Ved næste parlamentsvalg er der 73 pladser ledige. Det er nemlig Storbritanniens nuværende pladser. Det har givet anledning til at genoplive en gammel drøm i EU-parlamentet, nemlig at introducere tværnationale stemmelister.

De tværnationale stemmelister til EU-parlamentet kommer ikke til at løse ét eneste demokratisk problem

Tidligere på ugen debatterede EU-parlamentets konstitutionelle udvalg, AFCO, fordelingen af pladserne i parlamentet efter valget i 2019. Et helt centralt spørgsmål var fordelingen af Storbritanniens 73 pladser, der bliver ledige, når landet forlader EU i 2019.

Det sidste stykke tid har en gammel drøm her i parlamentet fået nyt liv. Det er drømmen om at lave tværnationale lister, der skal styrke EU-integrationen og få borgerne til at føle sig som EU-borgere. Ideen er, at EU-partier skal opstille på samme liste over hele EU – så borgerne fra nord til syd, fra øst til vest kan stemme på de samme kandidater på de samme lister. Én stor valgkreds.

Det er naturligvis en drøm, som først og fremmest lever hos føderalisterne, som også drømmer om meget mere EU-ensretning over hele linjen. Debatten i starten af ugen bar derfor også tydeligt præg af de EU-begejstrede føderalisters ønske om at skabe en stadig mere snæver union.

Det er helt klassisk EU-tænkning: Borgerne i UK har sagt fra over for EU, men i stedet for at overveje, om der måske er nogle problemer med EU-systemet, så kaster EU-eliten sig ud i flere projekter for at få endnu mere EU. Fuldstændig uagtet borgernes ønsker.

BREXIT har således givet næring til ideen om tværnationale lister, ligesom det har åbnet for muligheden for at tage skridt hen imod en EU-hær og flere andre EU-ensretnings-projekter.

Hvad BREXIT derimod IKKE har givet anledning til er en selvrefleksion hos EU-eliten over, om man måske skulle lytte lidt mere til borgerne og måske overveje, om der er nogle grundlæggende problemer med EU-samarbejdet.

De tværnationale stemmelister til EU-parlamentet kommer ikke til at løse ét eneste demokratisk problem. Tværtimod. Hvem vinder mest på at få indført tværnationale lister, hvor for eksempel socialdemokrater fra flere lande stiller op på samme liste?

Jo, det gør de store lande, hvor en tysk socialdemokrat åbenlyst vil stå væsentligt bedre til at få mange personlige stemmer end én fra et lille land som Malta.

Dermed risikerer listerne effektivt at give flere mandater til de største lande, som i forvejen sidder godt på magten.

En anden tilgang til de ekstra pladser, som BREXIT giver, kunne være simpelthen at bruge pladserne til at sænke de facto spærregrænsen i nogle af de mindre lande. Der er sørme langt til mindretalsbeskyttelse, når man effektivt har en spærregrænse på 7 procent eller mere.

Det ville ikke løse de demokratiske problemer med EU, men det ville i det mindste sikre, at flere forskellige holdninger kunne komme til orde. Og det ville gå imod, at EU-eliten misbruger BREXIT til at indføre endnu mere EU-ensretning.