Der går ikke en dag uden, at mine kolleger ude på byggepladserne spekulerer over, om de bliver udkonkurreret af udenlandsk arbejdskraft.

Social dumping fylder så meget i hverdagen, at det ikke kun er et samtaleemne i skurvognene. Problemet bliver også diskuteret på gangene inde på Christiansborg.

Næste gang du handler ind til skurvognen, eller skal have lappet din cykel, så spørg om firmaet har ordnede forhold, så du ikke bidrager til social dumping.

Allerede nu kan jeg se, at det bliver et stort emne til det kommende folketingsvalg, præcis som det var et emne, der fyldte meget, da der sidste år skulle vælges byrådsmedlemmer i kommunerne.

Men lad mig gøre det klart: social dumping ikke kun er det, vi ser på Metroens byggepladser rundt om i København - det er skræmmeeksemplet. I dagens Danmark er der hver dag masser af andre eksempler på social dumping.

Det er også social dumping, når den lokale frisør ikke vil tegne en overenskomst for at kunne ansætte folk uden svendebrev, eller når Arla flytter produktionen af smør til Tyskland for at undgå danske lønninger.

Begge eksempler koster arbejdspladser i Danmark og dumper lønnen på området.

Derfor er det vores pligt som borgere i vores land at hjælpe hinanden. Vi skal sikre, at de produkter, som vi køber, er udført af firmaer, som har overenskomst. Det gælder uanset, om vi har fået lappet cyklen hos cykelsmeden nede på hjørnet, eller når vi skal have bygget nyt hus.

Kun på den måde sikrer vi hinanden og et arbejdsmarked, hvor alle får den løn, deres arbejde er værd. Helt uden at vi skal udsættes for visse politikeres og arbejdsgiveres idelogiske hetz.

Længe har det været netop dem, som har sat dagsordenen. De har kaldt helt almindelige borgere, som har krævet ordnende forhold, forkælede og dovne. Det gælder eksempelvis Liberal Alliance, der mener, at alle bare skal sælge sig selv så billigt som muligt. Den sang skal vi ikke synge med på.

Vi skal bryde med tabuet.

Vi skal stoppe med at føle, at det er forbudt at spørge ind til hinandens arbejdsforhold, og stoppe med at betragte det som en statshemmelighed.

Vi skal begynde at spørge til løn og arbejdsforholdene hos den virksomhed, vi handler med eller diskutere det med vores kammerater.

Vi skal gøre det til et samtaleemne på linje med Superligaen, Champions League og tilbuddet på næste iPhone.

Det skal være helt normalt at spørge om folks løn og arbejdsforhold, så vi alle ved, hvem der behandler hinanden med respekt, og hvem der ikke gør.

Så næste gang du handler ind til skurvognen, eller skal have lappet din cykel, så spørg om firmaet har ordnede forhold, så du ikke bidrager til social dumping.

Kun på den måde kan vi sikre vores eget og hinandens arbejde.