I dag blev der nedlagt 12 såkaldte snublesten i København til minde om ofre for nazismen. Dermed bliver Danmark land nummer 26, hvor stenene findes.
Stenene foran husene gør mindet om de mennesker, som engang boede her, levende.
Gunter Demnig, kunstner og initiativtager til snublesten
Ideen til snublesten kommer fra den tyske kunstner Gunter Demnig. Han lagde den første sten til minde om ofre for Holocaust i Köln i 1992. Og han var også til stede i København i dag for at nedlægge de 12 sten.
De tre første sten blev nedlagt ved den jødiske synagogen i Krystalgade, hvor det jødiske alderdomshjem tidligere var placeret. På stenene står navnene Thora Krogmann, Beile Meile Zipikoff og Rosa Nachemsohn.

Yderligere ni sten blev nedlagt ved Nørregade 27 (Irma og Julius Barasch), Kronprinsensgade 13 (Ruth Fanni Niedrig), Bredgade 3 (Ernst Platzko), Sølvgade 34 (Schmul Sender Jonisch), Ravnsborg Tværgade 3 (Pinkus Katz), Borgmestervangen 4A (Liselotte Schlachcis), Rantzausgade 18 (Herschel Fischel Choleva) og Carl Plougsvej 7 (Jacob Thalmay).
Et menneske
Det tyske ord, Stolperstein, oversat til snublesten på dansk, henviser til Demnigs intention om, at beskueren skal snuble over fortiden og blive påmindet om det menneske, som havde sin sidste frivillige bopæl på det sted, hvor stenen ligger.
– Stenene foran husene gør mindet om de mennesker, som engang boede her, levende. På stenene står skrevet: Her boede... En sten. Et navn. Et menneske, siger Gunter Demnig om sit projekt.

Nedlæggelsen af stenene startede oprindelig som et lokalt projekt til minde om nogle enkelte jødiske ofre for Holocaust, men har udviklet sig til et af Europas største kunstprojekter. Der findes nu flere end 74.000 snublesten i Europa.
De første sten blev lagt til minde om jødiske ofre, men med tiden har Demnig udvidet projektet til at omfatte alle ofre for nazismens forbrydelser, jøder som romaer, homoseksuelle og politisk forfulgte og ofre for det nazistiske eutanasi-program.
Bliv fadder for en sten
Hver enkelt snublesten er håndlavet. Den består af en brosten af granit påsat en plade af en stærk messinglegering. I metallet er indgraveret navnene på ofrene, deres fødselsdato, deres transportdato og oplysninger om disse menneskers skæbne.

I Danmark såvel som i andre lande er initiativet til nedlæggelse af snublesten taget af privatpersoner, som af den ene eller anden grund havde en tilknytning til ofrene eller til dokumentation og formidling af nazismens forbrydelser.
Også i Danmark er det en privat gruppe mennesker, som har taget initiativet, og omkostningerne til stenene er dækket af Ernst og Vibeke Husmans Fond og virksomheden Dönerkind.
Forfatter Henriette Harris, der har boet i Berlin i mange år, er med i den danske initiativgruppe. Hun håber, at der med tiden kan lægges endnu flere snublesten herhjemme. På hjemmesiden, snublesten.org, kan danskere melde sig frivilligt og blive fadder for en sten, der koster 120 euro, cirka 900 kroner, at få lavet og lagt i jorden.
På hjemmesiden kan der også læses mere om de ofre, der nu er nedlagt sten for, og der opfordres til, at stenene bruges i undervisningen om nazismens forbrydelser. Undervisere kan kontakte snublestensgruppen for information og inspiration til, hvordan snublesten kan blive en del af undervisningen.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278