meget kommunerne skulle sende i udbud.

Profitmotivet bliver afgørende

Den tidligere Farum-borgmester, Peter Brixtofte, gennemførte en omfattende privatiseringsbølge i ”sin” kommune. Alle ved, hvordan det endte, men Venstre brugte faktisk Farum som ”mønsterkommune” gennem længere tid, når de skulle henvise til privatiseringens lyksaligheder. Brixtofte mente i fuldt alvor at kun kongehuset, politi og domstole, hæren, Folketinget, ministrene og deres øverste embedsmænd ikke skulle kunne udliciteres!

Udlicitering af stadig større dele af den offentlige sektor betyder naturligvis markedsgørelse. Profitmotivet bliver afgørende, produktionsmetoderne fra den private sektor overføres til de offentlige arbejdspladser i form af New Public Management. Menneskelige hensyn må vige for måltal og kontrol.

Ved udlicitering konkurreres der først og fremmest på de offentligt ansattes løn- og arbejdsforhold. 

De ældre på plejehjem, børnene i skoler og daginstitutioner er ikke længere individuelle personligheder, men enheder i et produktionsskema. De ansatte, sosu’er, pædagoger, buschauffører, skraldemænd, HK’ere, rengøringsfolk og sagsbehandlere må se deres arbejdsforhold forringet og tempoet sat voldsomt i vejret.

Det er konkurrencesamfundet, der tager over. Spørg bare finansminister Corydon.

Besparelser på de kommunale budgetter er den helt store drivkraft og argumentation, når udliciteringer besluttes og iværksættes. Besparelserne er imidlertid tvivlsomme, skal man tro forskellige studier og forskningsprojekter. Udarbejdelse af udbudsmateriale, den opfølgende kontrol og efterfølgende retssager om brud på kontrakter er ofte ikke regnet med, når besparelsespotentialet beregnes.

Fagforeningernes rolle

Under alle omstændigheder konkurreres der først og fremmest på de offentligt ansattes løn- og arbejdsforhold. Lønnedgang, dårligere arbejdsmiljø og opskruet tempo er følgen.

Derfor spiller de offentligt ansattes fagforeninger en afgørende rolle i kampen mod udliciteringer.

Virksomhedsoverdragelsesloven har spillet fallit, når det handler om at beskytte løn- og arbejdsforholdene for de ansatte ved udlicitering. Når det kommer til udbud, må det derfor kræves, at arbejdet skal udføres til hidtil gældende løn- og arbejdsforhold – inklusiv alle lokal- og virksomhedsaftaler, som de ansatte har tilkæmpet sig.

Det skal stå direkte i udbudsmaterialet som en form for arbejdsklausul, og vil samtidig sikre, at den offentlige arbejdsplads ikke stilles ringere i konkurrencen, hvis den altså får lov at byde på sit eget arbejde.

Det havde været gavnligt, at spørgsmålet om udlicitering havde spillet en større rolle i den kommunale valgkamp.