Politiet har ikke levet op til deres pligt til at undersøge og registrere alle de skader, som den 40-årige "Peter" fik, da han blev udsat for en meget voldsom anholdelse den 8. juni i år.

Hvis en borger i myndighedernes varetægt har været udsat for vold, er myndighederne forpligtet til hurtigt og effektivt at undersøge skaderne samt beskrive, hvordan de er opstået.
Claus Bonnez, advokat

Sådan lyder vurderingen fra Claus Bonnez, der er advokat for "Peter", der blev udsat for en voldsom anholdelse om aftenen den 8. juni.

>> LÆS OGSÅ: "Peter" blev udsat for politivold under anholdelse

Ifølge "Peter" bliver han flere gange slået og trådt på af betjentene – også selvom han har håndjern på og ikke kan gøre modstand. Ifølge "Peter" satte betjentene sig også ovenpå ham, så han havde svært ved at trække vejret.

Vold skal dokumenteres og undersøges

Advokaten har indgivet en klage over politiet, som Den Uafhængige Politiklagemyndighed (DUP) netop nu behandler. Politiklagemyndigheden er netop nu i gang med at vurdere, om Peter blev udsat for overdreven brug af magt af de ikke mindre end otte betjente, der deltog i hans anholdelse.

Men det er ikke "kun" den voldelige anholdelse, som advokaten finder dybt problematisk. Det er også den efterfølgende mangelfulde registrering af skaderne, og hvordan de er opstået, som ifølge advokaten er dybt alvorlig.

– Hvis en borger i myndighedernes varetægt har været udsat for vold, så er myndighederne forpligtet til hurtigt og effektivt at undersøge skaderne samt beskrive, hvordan de er opstået. Menneskerettighedsdomstolen slår gang på gang fast, at myndighederne grundigt skal undersøge, hvordan den her slags vold er opstået, fortæller advokat Claus Bonnez til Arbejderen.

I første omgang har advokaten bedt Politiklagemyndigheden tage stilling til, at politiet ikke har efterforsket Peters skader.

– Det er vigtigt, at myndighederne tager vold meget alvorligt. Danmark er en demokratisk retsstat, og vi ønsker ikke tortur, mishandling eller nedværdigende behandling, når borgerne er i politiets eller andre myndigheders varetægt. De billeder, der bliver taget af "Peter" dagen efter anholdelsen, viser tydeligt, at det er en meget forslået "Peter" – med synlige skader i ansigtet og på hals, arme og ben – der bliver slæbt med på politistationen. Men politiet dokumenterer ikke, hvordan skaderne er opstået, konstaterer Claus Bonnez.

I detentionen blev "Peter" undersøgt af en læge. Derfor beder advokaten få dage efter anholdelsen om at få udleveret lægens journal fra undersøgelsen. Samme dag svarer Østjyllands Politi, at der "… ikke er indhentet lægejournal eller undersøgelse" af "Peter". Det fremgår af den aktindsigt i Peters sag, som Arbejderen har modtaget fra Østjyllands Politi.

Politiets manglende registrering og undersøgelse af skaderne ryster advokaten.

– Politiet har ikke lavet en tilbundsgående undersøgelse af "Peter" og forsøgt at finde ud af, hvad årsagerne til skaderne er. Uanset om Politiklagemyndigheden når frem til, at den voldsomme anholdelse er berettiget, så er det i sig selv en krænkelse af hans menneskerettigheder, at han ikke er blevet ordentligt undersøgt af en læge, konstaterer Claus Bonnez.

Måtte selv kræve en undersøgelse

Advokaten henviser til, at myndighederne er forpligtet til at forsøge at registrere skaderne og udrede, hvordan de er opstået.

– Politiet har ikke registreret skaderne. Vi har ikke kunnet få udleveret en udfyldt lægejournal. En uafhængig læge skal undersøge og dokumentere skaderne og spørge ind til, hvordan skaderne er opstået. I skadejournalen skal der eksempelvis stå, at "Den anholdte oplyser, at skaderne er opstået som følge af slag og spark fra betjentene". Det er vigtig viden til en eventuel efterfølgende erstatnings- og straffesag.

Men det er ikke sket i "Peters" sag. Han blev ikke undersøgt at en uvildig læge. Han blev undersøgt i detentionscellen, mens der var betjente til stede. Lægen spurgte ikke "Peter" om, hvordan skaderne var opstået. Det er et brud på menneskeretten, der slår fast, at det skal undersøges, hvordan skaderne er opstået, vurderer advokaten.

Han henviser til, at myndighederne af sig selv skal iværksætte en undersøgelse af, hvordan skaderne er opstået, så snart en borger har været udsat for vold i myndighedernes varetægt. Det skal ikke være op til borgerne og deres eventuelle advokater at sikre en undersøgelse.

– Først flere måneder efter – i oktober – bliver der i "Peters" sag taget initiativ til en egentlig undersøgelse af, hvordan skaderne er opstået, da "Peter" bliver afhørt af Politiklagemyndigheden. Det er ham selv og mig som advokat, der skal sikre, at det sker. Det er ikke i orden. Det er tilfældigt, at "Peters" skader bliver grundigt dokumenteret. Det sker kun, fordi en bekendt besøger "Peter" dagen efter anholdelsen og tager billeder af ham. Det er myndighederne, der skal sikre den slags billeder, understreger advokaten.

Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel tre slår fast, at "Ingen må underkastes tortur og ej heller umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf".

Herudover forpligter FN's Istanbul Protokol Danmark til hurtigt og effektivt at dokumentere mishandling udført af myndighederne. Undersøgelsen skal foretages af en uafhængig instans.

– Protokollen beskriver, hvordan myndighederne skal agere, når en borger bliver udsat for vold fra myndighedernes side.

Sagen er ekstra alvorlig, fordi politiet mødte så talstærkt op ved anholdelsen.

– "Peter" blev anholdt af et indsatshold på otte betjente. Menneskeretsdomstolen stiller strenge krav til, hvordan en anholdelse skal foregå. Politiet må gerne bruge magt. Men desto flere betjente, der er til at foretage anholdelsen, desto mindre må den anholdte selvfølgelig komme til skade. Når de er så mange politifolk om en ubevæbnet ung mand, så skal de kunne anholde ham, uden at han kommer til skade – også selvom han gør modstand og er urolig. De er uddannede politifolk. De har beskyttelsesudstyr på. Det er deres arbejde at foretage anholdelser, og det er dét, de er trænet til.

Klar til at gå til menneskeretsdomstolen

Det er langtfra første gang, at advokaten oplever fejl og mangler i politiets registrering af skader, som de har påført en anholdt.

Men nu har advokaten fået nok og er klar til at tage "Peters" sag om politiets manglende undersøgelse af politivolden imod ham hele vejen til Den Europæiske Menneskeretsdomstol.

– Dansk politi skal simpelthen rette ind og leve op til de internationale konventioner om, at vold i myndighedernes varetægt skal undersøges. Ofte slipper politiet afsted med ikke at dokumentere skaderne ordentligt. Ofte har den mishandlede ikke overskud til at få dokumenteret og taget fotos af sine skader. Men denne gang har vi en god sag. Selvom politiet ikke har foretaget en grundig registrering af skaderne, så har vi – ved et tilfælde – friske fotos af mishandlingen, få dage efter den fandt sted. Der er tydelige blå mærker, skrammer, sår og hudafskrabninger.

– Men det er faktisk ikke borgerne selv, der skal dokumentere skaderne og hyre advokater, der kan hjælpe dem med at få Politiklagenævnet til at sikre en undersøgelse. Det er myndighedernes ansvar at sikre en undersøgelse. Men hvis ikke myndighederne tager fotos og registrerer skaderne, er det efterfølgende svært at bevise, at der har fundet mishandling sted, for som dagene går, forsvinder de blå mærker.