11 Nov 2024  

KBH: Let skyet, 10 °C

Kapitalens flodbølge over øst

25 år efter murens fald

Kapitalens flodbølge over øst

Efter murens fald er det nu de forhenværende socialistiske landes væsentligste opgave at sikre de bedste betingelser for trygge og favorable betingelser for den internationale storkapitals aktiviteter.

Murens fald blev et forspil for kapitalismens flodbølge over de tidligere socialistiske lande.
FOTO: Fabrizio Bensch/Reuters/Scanpix
1 af 1

Før 1989 var der i Europa flere små socialistiske stater så som Østtyskland/DDR, Ungarn, Polen, Tjekkoslovakiet, Bulgarien, Rumænien, Jugoslavien og Albanien. Disse socialistiske stater brød sammen efter at opløsningsprocesserne i Sovjetunionen blev indledt i Gorbatjovs præsidentperiode i midten af 1980’erne.

I 2010-årene kan vi konstatere, hvad der er kommet ud af at genindføre kapitalismen i de socialistiske lande. Flertallet af disse landes befolkninger en sunket ned i EU's fattigste lag.

Folkedemokratiernes kommunistiske partier begik en del fejl i deres magtperiode. De identificerede sig med staten. Den overdrevne centralisering af magten fremmede ikke det socialistiske demokrati. Dette ledte til en tillidskrise i befolkningerne.

De kapitalistiske lande sørgede for, at der ikke var nogen vej tilbage til de tidligere forhold.

I Polen var der ballade gennem alle årene i 1980’erne. USA og Vatikanet støtte kraftigt Solidaritet-bevægelsen (Solidarność). Berlinmuren faldt den 9. november 1989 og Ungarn åbnede sine grænser for DDR-borgere. Murens fald blev et forspil for kapitalismens flodbølge over de tidligere socialistiske lande. Sovjets fald år 1991 virkeliggjorte kapitalismens ønskedrøm om de frie markeder.

Markedsøkonomi

USA forpligtede sig ikke til en ikke-indblandingspolitik men var omgående klar til at etablere frie markeder i Østeuropa. USAID, den amerikansk føderale etat, som var ansvarlig for USA's civile udviklingsbistand, havde allerede i 1989 indledt udviklingsprogrammet af de politiske partier i Ungarn. Der var to krav til udviklingshjælpen fra USA: en udvidelse af demokratiet og fremme udbredelsen af markedsøkonomi.

Amerikanernes måde at værne om demokratiet i de eks-socialistiske lande var mest bagvaskelse og at blande sig i interne politiske anliggender ved at favorisere højrepartier som præsident Vaclav Havels parti i Tjekkoslovakiet. Det af den amerikanske kongres finansierede National Endowment for Democracy, NED, der financierer hundreder af NGO’er i verden, støttede blandt andet det af Havel tidligere styrede "Folkeforum" og "Kontaktgruppen mod vold" med 400.000 dollar. I centrum for NED's aktiviteter i 1980’erne var støtte til den "frie" presse, den "frie" fagbevægelse og universiteterne over alt i verden.

I løbet af 1990’erne blev jerntæppet omdannet til et pansertæppe. Borgerne i de forhenværende socialistiske lande måtte forbruge og rejse som de ville - såfremt de havde råd.

En ny overklasse

Den internationale valutafond (IMF) satte de fattigste lande på kraftig sparekur, hvilket i disse lande medførte prisstigninger, forringelse af de basale serviceområder og arbejdsløshed.

Talrige industrivirksomheder blev lukket, privatiseret eller lagt i udenlandske hænder. Social- og sundhedsområderne og deres økonomiske sikring blev skrottet. Handelens forsyningskæder blev overdraget til internationale aktører. Bygninger og landområder blev ført tilbage til deres fortidige ejer eller slægter. I de fleste af landene blev der i overgangsperioden etableret en privilegeret overklasse.

Tjekkoslovakiet blev opdelt i to selvstændige stater. Jugoslavien blev i en af NATO styret splittelseskrig opdelt i flere småstater. DDR blev sammensmeltet som en skødehund til modertyskland. I Ungarn fik højrepartierne lov til uhæmmet at samle kræfter og på et tidspunkt overtage magten. 

I Polen fik den katolske kirke en tiltagende fremtrædende rolle. Det berømte skibsværft i Gdansk blev lukket. Romafolkene i Bulgarien og Rumænien måtte rejse ud i Europa som tiggere, fordi deres eget hjemland ikke sikrede dem deres basale rettigheder.

Producere merværdi

EU konkurrenceudsætter og privatiserer gerne medlemslandenes produktionssektorer og styrer deres udenrigspolitik men rører ikke ved landenes svære sociale problemer.

I 2010-årene kan vi konstatere, hvad der er kommet ud af at genindføre kapitalismen i de socialistiske lande. Kapitalen, den offentlige service, den frie bevægelighed af arbejdskraften og varerne har i disse lande mast den svage økonomiske dimension og skabt leverandører af billig arbejdskraft.

Flertallet af disse landes befolkninger en sunket ned i EU's fattigste lag. De fleste af disse lande er i dag medlemmer af NATO-alliancen og deltager aktivt i NATO's krigsaktiviteter. Da NATO's modpart forsvandt fra verdenskortet, åbnede der sig uanede muligheder for USA's våbenmarkeder.

Det er nu de forhenværende socialistiske landes væsentligste opgave at sikre de bedste betingelser for trygge og favorable betingelser for den internationale storkapitals aktiviteter. Det at skabe vækst i konsumtionen har ikke længere det formål at tilfredsstille menneskets behov men sikre ekspansionen af den kapitalismens kapital, således at den kan opretholde produktionen og producere merværdi.

Artiklen er oversat af Mauri Johansson

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


09. nov. 2014 - 07:54   09. nov. 2014 - 08:00

Historie

af Matti Laitinen, medlem af Finlands Arbejderparti og Kommunisternes Forbund.
DDR (Østtyskland)
  • Den Tyske Demokratiske Republik, DDR (Deutsche Demokratische Republik), eller Østtyskland, var en tysk stat, der eksisterede fra 1949 til 1990.
  • Den bestod af de tyske delstater Mecklenburg-Vorpommern, Brandenburg, Sachsen-Anhalt, Sachsen, Thüringen samt den østlige del af landets hovedstad, Berlin.
  • DDR blev oprettet den 7. oktober 1949 i den del af Tyskland, som Sovjetunionen efter aftale med de vestlige allierede (USA, Storbritannien og Frankrig) havde besat efter Anden Verdenskrig. Oprettelsen var en konsekvens af, at Forbundsrepublikken Tyskland, BRD (Vesttyskland) tidligere på året – den 23. maj – var blevet oprettet i de vestlige besættelseszoner.
  • Det regerende parti i DDR var Sozialistische Einheitspartei Deutschlands (SED).