af Victor Christoffersen, Lea Dam, Aske Michael og Olivia Hansen, Retshjælpen Rusk

I 2015 var der i de danske fængsler gennemsnitligt 3.422 indsatte. Hvis fængselspersonalet vurderer, at en indsat har udvist en uønsket adfærd, kan de efter straffuldbyrdelsesloven anvende en række forskellige sanktionsmuligheder; de kan udstede advarsler, bøder eller træffe afgørelse om, at den indsatte skal sættes i isolation.

Isolation er blevet betegnet som den mest indgribende sanktion, en demokratisk stat har adgang til i fredstid. Omfattende forskning viser, at indsatte, der er blevet placeret i isolation, er særligt udsatte for forstyrrelser af deres psykiske helbred som eksempelvis angst og depression. Der er samtidig en øget risiko for selvskade og selvmordsforsøg.

Isolation er blevet betegnet som den mest indgribende sanktion, en demokratisk stat har adgang til i fredstid.

En række organisationer og internationale organer, som FN’s Tortur- og Menneskerettighedskomitéer,har kritiseret den danske praksis og udtalt, at anvendelsen af isolation i nogle tilfælde kan være i modstrid med Danmarks internationale forpligtelser.

Anvendelse af isolation er altså et yderst voldsomt indgreb, som kun bør anvendes i helt særlige tilfælde og med største forsigtighed. På trods af dette har niveauet af indsatte, der placeres i isolation, været støt stigende, fra 1289 anbringelser i 2001 til hele 2579 anbringelser i 2015.

Det følger af den danske straffuldbyrdelseslov, at fængselspersonalet skal sørge for, at en disciplinær straf står i rimeligt forhold til den fængselsindsattes overtrædelse. Udmålingen skal derfor ske på baggrund af et konkret skøn, hvor overtrædelsens grovhed, omfang og andre omstændigheder af betydning inddrages.

Kriminalforsorgen har sammen med fængslerne udarbejdet et skema, der fastsætter vejledende sanktioner for specifikke overtrædelser, hvilket ifølge flere eksperter i retssikkerhed leder til, at det lovpligtige skøn ikke foretages.

Hvis en indsat ønsker at klage over brug af isolation, må han enten betale dyrt advokatsalær eller tage kontakt til en gratis retshjælp, som kun kan rådgive telefonisk eller ved brug af den indsattes begrænsede og dyrebare besøgstid. Resultatet bliver i de fleste tilfælde, at der ikke rejses en sag, da den indsatte er overladt til at føre sagen alene, hvilket ofte er en uoverkommelig opgave. Ud fra et retssikkerhedsmæssigt synspunkt er det en betænkelig situation, der i værste fald kan underminere de indsattes retssikkerhed og bryde med internationale regler og menneskerettigheder.

Det er Retshjælpen Rusks overbevisning, at de manglende klagesager skyldes en utilstrækkelig adgang til retshjælp i danske fængsler. Rusk anbefaler derfor, at myndighederne sikrer, at alle – herunder indsatte i landets fængsler – har adgang til uafhængig, gratis retshjælp.