Digital administration risikerer at gå ud over borgernes retssikkerhed.

Det mener en række organisationer, som kritiserer den aftale, som samtlige Folketingets partier indgik tirsdag i denne uge om, at lovgivningen skal gøres digitaliseringsklar.

Det vil åbne en hovedvej for automatiserede afgørelser foretaget af en computer, i stedet for afgørelser foretaget af mennesker.
Mads Samsing, næstformand, HK Kommunal

Aftalen betyder blandt andet, at love fremover skal understøtte digital kommunikation med borgere og virksomheder samt understøtte hel eller delvis digital administration. 

Regeringen ser store muligheder i planen:

– Med aftalen forpligter et samlet Folketing sig til, at ny lovgivning skal være enkel og klar, så den er nemmere at administrere og kan understøttes digitalt. Digitaliseringsklar lovgivning har potentialet til at blive et af de væsentligste bidrag til afbureaukratisering, vi har set i mange, mange år, siger innovationsminister Sophie Løhde.

Slut med individuelle hensyn

HK Kommunal deler ikke ministerens begejstring. 

– Det vil åbne en hovedvej for automatiserede afgørelser. Fremover kan myndighedsafgørelser om eksempelvis SU eller kontanthjælp blive foretaget alene af en computer, i stedet for afgørelser foretaget af mennesker, siger HK Kommunals næstformand, Mads Samsing, til Arbejderen.

– I dag skal der tages individuelle hensyn og et fagligt skøn af en sagsbehandler, der tager stilling til, at en borger har brug for en konkret ydelse og hjælp. Dette skøn kan ikke reduceres til afgørelser foretaget ud fra "objektive" kriterier om din indtægt, alder, antal børn, og så videre. Det kan have vidttrækkende konsekvenser for borgernes retssikkerhed og er en fundamental ændring i forhold til, hvordan sagsbehandlingen foregår i dag. Det piller ved noget helt grundlæggende i vores velfærdssamfund. Alligevel bliver det indført uden offentlig debat, påpeger han.

Også socialrådgiverne er kritiske.

– Computere er ikke egnede til at træffe myndighedsafgørelser i komplicerede sager i socialforvaltningen. En computer kan ikke tage højde for alle de afvigelser og andre hensyn end de såkaldt "objektive" hensyn, der skal tages, siger formand for Socialrådgiverne, Majbrit Berlau, til Arbejderen.

– Et digitaliseret system er baseret på, at den enkelte borger selv indtaster en række oplysninger. Men ikke alle borgere har overblik over deres egen situation, og så får de ikke indtastet alle relevante oplysninger. Nogle borgere vil også have svært ved at skulle indtaste personlige oplysninger, som har betydning for deres sag, på en computer.

>> LÆS OGSÅ: Retssikkerheden er truet for de mest udsatte

Kompleks lovgivning

Også den retssikkerhedspolitiske tænketank, Justita, advarer om, at retssikkerheden kommer i klemme.

– Sociallovgivningen egner sig ikke til at blive automatiseret og digitaliseret. Den kræver individuelle, faglige skøn foretaget af socialrådigvere med indsigt i det enkelte menneskes situation og i hvilke muligheder, lovgivningen giver for at hjælpe. Sådan et skøn og en rådgivning kan en computer ikke give, mener advokat Birgitte Eiriksson fra Justitia.

– Vi har en case med studerende, der fik kræft. Hun kunne ikke deltage i undervisningen, fordi hun var syg og fik kemo. Da hun ikke var studieaktiv, kunne hun ikke få SU. Hun søgte om kontanthjælp. Men det kunne hun heller ikke få, fordi hun ikke var aktiv jobsøgende.

– Det er et godt eksempel på, hvor vigtigt det er, at der er mennesker inde over sagsbehandlingen, og afgørelser ikke bare bliver truffet af et automatiseret system. Hun faldt jo igennem de "objektive krav", der spurgte hende: "Er du studieaktiv?", "Er du aktiv jobsøgende?". Da hun svarede nej, lukkede kassen i. Heldigvis er der i dag faglige socialrådgiver, der hurtigt kunne samle hende op. Men casen viser, at det sociale område er et komplekst system af love og regler og individuelle hensyn, siger Birgitte Eiriksson.

>> LÆS OGSÅ: Fattige og udsatte får ikke retshjælp

Finansministeriet i spidsen

Det er en ny enhed under Digitaliseringsstyrelsen, der skal sikre, at lovgivningen bliver digitaliseret. Enheden skal blandt andet kontrollere, at nye og eksisterende love indrettes således, at en computer via såkaldte "objektive kriterier" hurtigt kan afgøre, om en borger har ret til en ydelse eller ej.

Digitaliseringsstyrelsen hører under Finansministeriet, og det mener Mads Samsing er et problem.

– Finansministeriet er et stærkt ministerium. Jeg frygter, at der vil der komme et enormt pres for at digitalisere så mange afgørelser som muligt, og at Finansministeriet vil være mere optaget af kolde kontanter end af borgernes retssikkerhed, siger Mads Samsing.

Ifølge Finansministeriet kan digitaliseringen spare over syv millioner timer årligt, som i dag bliver brugt på menneskelig sagsbehandling.

– Udspillet emmer af at være en spareøvelse, hvor sagsbehandlingen skal drives uberørt af menneskelige skøn og almindelig sund dømmekraft, mener Mads Samsing.

Både HK Kommunal og Justitia vil holde skarpt øje med, om lovgivning, der i dag er baseret på individuelle løsninger og skøn, fremover vil blive baseret på afgørelser afsagt af en computer.