Fredag eftermiddag var der demonstration i København for kravet om en samtykkelov, der skal sikre en ordentlig retsbeskyttelse af voldtægtsofre.
Hvis der ikke er givet samtykke, er det ikke sex. Så er det voldtægt.
Katrine Evelyn Jensen, DSU
– Vi demonstrerer for at fortælle regeringen, at vi vil have en samtykkelov nu. Justitsministeren har taget en tænkepause, så lige nu er forhandlingerne indstillet. Den her lov er blevet forsinket så mange gange, nu må det være slut, siger Kirstine Holst, der sammen med bevægelsen Everyday Sexism Project var initiativtager til demonstrationen.
24 vidt forskellige organisationer støttede demonstrationen. Med på listen er blandt andet
Lærerstuderendes Landskreds, HK Privat, Kvinderådet, Dansk Kvindesamfund
Danmarks Socialdemokratiske Ungdom, Danner og en række politiske ungdomsforbund.
– Vi demonstrerer også for at slå fast, at vi ikke vil være tilfredse med en lov, der indeholder de undtagelser i forhold til parforhold, som Straffelovrådet foreslår. De vil fastholde et krav om, at der kun kan tales om voldtægt i et parforhold, hvis voldtægtsofret har sagt tydeligt fra eller sat sig til modværge. Den går ikke, alle skal have samme rettigheder og pligter, siger Kirstine Holst.
Voldtægt led i partnervold
– Vi ved, at voldtægt ofte er en del af partnervold, og at passivitet hos kvinden ofte er udtryk for frygt. Loven skal også beskytte de her kvinder, tilføjer hun.
I det forståelsespapir, som den socialdemokratiske regering lavede sammen med støttepartierne Enhedslisten, SF og Radikale ved sin tiltræden, står der, at regerigen vil tage initiativ til at indføre en samtykkebaseret lovgivning.
Men i Straffelovrådets betænkning fra februar om en ny voldtægtslovgivning udtrykker et flertal betænkelighed ved en samtykkelov. De mener i stedet, at den nye lov skal basere sig på frivillighed ud fra en holdning om, at krav om samtykke kan kriminalisere det, der af nogle betegnes som normal seksuel adfærd, hvor kvinden er passiv.
– Men efter vores mening skal loven gå ind i en ny tid, hvor sex ses som noget gensidigt og ikke noget, hvor den ene part er fuldstændig stivnet og passiv, siger Kirstine Holst.
Hun har selv oplevet en voldtægt, hvor manden siden hen blev frifundet ved retten. Han fastholder, at der var tale om et frivilligt samleje. Kirstine Holst har valgt at stå frem omkring sin egen sag, fordi det er nødvendigt med de personlige fortællinger, hvis loven skal ændres.
– Men det har da haft sine omkostninger. Jeg har fået trusler på livet og opfordringer til at begå selvmord, konstaterer Kirstine Holst.
Også en række andre kvinder, der har været udsat for voldtægt, deltog på dagens demonstration.
Undersøgelser viser, at et sted mellem 6700 og 24.000 kvinder bliver voldtaget hvert år. Kun få af sagerne meldes til politiet og endnu færre fører til dom, konstaterer arrangørerne af demonstrationen.
"Senest har vi set en dom, hvor en idrætslærer blev frikendt for voldtægt af en 13-årig elev. Ifølge dombogen blev der blandt andet lagt vægt på, at der ikke var beviser for tvang, og at pigen ikke havde modsat sig. Det viser, at der stadig lægges vægt på beviser, som handler om, hvorvidt ofre kæmper imod og er udsat for fysisk vold eller tvang", skriver arrangørerne i indkaldelsen til demonstrationen.
DSU presser regeringen
Dansk Socialdemokratisk Ungdom, DSU, er en af de organisationer, der støttede dagens demonstration. De unge socialdemokrater lægger pres på deres moderparti for at få gennemført en samtykkelov nu.
– Vi ved, at mange voldtægtsofre "fryser" i situationen – en form for overlevelsesstrategi. Tankegangen er, at hvis man bare ligger stille og ikke gør modstand, så bliver man forhåbentlig heller ikke udsat for vold. Men det betyder så også, at gerningsmanden i de situationer ikke nødvendigvis efterlader fysiske skader på offeret. Og så går gerningsmanden fri, fordi offeret – for at beskytte sig selv – har forholdt sig passivt under samlejet, siger Katrine Evelyn Jensen, næstformand i DSU i en pressemeddelelse.
Efter at Straffelovrådet i februar fremlagde sine anbefalinger til en ny voldtægtslovgivning baseret på frivillighed i stedet for samtykke, udtalte justitsminister Nick Hækkerup, at det for ham ikke var afgørende, hvad man kaldte det.
Men kort efter sagde statsminister Mette Frederiksen fra Folketingets talerstol, at regeringen vil "fremsætte et lovforslag om en samtykkebaseret bestemmelse om voldtægt".
DSU mener, at det er på høje tid, at regeringen nu melder klart ud og får fremlagt forslag til en ny samtykkebaseret voldtægtslov.
Det er meget enkelt, mener Katrine Evelyn Jensen.
– Hvis der ikke er givet samtykke, er det ikke sex. Så er det voldtægt, siger hun.
Kvinderådet er med
Også Kvinderådet støttede dagens demonstration.
"Vi går med, fordi tiden er inde til, at Danmark får en voldtægtslovgivning, vi kan være bekendt. Vi går med for at bakke alle de kvinder op, som har oplevet voldtægt og overgreb. Tiden er inde. Vi har ventet længe på, at regeringen og støttepartierne skulle blive færdige med at forhandle. Så i dag sender vi et signal om, at de skal se at blive færdige, så vi kan få en retfærdig voldtægtslovgivning i Danmark", skriver Nanna Højlund, forkvinde for Kvinderådet på Facebook.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via
87278
på Twitter
