Danish Crown kører den hårde linje. Koncernen har forsøgt at udnytte krisen på Bornholm til et generelt angreb på slagteriarbejdernes lønvilkår. Øen har en desperat mangel på arbejdspladser.

Skal man tro Danish Crowns egen hjemmeside, knuselsker Europas største slagterivirksomhed Bornholm. Under overskriften BornholmerGrisen står: "Bornholm har udviklet sig til et kulinarisk centrum og er i dag kendt for spændende og velsmagende mad. Derfor er det et naturligt sted at etablere en regional svineproduktion med sit eget særpræg. Bornholmergrisen fra Danish Crown er produceret af udvalgte grise fra Bornholm, som lever op til særlige krav om bedre spisekvalitet og bedre dyrevelfærd." Her skal man bare se. Danish Crown løfter kødproduktionen ind i en ny tidsalder?

Danish Crown kalkulerede med, at øens folk var svage i koderne som burhøns og ville strække sig langt – endnu en gang – for at beholde arbejdspladserne. Det var ikke udvalgte slagteriarbejdere, der fik at vide, at de skulle gå otte procent ned i løn, men alle.

Onsdagens aftale betyder, at arbejderne i stedet for en lønnedgang skal være med at finansiere produktion, vedligeholdelse og drift af slagteriet. Aftalen skal dog til afstemning. Hvis slagteriet lukker, skal den stedsspecifikke BornholmerGrisen på stroppetur med færge og lastbil til Ringsted.

Tak til Danish Crown for at gøre det stjerneklart, at deres vej må stoppe her.

Der er mange perspektiver i BornholmerKampen. Produktionsvilkår handler ikke blot om løn. I det større perspektiv gælder det også om en fordeling af de samfundsskabte værdier, så alle får mulighed for at være ligeværdige borgere. Det var jo et af løfterne i velfærdssamfundet.

EU-kommissionen, valutafonden IMF, EU's centralbank og monopoler arbejder stenhårdt for at skære hul i overenskomster og åbne for ræset mod bundet via lønfald. Et af elementerne i denne nedtursstrategi er voksende lønninger og bonusser til topledelsen.

Tre direktører i Danish Crown, som har foreslået en lønnedgang for folkene med knivene, har selv fået et lønløft på to millioner kroner til deling. Topledelsen ved bordene er lige så skarpe til udskæringer som slagteriarbejderne ved båndene.

Om produktionsstrukturen: Dansk landbrug producerer 29 millioner svin årligt – fem millioner flere end i 2003. I samme periode er jobs på slagterierne faldet med en tredjedel, og på gårdene er 23.000 jobs forsvundet.

Jobløs vækst belaster økosystemerne. Enhedslisten har friskt spillet ud med en omstilling af Bornholm og Fyn til landbrug finansieret med midler fra landbrugsstøtten. En løsning forudsætter, at også ejerformer komme i spil. Landbruget er, som byboere, tynget af opdriften i priserne på jord. Samfundseje af jord kan afhjælpe den højspændte økonomi i landbruget, som presser en fortsat accelererende svineproduktion i vejret.

Samfundsmæssig overtagelse af jord kan ændre produktionsstrukturen. Det giver mulighed for at skabe mange jobs, skabe liv i landdistrikterne samt friske fødevarer til byerne. Også bønderne vil være vindere.

Tak til Danish Crown for at gøre det stjerneklart, at deres vej må stoppe her. Samfundet har brug for andre udskæringer.