Boligen bidrager mest til den økonomiske ulighed mellem rig og fattig i Danmark. Det viser en analyse, som tænketanken CEVEA har lavet.

Tænketanken har regnet på lønudviklingen over de senere år set i forhold til prisudviklingen på boliger. Tallene viser, at prisen på en gennemsnitlig ejerlejlighed på 80 kvadratmeter fra 2012 til 2014 steg 4,5 gange mere årligt end den gennemsnitlige årlige lønstigning for en gennemsnits-topchef. Her skal det med, at en topschefs løn i samme periode steg seks gange mere end en ufaglært LO-arbejders løn.

Boligejeres gennemsnitlige formue er mere end otte gange så stor som lejeres. Deres gennemsnitsindkomst er derimod "kun" 2,2 gange større end lejernes.

CEVEA's tal viser, at det er boligen, der betyder mest for uligheden i formuefordelingen i Danmark. 

Selv om indkomstforskellen også er stor, behøver der dog ikke at være stor forskel på den geografiske placering. Der er for eksempel kun omkring 10 kilometer mellem de fattigste og de rigeste i Danmark. Så langt er der fra Nørrebro i København, hvor nogle af landets fattigste bor, til Klampenborg, hvor nogle af landets rigeste klumper sig sammen. I Klampenborg er den gennemsnitlige årlige husstandsindkomst på 715.400 kroner – efter skat. På Nørrebro er den 194.300 kroner.

Formue i mursten

Hvis man ser på boligforholdene, træder endnu en forskel tydeligt frem: I Klampenborg er boligformen hovedsagelig enfamiliehuse eller ejerlejligheder. På Nørrebro er det leje- eller andelsboliger, der dominerer. Hvor de fleste af Nørrebros indbyggere har så godt som ingen nettoformue eller ligefrem nettogæld, ser det anderledes ud i Gentofte kommune, som Klampenborg er en del af. Her har en gennemsnitsfamilie en formue alene i fast ejendom på 4,8 millioner kroner, viser tal fra Danmarks Statistik.

Danmarks Statistik har også lavet en analyse af boligejeres og lejeres formuer på tværs af kommunegrænserne. I 2014 havde husholdninger i ejerboliger en gennemsnitlig formue på 3,4 millioner kroner, mens lejeres gennemsnitsformue lå på 0,4 millioner kroner. Boligejernes gennemsnitlige formue er altså mere end otte gange så stor som lejernes. Deres gennemsnitsindkomst er derimod "kun" 2,2 gange større end lejernes.

Udspil øger ulighed

Regeringens udspil til nye boligskatter gør ikke noget ved uligheden i formuefordelingen. Tværtimod. Står det til regeringen, vil ingen boligejere stige i skat, når de nye ejendomsvurderinger træder i kraft i 2021.

Udspillet indeholder også en afskaffelse af den høje skat på på tre procent for boliger med en værdi over 3,04 millioner kroner, til fordel for en "flad" boligskat for alle boliger på kun 0,6 procent af vurderingssummen fratrukket 20 procent. Det vil sige, at skatten på værdien af egen bolig reelt vil lande på kun 0,48 procent af vurderingssummen.

Den lavere boligskat er til størst fordel for boligejerne med de største og dyreste boliger, der dermed vil blive mere attraktive som investeringsobjekt – og stige yderligere i værdi. Det vil være med til at øge den del af formue-uligheden, der skyldes boligen.

Desuden vil udspillet i 2021 fastfryse kommunernes indtægt fra grundskylden – den kommunale promilleskat på grundværdierne. I de kommuner, hvor grundene vil stige mest i værdi, det vil sige de store byer og de nordsjællandske rigmandskommuner, vil grundskyldspromillen dermed falde, mens den i de såkaldte udkantskommuner sandsynligvis vil stige til maksimum.

Lejerne betaler

Omvendt vil landets lejere blive hårdt ramt af regeringens boligudspil. Lejerne skal være med til at betale regningen for boligejernes skattelettelse, ved at rentefradraget på alle lån sænkes med fem procentpoint. Tænketanken Kraka har beregnet, at ikke-boligejere via deres lån kommer til at betale 21 procent af den ekstraskat, nedsættelsen af rentefradraget vil betyde – i alt 2,8 milliarder kroner i perioden 2021-2025, derefter knap en milliard kroner årligt.

Udspillet vil dermed på alle områder være med til at øge formue-kløften mellem lejere og ejere, og mellem ejere af billige boliger i udkantskommunerne og ejere af villaer og ejerboliger i millionklassen på de mest attraktive grunde.

Da boligformuen som nævnt er det, der bidrager mest til økonomisk ulighed i Danmark – meget mere end løn-kløften – vil det sige, at udspillet er med til at øge uligheden generelt.