30 millioner svin må gerne overskide landet, som det også er tilladt at overpøse med over en halv million tons kunstgødning – hvert år. Men komposttoiletter producerer kemisk affald, der skal køres til destruktion.

Da min hustrus katalanske veninder en sommer besøgte os i Danmark, fik de – af alt i verden – den originale idé at tilføje vores hus og have noget af det eneste, der manglede: et komposttoilet.

Der er næsten ingen grænser for, hvilket grønne tiltag, der kan realiseres så længe de medfører diverse erhvervsfremmende konstruktioner.

I løbet af et par uger opførte fire katalanske kvinder det flotteste tre og en halv meter høje havelokum med separation af urin og fæces, udluftningssystem, rottesikkert murstens- og betonfundament. Samt både tagvindue plus den fineste udsigt for den trængende.

Bygget udelukkende af genbrugsmaterialer som kvinderne fandt på diverse skrammelpladser.

Da kommunens slamsuger et par måneder senere ankom, kunne jeg med glæde meddele chaufføren – der træt var ved at gøre sig klar til at slæbe den tunge, 40 meter lange, slange ud i maksimal længde – at han i fremtiden kunne regne med at springe mindst ét af de to årlige besøg over. Måske endda begge.

Min begejstring smittede dog ikke af på ham. ”Det må du snakke med kommunen om”, bemærkede han. ”Det hele er computerstyret. Når jeg har været her og tømt tanken, så bliver det registreret via en satellit, der sender besked til en computer i kommunen.”

Med den selvhjulpnes begejstring ringede jeg til Faxe Kommune, der for år tilbage blev såkaldt – miljøvenlig – ”Klimakommune”. Uden dog at mit gode humør  smittede af på den kvindelige embedsmand jeg fik i tale.

”Hvad gør I med fækalier og urin”, ville embedsmanden vide.

”Det spreder vi i haven, efter at det er nedmuldet i et halv år i en stor beholder, så det ligner pottemuld. Fæces ender under frugt og bærbuske og diverse træer.”

”Det må man ikke. Det betragtes som kemisk affald og skal køres til destruktion.”

”Ja, men mig og min familie har spiste økologisk eller biodynamisk stort set hele vores liv; man kan knapt få renere gødning!

”Det er lige meget.”

”Hvad så med landbruget rundt om vores have, der spreder over 100 tons kunstgødning hvert år!?”

”Det er lovligt.”

Så meget for det enkelte menneskets mulighed for konkret at begrænse forureningen af miljøet ved at forvalte sin egen krop og nærmiljø biologisk bæredygtigt.

Jeg skrev til Jytte Abildstrøm og Flemming Abrahamsson. Sidstnævnte svarede.

”At få vendt dette emne til at være værdifuldt for naturen er ved hjælp af bureaukratiet i Danmark nærmest en umulighed. Vi er med vort firma Fornyet  Energi nødsaget til at søge ud af Danmark for at finde fællesskab med mennesker i resten af verden, som arbejder seriøst med afløbsfrie toiletter. Det være sig konferencer, hvor det finske universitetsmiljø har påtaget sig rollen som arrangør og samle aktive folk fra hele verden. Vi har selv deltaget, hvor vi har fået kontakt med folk fra hele verden bl.a. Nairobi i Kenya, verdens eneste professor i komposttoiletter fra fakultetet i Sapparo (Hokkaido, Japan), som vi osse besøgte i 2007. Jytte Abildstrøm har sendt os til Kerala i Sydindien, hvor vi havde en workshop med studerende på en højskole dér, hvor vi byggede en tvilling-komposttoilet bygning.”

Der er næsten ingen grænser for, hvilke grønne tiltag, der kan realiseres så længe de medfører diverse erhvervsfremmende konstruktioner samt flytter penge fra en konto til en anden.  Jo flere, jo bedre. For den ubæredygtige spekulations- og gældsætnings- og merrentepolitik. Men helhedsmæssigt betragtet almindeligvis ikke for miljøet og fremtidige generationer.

Den politiske beslutning om kloakering i landdistrikterne og kravet til alle husejere her om at blive tilsluttet de nye kloakledninger til ca.50.000 kr. pr. hus, mens industrilandbruget søler landet ind i millioner af tons af gylle, kunstgødning og pesticider – er blot een af mange eksempler på en moderne molbohistorie.

Læs mere om komposttoiletter