Af Mads Markvard Holscher, Mads Willmann, Victoria Xenia Riis, Maja Hedegaard og Alexander Bergmann

Vi har i retshjælpen RUSK oplevet, at mange aktivister har spurgt til, hvilke regler der gælder, når politiet vil tage billeder, video, fingeraftryk eller prøver til DNA-test. I dette blogindlæg vil vi gennemgå de vigtigste regler, og komme med et bud på, hvordan man selv skal forholde sig hertil.

Filmning i det offentlige rum

Igennem de sidste 10 år er det blevet mere almindeligt, at politiet tager billeder eller optager video til demonstrationer. Det sker enten ved brug af kameraer monteret på politiets biler, håndholdte kameraer eller fra hustage og lejligheder. I områder, hvor politiet har haft en øget indsats overfor bandekriminalitet, har de også i vidt omfang gjort brug af overvågningsfly og helikoptere.

Udgangspunktet er, at politiet må tage billeder og optage video, også af privatpersoner, så længe det sker i det offentlige rum eller andre frit tilgængelige steder. Hvis politiet ønsker at tage billeder eller optage video af privatpersoner på ikke frit tilgængelige steder, kræver det en retskendelse. Betingelserne for, hvornår politiet kan få en retskendelse findes i retsplejelovens § 791 a.  Det kræves, at det er af væsentlig betydning for efterforskningen af en lovovertrædelse, der efter loven kan medføre fængselsstraf, at politiet kan tage billeder eller optage video på ikke frit tilgængelige steder.

Mistænktes rettigheder

I forbindelse med for eksempel registrering eller anholdelse gælder der andre regler. Reglerne for, hvornår politiet må tage personfotografi af en mistænkt, svarer i store træk til reglerne for, hvornår de må tage fingeraftryk, og de ligger tæt op af reglerne for optagelse af DNA-prøver.

Hvis politiet med rimelig grund mistænker dig for at have begået en forbrydelse, der har en strafferamme på 1½ år eller længere, må de tage personfoto, fingeraftryk, samt spyt- eller blodprøve. Det fremgår af retsplejelovens § 792 b. Derudover kan der være flere situationer, hvor der gælder andre regler. For eksempel må politiet tage spyt- eller blodprøver, hvis du mistænkes for en lovovertrædelse, hvor indtagelse af spiritus eller euforiserende stoffer er en del af det, som er ulovligt efter loven, uanset at strafferammen ikke er over 1½ år.

Med rimelig grund mistænkt er ikke et særlig stærkt mistankegrundlag, og politiet skal blot kunne komme med en rimelig grund for at mistænke dig for en konkret lovovertrædelse, hvilket ofte ikke kræver meget.

Da mange lovovertrædelse har en strafferamme på 1½ år eller længere, er det sjældent vanskeligt for politiet at tilpasse mistanken, hvis de ønsker at foretage et af de ovenstående indgreb. For eksempel kan man i forbindelse med en BZ-aktion mistænkes for hærværk, der har en strafferamme på over 1½ år, i stedet for at politiet blot mistænker en for husfredskrænkelse, der har en strafferamme på under 1½ år, også selvom det i de fleste situation vil være mere sandsynligt, at man alene har gjort sig skyldig i sidstnævnte. Politiet vil derfor ofte have adgang til både at tage personfoto, fingeraftryk, samt spyt- eller blodprøve.

Proportionalitet og hjælp til at klage

Politiets arbejde er underlagt en række principper, der fastsætter krav om, at indgreb overfor borgerne skal være nødvendige og proportionale i forhold til målet, ligesom at politiet altid skal vælge det mindst indgribende middel. Disse principper betyder, at selvom ovenstående regler er overholdt, kan det stadig være ulovligt for politiet at foretage indgrebene. For eksempel kan det for mange være krænkende at få taget DNA-prøver, hvilket måske ikke står i proportion med efterforskning af lovovertrædelser af mindre betydning.

Hvis du selv bliver udsat for en ulovligt indgreb, vil det typisk ikke være frugtbart at diskutere det med politiet i situationen. Man kan let komme til at tale over sig og sætte sig selv eller sine venner i en dårlig situation. Husk, at man kun har pligt til at oplyse navn, fødselsdato og adresse og derudover har ret til ikke at udtale sig.

Retshjælpen Rusk kan hjælpe dig med at skrive en klage efterfølgende. Vi holder åbent hver tirsdag 18 - 20, og hver onsdag og torsdag 17 - 19. Vores nye adresse er Baggesensgade 3 st, 2200 København N.