Paradoksalt er det stillehavsnationen Fiji, som har formandskabet. Fiji og naboøerne i Stillehavet bidrager ikke meget til den globale opvarmning, men er særligt udsat for ændringer i vejr og klima. Øboerne går i spidsen i klimakampen og forsvaret for at sikre at vores planet også er beboelig i fremtiden. Et folkemøde med 20.000 deltagere vidner om det store engagement.

USA glim-rede ved at holde møde i Bonn om mere effektiv brug af fossile brændstoffer og atomkraft.

COP23-konferencen i Bonn ligger i forlængelse af RIO-konferencen i 1992, hvor verdens nationer indgik en aftale mod den globale opvarmning. Drivhusgasserne skulle reduceres, og siden har det været en lang kamp for at få nationerne til at skride til handling. Med Parisaftalen skulle alle underskrivende nationer forpligte sig til at arbejde for at holde den globale temperaturstigning under to grader og gøre en særlig indsats for at holde den under 1,5 grader.

Modstand og klimaskepsis drives af de store forurenere og nationer, som ikke vil bryde med den eksisterende vækstideologi, med udplyndring af ressourcer, ulighed, fattigdom og klimakatastrofer. Man ser konflikten åbenlyst i USA, hvor en række delstater støtter klimamålene, medens Trump-regeringen arbejder imod på alle fronter.

Fossil-lobbyister

USA glimrede ved at holde møde i Bonn om mere effektiv brug af fossile brændstoffer og atomkraft. Som Michael Blomberg fra New York udtrykte det, svarer det til at tage tobak med til et topmøde om kræft. Skamløsheden er her åbenlys. De blev mødt af protestaktion af amerikanske mødedeltagere. Men ellers er det en nølende og fodslæbende tilgang, som er udbredt.

Lobbyisterne for fossile brændstoffer er stærkt tilstede. Ligesom stormagterne USA, EU, Rusland og Kina træder vande. James Hansen, en pioner i klimakampen udtalte, at de 100 største forurenere som for eksempel ExxonMobil, BP og Shell skal betale for omstillingen til renere energi og bevarelse af skovene og sagsøges for de skader, de har påført jordens klima. Udenfor konferencen blev der demonstreret og holdt møder med stor folkelig deltagelse.  

Tyskland gik ikke med i en alliance for udfasning af kul og forpassede dermed chancen for at gå foran. Attac-Tyskland udtalte, at ”Merkels optræden i Bonn var pinlig. I stedet for at komme med bindende tilsagn, retfærdigjorde kansleren, at Tyskland ikke selv overholder sine klimamål med et udsagn om, ”at det ikke er så enkelt”. Tydeligere kan man ikke udtrykke manglende politisk vilje”.

Bevidstheden om problemets alvorlige omfang og modstanden mod regeringernes passivitet vokser.

Kapitalisme og klimaet

orhandlinger slæber sig af sted i mere end to årtier og leverer ikke de nødvendige resultater. Vi ser bevidste politikere, unge mennesker, bevægelser og lokalsamfund tage initiativ til forandring. Som for eksempel Pacific Climate Warriors fra Stilllehavsregionen og oprindelige folkeslag som kæmper for at bevare verdens skove samt bysamfund med bevidste miljøpolitikere.

Råbet lyder: ”1,5 to stay alive”. Pacific Climate Warriors fremlagde forslag om en hurtig udfasning af fossile brændstoffer og udelukkelse af de store forurenere fra konferencen.

Kapitalismen er jo et system af modsætninger med to grundlæggende modsætninger:

Den generelle lov om akkumulation og den generelle lov om kapitalismens miljøødelæggelse. Hvordan ligger det så med systemkritikken af denne trædemølle af udbytning og naturødelæggelse?

Werner Ratz fra Attac pegede på industri- og udviklingslandenes vækst- og profitorientede produktionsform, som ødelægger livsbetingelserne rundt på kloden. Mest tydelig var Jesús Vázquez fra bondebevægelsen Via Campesina på Puerto Rico, som i år er blevet ramt af to orkaner, som har ødelagt store dele af øen: ”Klimaforandringen er reel, og klimaforandringen skyldes kolonialisme og kapitalisme. Det oplever de små bønder over hele verden. Derfor kæmper vi sammen – i Puerto Rico som i Europa:”