Den 9. april 1889 modtog Frederik Engels et brev fra en tysk kvinde bosat i London. Hun havde boet der i nogle år, formentlig fra cirka 1885, sammen med en tysk bagersvend, Phillip Lahr, og dennes far.

I brevet bad hun Engels om en samtale. Hun ville diskutere Karl Marx og have nogle gode råd om, hvordan man kunne udbrede hans teori.

Hun henviste til, at hendes mand, Phillip Lahr, kendte hans navn, og at svigerfaderen endnu ejede bogen fra 1848 – det har nok været Det kommunistiske manifest, der var tale om.

Hun var dog ikke kun interesseret i at diskutere teoretiske spørgsmål, men var optaget af at få organiseret bagersvendene fagligt. Hun havde indkaldt til et møde i et lokale i et distrikt, der dækkede Shoreditch, Hoxton og St. Lukes i det centrale London. Der var planer om at holde flere møder over hele London.

SOCIALIST LEAGUE

Johanna Lahr var aktiv i en organisation, Socialist League, som få år forinden var blevet oprettet af blandt andre Karl Marx’ datter Eleanor Marx. Det var et forsøg på at udvikle en stærk socialistisk organisation i Storbritannien. I mellemtiden havde Eleanor Marx dog forladt organisationen, som i løbet af 1889 gradvis blev overtaget af folk med anarkistiske sympatier.

Johanna Lahr gik åbenbart ikke op i de mere teoretiske modsætninger i den socialistiske verden. Havde hun været overbevist anarkist, havde hun næppe opsøgt Engels for at bede om en vejledning i udbredelsen af Marx’ teori. Engels havde da også taget afstand fra organisationen, hvilket han redegjorde for over for Gerson Trier i et brev af 18. december 1889.

Johanna Lahr kontaktede Engels og fortsatte samtidig sit arbejde i Socialist League gennem hele 1889 og 1890 – måske endnu længere, men det har vi på nuværende tidspunkt ikke belæg for.

AGITATOREN

Johanna Lahr henviste i brevet ikke kun til, at hun var ved at organisere bagerne fagligt, men også til at hun var stolt af at være med i en organisation, som her i England ville bidrage til løsningen af det sociale spørgsmål.

Hun havde fra 1888 været aktiv i Socialist League, og man kan via organisationen ugeblad, The Commonweal, følge hendes agitatoriske indsats. Hun talte ved det ene møde efter det andet, i marts og april 1889 for eksempel næsten hver søndag eftermiddag i Hyde Park og i løbet af ugen flere andre steder.

Første gang, man hører om hende, var i forbindelse med et agitationsmøde i Bloomsbury Socialist Society (august 1888). Ugen efter var hun ordstyrer ved en arbejdsløshedsdemonstration.

I en avisberetning fra denne tid beskrives hun som en »statelig kvinde med en stærk udenlandsk accent«. På det tidspunkt havde hun kun boet cirka to år i London og var knap nok myndig. Åbenbart afholdt disse »handicap« hende ikke fra at deltage i kampen for et socialistisk samfund.

Vi ved ikke meget om hende, men sandsynligvis var hun født i 1867, hendes familienavn var Klebow, men ellers ved vi ikke noget om hendes baggrund.

DET INTERNATIONALE BAGERFORBUND

Mødet den 13. april blev ifølge The Commonweal afholdt, og her blev det besluttet, at afholde flere møder i den kommende tid. Mødet var internationalt, idet der blev holdt taler på både engelsk og tysk.

Det var ikke så underligt, da mange tysksprogede håndværkssvende opholdt sig i England og Wales. Der var for eksempel i tiden mellem 1881 og 1911 over 2000 bagersvende i England og Wales ud af de cirka 18.000 tyskere, der arbejdede i forskellige fag.

Mens tallet svingede betydeligt i de fleste fag, var bagersvendenes antal nogenlunde konstant. Men selvfølgelig var der problemer med de mange indvandrere i faget (cirka 50 procent af bagerne var af tysk herkomst): De arbejdede længere end de engelske bagere, og de gjorde sig selvstændige, så hurtigt de kunne.

ET LÅN

En af disse tyske bagere var Phillip Lahr, som i foråret 1889 mistede sit job. Johanna Lahr henvendte sig derfor til Engels for at låne nogle penge.

Engels var villig til at låne hende pengene (25 shilling), men foreslog at hun fik pengene fra et andet medlem of Socialist League, en tømrer,  A.F. Robinson, som ligeledes havde lånt penge af Engels, for at kunne indløse sit pantsatte værktøj fra pantelåneren.

Han havde fået arbejde, og Lahr kendte ham, så Engels anså det for naturligt, at hun nu overtog dette lån. Men Johanna Lahr havde afbrudt forbindelsen med Robinson, fordi hun anså ham for at være en dårlig socialist; hun takkede Engels for hans velvilje men afviste nu at låne pengene. Hun ville åbenbart hellere give afkald på dem selv i nødens stund end få dem fra en tvivlsom kilde.

Flere andre fagforbund havde oprettet tyske afdelinger inden for de engelske forbund, det gjaldt for eksempel skrædderne og tjenerne. Johanna Lahrs forsøg på at oprette et forbund for bagere kunne således have haft en vis gennemslagskraft.

Der blev også gjort forsøg fra anden side på at oprette et internationalt bagerforbund, nemlig af Social Democratic Federation.

I princippet lykkedes det også at få oprettet et forbund i 1892, men det blev aldrig en masseorganisation – i 1899 var der 124 medlemmer. Det blev officielt nedlagt i 1901, men ifølge nogle kilder genopstod det i 1903 som the London Jewish Bakers Union.

STREJKERNE I EFTERÅRET 1890

Blandt de forbund, der deltog i strejker i efteråret såvel 1889 og 1890, var også Bagerforbundet.

Forbundet var åbenbart velorganiseret og tilsluttede sig strejkebølgen i november.

Strejken blev støttet af den officielle fagbevægelse – det der svarer til fællesorganisationen, og den dengang fremtrædende organisator John Burns talte ved et af møderne i Hyde Park.

Strejken blev afsluttet efter cirka 14 dages konflikt med et åbenbart godt resultat. Det lykkedes for eksempel bagerne at sikre, at den uorganiseret arbejdskraft blev fyret.

ET FLYVEBLAD

Det var sandsynligvis i forbindelse med denne strejke, at et flyveblad underskrevet af Johanna Lahr blev uddelt.

Det er bemærkelsesværdigt, at en udenlandsk ung kvinde var blevet så kendt i arbejderkredse i London, at et flyveblad med hendes underskrift uddeltes under strejken.

Vi ved ikke præcist, hvornår det udkom, men det må have været efter de store havnearbejderstrejker i efteråret 1889. Det fremgår af den kritiske holdning, hun har til denne konflikt, som i øvrigt blev startskuddet til organiseringen af de ufaglærte arbejdere i Storbritannien.

Hun advarede endvidere arbejderne imod at sætte deres lid til parlamentet. Det, der skulle til, var sammenhold, organisering, samarbejde med fagforbundet og vækst, så man kunne blive så stærke, at mestrene ville blive nødt til at gå ind på de opstillede krav. Kun på denne måde ville slaveriets kæder kunne brydes.

Hun havde ikke skrevet flyvebladet alene, det er usandsynligt, at hun havde lært så meget engelsk, at hun kunne skrive et velformuleret flyveblad. Hun har givet fået hjælp af sine kammerater i Socialist League. Organisationen var på dette tidspunkt klart anarkistisk, hvilket også fremgår af flyvebladet.

Det er uklart, om det fik nogen genklang; Socialist League hævdede ganske vist at have flere tusinde medlemmer, men havde ikke styrke til at opretholde »The Commonweal«.

Flyvebladet er også omtrent det sidste, vi hører fra Johanna Lahr; ifølge »The Commonweal« var hun fortsat aktiv som agitator, men da avisen ophørte efter nogle måneder, kan vi ikke følge hende ad den vej.

Hun blev lovformeligt gift med Phillip Lahr i 1895, i 1899 fik hun en søn, i 1903 endnu en, og en tredje kom til verden i 1904. Efter sigende døde hun i barselseng i 1905. Hun var én af de mange tusinde kvinder, der gjorde en indsats for at forandre verden, men som hurtigt blev glemt.