27 Jan 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Kuppet i Chile 1973

40 år siden i dag

Kuppet i Chile 1973

Den 11. september 1973 blev Chiles folkevalgte, socialistiske regering væltet ved et militærkup. Det betød indledningen på et 17 år langt diktatur, hvor langt over 100.000 mennesker myrdet, tortureret, arresteret eller tvunget i landflygtighed.

Den 11. september 1973 klokken lidt over to om eftermiddagen stormer militæret præsidentpaladset La Moneda med bombardement af jetfly og helikoptere.
1 af 1

Tirsdag den 11. september 1973 klokken lidt over to om eftermiddagen lokal tid tænder Chiles folkevalgte socialistiske præsident, Salvador Allende, for den direkte mikrofon til radioen:

- Jeg tror på Chile og dets skæbne. Andre mænd vil overkomme dette mørke og bitre øjeblik, hvor forræderiet søger at sejre. Husk, at før eller siden vil de store avenuer igen være åbne, og frie mennesker vil betræde dem for at bygge et bedre samfund. Lenge leve Chile! Længe leve folket! Længe leve arbejderne!, siger han til nationen.

Husk, at før eller siden vil de store avenuer igen være åbne, og frie mennesker vil betræde dem for at bygge et bedre samfund.
Salvador Allende

Derefter beder han sine nærmeste medarbejdere og vagter om at overgive sig og lukker sig inde. Han skyder sig selv med en AK-47 han har fået i gave af Fidel Castro.

På riflen er indgraveret ordene "Til min gode ven Salvador Allende, der med andre midler forsøger at opnå de samme mål".

Militærkuppet i Chile er en realitet.

17 års diktatur

I dag er det 40 år siden, at det chilenske militær med general Augusto Pinochet i spidsen tog magten ved et militærkup i Chile. Ved kuppet blev den folkevalgte, socialistiske regering sat fra magten og præsident Salvador Allende begik selvmord. 

Kuppet betød indledningen på et 17 år langt militærdiktatur, hvor mere end 3000 politisk aktive blev myrdet eller "forsvandt", titusindvis andre blev interneret og tortureret, og langt over 100.000 mennesker arresteret eller tvunget i landflygtighed.

Forud for kuppet strækker sig en periode på tre år, hvor Salvador Allende står i spidsen for Folkefronten, UP, der bliver valgt i september 1970.

Gennem deres tre år lange regeringstid gennemfører Folkefronten en række sociale programmer: Børnedødeligheden falder med 20 procent, arbejdsløsheden bliver halveret, lønnen stiger med 34 procent og industriproduktionen stiger med tolv procent. 

Disse resultater sker på trods af en USA-ledet international kreditblokade, den såkaldte Track I under CENTAUR-planen. Planen skal destabilisere den demokratiske regering ved hjælp af kreditblokaden udefra og uro fra højrefløjen indefra.

Den uro kommer til udtryk gennem blandt andet store chaufførstrejker, hvor CIA betaler "understøttelse" til lastbilchaufførerne - en understøttelse der er højere end deres normale løn. Samtidig er der mangel på varer i butikkerne på grund af kreditblokaden, en varemangel højrefløjen forværrer ved at opkøbe hele lagre fra butikkerne og destruere dem, samt massiv propaganda mod regeringen i flere chilenske aviser.

Planlagt af USA

Det lykkes ikke at omstyrte Folkefronten gennem Track I, men USA har endnu en plan - Track II i CENTAUR, der er godkendt af præsidenten Richard Nixon og udenrigsminister Henry Kissinger.

En dato for kuppet bliver fastlagt.

Den 11. september 1973  klokken lidt over to om eftermiddagen tager militæret magten og omringer og stormer præsidentpaladset med bombardement af jetfly og helikoptere.

Augusto Pinochet døde 10. december 2006 i en alder af 91 år. Han er aldrig blevet straffet for sine forbrydelser.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


11. sep. 2013 - 06:45   11. sep. 2013 - 10:47

Historie

rj@arbejderen.dk
Kuppet i Chile
  • 4. september 1970 vinder venstrealliancen 'Unidad Popular' med Salvador Allende i spidsen præsidentvalget med 36,3 procent af stemmerne mod 34,9 procent til den konservative kandidat og 27,8 procent til de kristelige demokraters kandidat.
  • Salvador Allende og UP-regeringen nationaliserer kobberminerne og 300 af landets største virksomheder. Med en jordreform opløses alle godser over 80 hektar. 2,7 procent af befolkningen ejede inden da 70 procent af jorden. Regeringen forbedrede uddannelse, sundhed og øgede boligbyggeriet. Arbejdernes lønninger blev hævet.
  • Højrefløjen tager en lang række skridt for at destabilisere den socialistiske regering.
  • 11. september 1973 gennemfører militæret et kup. Det afsætter Salvador Allende, der mister livet under militærets bombardement af præsidentpaladset La Moneda. General Augusto Pinochet bliver landets diktator.
  • En rapport fra en senatskomite i USA dokumenterer, at USA's efterretningstjeneste CIA fremmede kuppet mod Allende (Church-komiteen, december 1975).
  • Senere deklassificerede dokumenter viser blandt andet, at den multinationale telekoncern ITT, med store interesser i Chiles kobber, medvirkede til at forberede kuppet. USA brugte sin kontrol med IMF og Verdensbanken samt finansmarkedet og stoppede kredit og långivning til Chile. 
  • USA's flåde spillede en rolle. Før og under kuppet i september 1973 gennemførte Chiles og USA's flåde en fælles militærøvelse ved havnebyen Valparaiso naboby til hovedstaden Santiago de Chile. 
  • Den 5. oktober 1988 gennemførte militærregeringen en folkeafstemning i forventning om, at et flertal ville give militæret et nyt mandat til at regere landet. Men det skete ikke. Et flertal afviste de militære magthaveres ønske om yderligere otte år ved magten.
  • Den 30. juli 1989 – i militærregeringens sidste måneder  – gennemførte general Pinochet en forfatningsændring, som blandt andet gav ham selv og andre juntamedlemmer immunitet og plads i landets senat på livstid.
  • I december 1989 vandt kristen-demokraten Patricio Aylwin præsidentposten som kandidat for den brede, demokratiske alliance, Concertacion Democratica.
  • Chile har 17,5 millioner indbyggere og er i dag det OECD-land der har den største ulighed.
  • Knap to millioner tilhører en række oprindelige folk.
  • 8,6 procent af befolkningen lever under fattigdomsgrænsen.

Kilder: Verdensbanken og Leksikon.org