EU-landenes stats- og regeringschefer kunne under middagen på deres topmøde den 19. december sidste år skåle på, at lovgrundlaget for EU's bankunion nu er forhandlet på plads i EU's ministerråd, og for en stor dels vedkommende også forhandlet på plads med EU-parlamentet.

Jeg er bange for, at byrden for fremtidige bankkriser vil blive lagt på skatteyderne, og derfor bør Danmark sige nej – ligesom Sverige.
Nikolaj Villumsen, Enhedslisten

Bankunionen, der består af et fælles banktilsyn, en fælles afviklings/redningsmekanisme for "nødlidende" banker og en fælles indskudsgarantiordning, blev strikket sammen efter et kompromis, som Tysklands kansler Merkel og Frankrigs præsident Hollande indgik først i december, efter at den tyske regeringskrise var løst. 

Tyskland havde krævet, at det blev et "uafhængigt" organ og ikke EU-kommissionen, der skal stå for afvklingen - eller redningen - af nødlidende banker, og at de store lande i bankunionen skal have større indflydelse. Ligeledes havde Tyskland krævet afgørende indflydelse på den afviklingsfond, pengene til bankafviklinger eller -redninger skal tages fra.

Og sådan bliver det. Det første ved at stemmevægten i det kommende afviklingsråd afgøres efter, hvor mange penge bankerne i det enkelte land har skudt i afviklingsfonden. Det sidste ved at indretningen af afviklingsfonden skal fastlægges ved en mellemstatslig aftale mellem eurolandene. Dermed har Tyskland sikret sig en reel vetoret.

Endnu mangler der dog forhandlinger med EU-parlamentet om den såkaldte afviklingsmekanisme, det vil sige afviklingsrådet og afviklingsfonden. Forhandlingerne, der godt kan resultere i ændringer i EU-loven, skal være afsluttet inden valget til EU-parlamentet i maj i år.

Først når de er afsluttet, og alt ligger klart, vil den danske regering melde endeligt ud, om Danmark skal tilslutte sig bankunionen, sagde statsminister Helle Thorning-Schmidt på et møde i Folketingets Europaudvalg dagen før EU-topmødet.

Kræver folkeafstemning

På Europaudvalgsmødet meldte både Enhedslisten, Dansk Folkeparti og Liberal Alliance fra overfor en dansk deltagelse i bankunionen. De tre partier opfordrer nu til en folkeafstemning om en eventuel dansk deltagelse.

- Det kan ikke være rigtigt, at skatteborgerne ikke skal høres, før de kan blive tvunget til at punge ud hvis spanske, irske og italienske banker skulle krakke i fremtiden. Jeg mener ikke, at Danmark skal være med i EU’s bankunion og den såkaldte afviklingsmekanisme. Jeg er bange for, at byrden for fremtidige bankkriser vil blive lagt på skatteyderne, og derfor bør Danmark sige nej – ligesom Sverige, siger Enhedslistens EU-ordfører Nikolaj Villumsen.

Samme frygt har de to andre partier.

Ifølge Helle Thorning-Schmidt vil en bankunion dog bidrage til det stik modsatte - nemlig skabe sikkerhed for, at skatteyderne ikke kommer til at hænge på bankredninger. Hun henviser til, at det er bankerne, der fra 2016 til 2026  skal fylde bankunonens afviklingsfond med i alt 55 milliarder euro - omkring 410 milliarder kroner. 

Indtil afviklingsfonden er fyldt helt op, skal bankredninger eller -afviklinger i bankunionen dog  finansieres ved, at fonden låner penge fra deltagerlandenes statskasser eller fra eurolandenes fælles krisefond, ESM, der blev etableret ved finanskrisens start.

Spørgsmålet er også, om de 55 milliarder euro i fonden er nok. Til sammenligning udgør eurolandenes bankers samlede aktiver omkring 33.000 milliarder euro.

Professor på Handelshøjskolen CBS, Finn Østrup, vurderer, at bankunionen på grund af de indbyggede usikkerheder generelt vil gøre det dyrere at låne penge.

- Hvis Danmark går med i bankunionen, kan man godt risikere, at der bliver tale om højere låneomkostninger herhjemme også, siger han til dagbladet Børsen.

Danmark er halvvejs med

Et flertal i Folketinget har dog allerede sagt ja til, at Danmark bliver underlagt flere af bankunionens regler. Det gælder den  fælles indskudsgarantiordning samt bankunionens regler for afvikling eller redning af bankerne, herunder opbygning af en national bankredningsfond, betalt af bidrag fra danske banker.

Det sidste sker gennem et EU-direktiv, som økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestager var med til at vedtage i EU i juni sidste år. På det Europaudvalgsmøde, der gav ministeren mandat til at sige ja, hævdede hun, at direktivet "ikke har noget at gøre hverken med det fælles banktilsyn eller den fælles afviklingsmekanisme."

Det fremgår dog af bankunions-lovgiovningen, at det er direktivet, der giver selve regelgrundlaget for, hvornår og hvordan man skal afvikle eller redde banker i bankunionen. Da direktivet, som regeringen kalder "krisehåndteringsdirektivet", var forhandlet endeligt på plads med EU-parlamentet kort før jul, udtalte EU-kommissionens chefforhandler, at "dette er et afgørende skridt hen imod færdiggørelsen af bankunionen... Dagens aftale sætter scenen for det afsluttende arbejde med den fælles afviklingsmekanisme".

Direktivets bestemmelser skal være indarbejdet i dansk lovgivning inden udgangen af i år.