– Det er ikke paradis på jord, men det er en fin aftale.
Således karakteriserer Dansk Metals europapolitiske chef, Jens Boe Andersen, den handels- og investeringsaftale mellem EU og Canada, som skal til afstemning i EU-parlamentet på onsdag.
Vi mener, at investeringer skal beskyttes. Nationalstater må fortsat gerne regulere. Men nogen gange kan en regulering føre til et erstatningskrav.
Jens Boe Andersen.
Han har skrevet under på et brev, som Metal sammen med Dansk Industri har sendt til samtlige 13 danske medlemmer af EU-parlamentet forud for afstemningen om den såkaldte CETA-aftale.
Ifølge Metal og Dansk Industri vil aftalen "sikre vækst og beskæftigelse i Europa". Jens Boe Andersen afviser dog at gøre det mere konkret:
– Jeg kan ikke sige, hvor mange arbejdspladser og hvor meget vækst, aftalen vil give. Det vil være rent gætværk, siger han til Arbejderen.
Hos de offentligt ansattes fagforbund, FOA, er man kritisk overfor CETA:
- Vi kan ikke afvise, at CETA og de øvrige frihandelsaftaler vil føre til vækst. Men ingen ved, om det holder stik, siger FOA's formand, Dennis Kristensen, til Arbejderen.
Demokrati - for hvem?
Væksten vil ifølge Metals brev til de danske EU-parlamentarikere blandt andet blive skabt ved, at EU's virksomheder får adgang til det canadiske marked. Metal undlader dog at fortælle, at canadiske firmaer og amerikanske firmaer med datterselskaber i Canada vil få adgang til EU-landene.
– Det går begge veje. Det er globaliseringens vilkår. Vi bliver mere konkurrenceudsat, når vi åbner op for Canada, indrømmer Jens Boe Andersen.
FOA derimod frygter, at kravet om markedsadgang og liberaliseringer vil indskrænke demokratiet og velfærdssamfundet.
– Vi er bekymrede for den danske velfærdmodel og vores ret til selv at beslutte, hvordan det danske samfund skal skrues sammen. CETA lægger pres på yderligere liberaliseringer af offentlige serviceydelser, forklarer Dennis Kristensen til Arbejderen.
– Vi frygter, at beslutninger om, hvad Danmark skal "konkurrenceudsætte", og hvad den offentlige sektor skal tage sig af, bliver flyttet væk fra Folketinget og de øvrige folkevalgte i kommuner og regioner - til at blive reguleret af konkurrencelovgivning og konkurrenceaftaler som CETA. Vi kan blive tvunget til at sende offentlige opgaver ud i konkurrence blandt private, eller vi kan ikke beslutte at tage konkurrenceudsatte opgaver tilbage på offentlige hænder.
Europæiske faglige imod CETA
Metal er ikke den eneste faglige organisation, der blander sig i debatten op til EU-parlamentets stillingtagen til CETA. Otte europæiske faglige sammenslutninger, der organiserer industriarbejdere, byggearbejdere, transportarbejdere og ansatte indenfor den offentlige sektor, har netop udsendt en erklæring, hvor de rejser en "række fælles bekymringer" for aftalen.
"Investor-domstolsystemet (ICS) giver investorer særlige rettigheder til at sagsøge regeringer for politikker, der truer deres profitter eller interesser", hedder det i erklæringen.
Dansk Metal kalder i sit brev til EU-parlamentarikerne kritikken af investeringssystemet for "ubegrundet".
– Vi mener, at investeringer skal beskyttes. Nationalstater må fortsat gerne regulere. Men nogen gange kan en regulering føre til et erstatningskrav. Og så må domstolen se på, om der skal betales erstatning eller ej. Vi anerkender, at man skal have ret til at have sin investering beskyttes. Derfor må vi have et system, der beskytter investeringer, siger Jens Boe Andersen.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278