Indsatsen for ledige mennesker i Danmark har i årevis været under kraftig beskydning, ikke mindst på grund af en række groteske eksempler på kommuner, der har sendt syge mennesker i den ene arbejdsprøvning efter den anden.

Hvis politikerne virkelig ønsker at hjælpe mennesker i arbejde, skal de sikre kommunerne en ordentlig økonomi.

Senest i valgkampen hvor politikere fra både venstre og højre side i folketingssalen konkurrerede om, hvem der højest kunne råbe: ”LUK JOBCENTRENE!”

Men de grundlæggende problemer ved den måde, samfundet i dag behandler ledige mennesker på, løses ikke ved at nedlægge jobcentrene. For uanset hvad vi kalder dem, så er det lovgivningen og kommunernes forvaltning af loven, der sætter rammerne for, hvordan jobcentrene fungerer.

Derfor er det simpelthen for let for politikerne – der selv har oprettet jobcentrene og fastsætter vilkårene for deres arbejde – at sige, de skal nedlægges, og tro, at det alene er løsningen.

Problemer i systemet

Vi socialrådgivere har i mange år forsøgt at råbe politikerne op for at få dem til at sikre, at systemet er til for borgerne og ikke omvendt. For der er problemer med beskæftigelsessystemet i dag, og det skyldes grundlæggende tre ting:

For det første har politikerne på Christiansborg lavet den ene reform efter den anden, som presser mennesker, der er så uheldige at miste deres arbejde.

Mange udsatte og syge mennesker slår sig på systemet og de mange regler, som de steder, der har socialrådgivere ansat, ofte begrænser dem i at bruge deres faglighed. Samtidig har politikerne taget penge fra området og gjort det mindre attraktivt for kommunerne at vælge den rette indsats.

For det andet har socialrådgiverne i mange kommuner ikke tid til at arbejde grundigt med hver enkelt borger, selvom de meget gerne vil. Arbejdet med især udsatte ledige kræver tid og rum til at lytte og forstå det enkelte menneske for at opbygge tillid og samarbejde – tid som ofte mangler.

Vi hører om socialrådgivere, der har ansvaret for langt over 100 mennesker og dermed meget begrænset tid til hver enkelt. Det er ganske enkelt ikke muligt at opbygge et tæt samarbejde under de vilkår.

For det tredje er det alt for svært at få fleksjob og førtidspension, og derfor ser vi alt, alt for mange syge mennesker på kontanthjælp.

Revalidering virker

En stor del af problemet skal løses på Christiansborg. Der er ingen tvivl om, at kommunernes økonomi er presset, og at de mange stramninger og beskæringer af ydelserne grundlæggende gør en svær situation endnu sværere for mange mennesker. Det kræver et opgør med budgetloven, detailregulering og de lave ydelser.

Men vi ved også fra en række kommuner, at de selv kan forbedre indsatsen under de nuværende rammer. Sønderborg Kommune har i flere år satset på revalidering til mennesker, der for eksempel er blevet slidt fysisk ned og derfor har brug for omskoling.

Det er umiddelbart en dyr løsning for kommunen, som skal betale for uddannelsen og en væsentligt højere ydelse, men de får i dén grad noget for pengene. Først og fremmest mennesker, der får et bedre helbred og uden at blive tvunget fra hus og hjem kan tage en uddannelse og komme tilbage til arbejdsmarkedet til gavn for dem selv og deres familier. 

Men også en langsigtet investering til gavn for kommunens økonomi, fordi en stor andel af mennesker på revalidering kommer i arbejde, efter de har gjort uddannelsen færdig. Som formanden for Arbejdsmarkedsudvalget i Sønderborg siger:

”Det er et fantastisk instrument til at få borgerne tilbage på arbejdsmarkedet og blive selvforsørgende. Det koster mange penge, men de er godt givet ud.”

Penge og tillid

Kommunernes økonomi er presset. Hvis politikerne virkelig ønsker at hjælpe mennesker i arbejde, skal de derfor sikre kommunerne en ordentlig økonomi til at investere i hvert enkelt menneske – og så skal kommunerne selvfølgelig gribe muligheden.

Samtidig bør Folketinget ændre lovgivningen, så den bygger på tillid til borgerne frem for at presse dem hårdt økonomisk. Og endelig skal de sikre, at mennesker, der er for syge til at arbejde, ikke trækkes rundt i systemet i årevis, men hurtigt får tildelt førtidspension.

Jeg håber, den kommende regering vil tage fat om de grundlæggende problemer med rammerne om det sociale arbejde i jobcentrene, uanset hvad politikerne vælger at kalde dem i fremtiden.