Det er ikke nemt med de penge. Og, som Thomas More, forfatteren, skrev i bogen Utopia, der udkom i 1516: “I en pengeløs økonomi ville du sove godt om natten.” Men sovepiller kan købes for penge. 

De selv samme penge som er årsag til alverdens problemer, fordi økonomien er ved at få forstoppelse. Og uanset om det peristaltiske system virker, producerer det mere og mere deforme udviklinger af samfundene.

Penge er et middel til udveksling i cirkulationen af varer i alle former. Men penge kan hobe sig op og bliver til magt. Den tidligere liberalistiske tænker John Locke mente, at enhver har ret til produktet af sit arbejde, men at intet måtte gå til spilde. Så i stedet for at hobe korn op, som kunne rådne eller blive spist af musene, så var ophobede penge bestandige. Især dengang da de var lavet af guld eller kunne veksles til guld. Da USA gik bort fra guldet i 1971 med suspendering af Bretton Woods, som betød, at dollars kunne indløses for guld, blev økonomien både luftig og flydende samt i stigende grad fluktuerende.

Udspringet er kapitalens overakkumulationskrise. Økonomien er nød til at vokse, hvis den ikke skal vælte. Der er simpelt hen tiltagende enorme mængder af kapital, som leder efter et sted at investere sig. Derfor er obligationsrenten i bund. Og når den er det, søger flere til aktier, som er tordnet i vejret på børserne. Men kursen er sikkert nået et godt stykke over deres værdi. En boble. 

 Kapitalen er en tiger. Ingen kan ride på en tiger, som var det en dressurhest.

Oversvømmelsen af kapital har ramt Nationalbanken, der har været og er udsat for spekulation i valuta i stor stil. Kronen bliver købt op, og Nationalebanken trykker flere penge, sætter renten i minus med videre. De store pengetanke og hedgefonde har, som en flok spækhuggere jagter en hval eller sæl, gang i et angreb på kronen. Reelt er det et overgreb på vores økonomi og mod mulighederne for at træffe beslutninger. 

Det er et angreb mod demokratiet, kan man sige. Et middel til at skabe rum for vækst er omfordeling, nedskrivning samt destruktion af værdier. Det sker gennem et storstilet demokratiserings- og decentraliseringsprojekt, hvor tabene i en sivende form fordeles til alle skuldre. Det er ikke mindst jeres pensionsordninger, der står for skud. Omvendt samles værdierne i færre hænder. Selv OECD så i en rapport fra december et problem: Ulighed og vækst. Den konkluderer, at i en række lande har den voksende økonomiske ulighed haft en negativ effekt på væksten i samfundet. Over en periode på 20 år er væksten i for eksempel Finland reduceret med 5 procent og i Norge med 7 procent. 

Kapitalakkumulation er blevet problemakkumulation. Hvorfor er dette system blevet den dominerende store fortælling om frihed – en frihed som er endnu mere ukrænkelig end ytringsfriheden? Kapitalen er en tiger. Ingen kan ride på en tiger, som var det en dressurhest.