På nettet faldt jeg over en rejseannonce med et billede af en smuk gammel by på Sicilien. ’Cefalù ligger skønt direkte ned til Middelhavet, og man føler sig hensat flere hundrede år tilbage i tiden’, stod der. Af en eller anden grund er gammelt godt. Vikinger og stenaldermad er hovedingredienserne i fortællingen om, hvad danerne kan udrette, når de tager sig sammen. Marmeladen skal være fra Den Gamle Fabrik. Skinke og æg kommer på forunderlig vis fra Ødegården.

Det er helt essentielt at opbygge bevægelsen nede fra.

Der er åbenbart ikke meget salg i fremtiden. Natten mellem tirsdag og onsdag løb Donald Trump for eksempel af med præsidentembedet efter at havde solgt sig selv på gamle dyder og ’den amerikanske drøm’, som for længst er lagt i graven af Wall Streets ’Two-party’. 

Det positive ved valget var, at amerikanerne sagde fra over det, de opfattede som Wall Street-oligarkerne. Det stærkt negative er, at de blot vil få mere af det sammen med folk som Newt Gingrich, New Yorks berygtede tidligere borgmester Rudi Gulian, Ted Cruz, Paul Ryan, Sarah Pailin og andre af samme sorte skuffe som Trumps backinggruppe. Det ser tungt ud.

Forløbet i USA viser, at en uorganiseret arbejderklasse uden perspektiver vil blive udnyttet af Wall Street. I virkeligheden er der masser af bevægelser i USA, men de er splittede og relativt svagt udviklede i den hvide del af arbejderklassen i rustbæltet. Amerikanerne som de er flest – arbejderklassen og minoriteterne – må nu for alvor til at lave deres egen drøm sammen.

Konsekvenserne af den uorganiserede arbejderklasse har vi også set i Europa, og der er mere på vej. Højrebevægelserne i flere europæiske lande har allerede lagt sig i Trumps slipstrøm. Det kalder i ekstrem grad på venstrefløjens ansvarlighed og handlekraft. Det er helt essentielt at opbygge bevægelsen nede fra – på kvarter- og byniveau og på arbejdspladserne. Som en demokratisk bevægelse der både tager folks særlige udfordringer op og udvikler mere vidtgående perspektiver.

Som den største organisation og med parlamentarisk repræsentation har især Enhedslisten et ansvar. Vist er det parlamentariske arbejde vigtigt og jo, de gør det på lange stræk godt. Men, som jeg ser det, bliver deltagelsen i udviklingen af bevægelsen nede fra forsømt. Mange gør et kæmpe lokalt arbejde, men udviklingen af lokale platforme i ligeværdigt samarbejde med andre er essentielt. I forhold til det parlamentariske niveau er det også en forudsætning for at kunne blive en magtbærende struktur, som må være målet.

Det er uklart, hvad valget af Trump vil føre med sig. Under alle omstændigheder er holdningen til den herskende klasse i USA og dens udløbere her også blevet et spørgsmål for venstrefløjen.

For eksempel finder jeg det svært at acceptere meldingen fra Socialdemokratiets formand Mette Frederiksen: ’Om man kan lide det eller ej, så er Trump nu valgt til leder af den frie verden’. For det første er udtrykket ’den frie verden’ et gammelt retorisk udtryk, der stammer fra Den Kolde Krig. Og for det sidste er Trump under ingen omstændigheder valgt til at ’lede den frie verden’. Fri os!

Hvor er den frie verden – og hvordan kommer vi derhen?