Hvorfor er der egentlig ikke et Københavnermøde, et Randersmøde eller et Nakskovmøde? Sådan et kunne man holde hvert år ligesom det på Bornholm.

De store sfærer i samfundet bliver stadig mere adskilte og fragmenterede. Den offentlige sfære domineres af kommercielle medier i samspil med lobbyorganisationer og med den neoliberale logik som en fælles klangbund. Den private økonomiske magt vokser, koncentreres på færre hænder og distanceres. Byernes fysiske og sociale miljøer bliver i stigende grad bestemt af voksende ejendomspriser og udmatrikuleret privat ejendom.

Det begrænser naturligvis kommunernes og byernes demokratiske beslutningsrum. Det samme gør EU's og regeringens økonomiske og politiske rammer, hvor borgerne ikke engang selv må bestemme at lave flere fælles goder via en højere skat.

Der er behov for at genopbygge byernes demokratiske beslutningsrum, fra det mest overordnede til det mest lokale.

Derfor er det interessant, at lokaludvalget i Kgs. Enghave beder om selvstændighed og flere ressourcer. Forslaget bliver sendt til Borgerrepræsentationen for at blive indarbejdet i budget 2015. Hidtil har Kgs. Enghave Lokaludvalg været tilknyttet Vesterbro Lokaludvalg.

Der er tunge lokale spørgsmål, og der er så meget at løfte på byniveau.

København har 10-12 Lokaludvalg. De er udstyret med pligter til at viderebringe borgernes synspunkter til Borgerrepræsentationen i forbindelse med byplaner. De forestår miljøopgaver. Og de har en lille sum, som de kan bruge på kultur og nærdemokratiprojekter. Det er reelt meget beskedent. Og den måde, de fungerer på demokratisk, kan udvikles meget mere.

Et selvstændigt lokaludvalg for Kgs. Enghave er logisk, fordi der sker så meget i bydelen med byggerier af både boliger og kontorer samt en ny metrostation, som vil sende grundpriserne i vejret. Bydelen står med andre over for både en nødvendig udvikling med muligheder og en trussel om en gentrificering.

Sammen med andre former for organisering kan bydelen mobiliseres og borgerne blive aktører i udviklingen af déres nye Kgs. Enghave.

Det er blot ét eksempel på en demokratiudvikling, som igen kan føre til nye behov for et mere fintfølende, dynamisk og komplekst demokratisk rum.

Det afgørende er, at det er de folkelige behov og kræfter, der bestemmer og udvikler sig. Et københavnermøde, der er forankret på stedet, kan være et alternativ til 'Folkemødet – Danmarks politik-festival på Bornholm'. Mens det på Bornholm er "møder mellem beslutningstagerne i erhvervslivet, interesseorganisationer og politikere fra Folketinget, EU, kommuner og regioner", hvor borgerne møder "beslutningstagerne ansigt til ansigt", kan Københavnermødet være stedet, hvor borgerne ér beslutningstagere.

Der er et utal af foreninger spredt ud over hele byen og en bunke københavnere, der har meget at tale sammen om. Der er tunge lokale spørgsmål, og der er så meget at løfte på byniveau.