Formanden for Bo-Vita, Jan Hyttel, overlevede mandag aften en mistillidsafstemning på et ekstraordinært repræsentantskabsmøde.
Et flertal af de 47 fremmødte stemmeberettigede har fortsat tillid til Jan Hyttel.
Som beskrevet i Arbejderen var formanden kommet i modvind hos sin egen bestyrelse, efter at han – ifølge et flertal i bestyrelsen – sammen med en snæver inderkreds har besluttet, at Mjølnerparkens karré to og tre skal sælges for at leve op til regeringens såkaldte ghettolov.
– Bo-Vita skal tilbage til lejerne. Man har kortsluttet nogle demokratiske processer. Beboerne er ikke blevet inddraget nok i beslutningerne. De er ikke blevet hørt, lød kritikken fra bestyrelsesmedlem Ole Markussen, der stod i spidsen for oprøret mod bestyrelsesformand Jan Hyttel.
>> LÆS ARTIKEL: Oprør i Mjølnerparkens boligselskab
Herudover stillede flertallet i bestyrelsen spørgsmålstegn ved de store såkaldte byggesagshonorarer, som formanden modtager for blandt andet at renovere de lejligheder i Mjølnerparken, der skal sælges.
Flertallet i bestyrelsen ville med deres mistillidsvotum til formanden sikre, at Bo-Vita kom "tilbage til lejerne". De ville også foretage en undersøgelse af forløbet omkring hele den plan, som boligselskabet har vedtaget, for at Mjølnerparken lever op til "ghettoloven", som kræver, at antallet af familieboliger skal bringes nd til under 40 procent.
Men på et ekstraordinært repræsentantskabsmøde mandag aften besluttede et flertal af de 47 fremmødte stemmeberettigede, at de fortsat har tillid til Jan Hyttel.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278