På mandag lander de første af i alt 50 Joint Strike Fighter (F-35) kampfly på Nevatim Air Force Base i Israel. 

Det er de samme kampfly, som også den danske regering har besluttet at købe. I alt har Israel har købt nye fly for 38 milliarder dollar.

Jeg har ingen kommentarer til, hvem flyet bliver solgt til, og hvordan det bliver brugt.
Noel Brown, Brüel & Kjær

14 danske våbenfirmaer har spillet – eller spiller – en central rolle i at producere udstyr og udvikle Joint Strike Fighter-programmet. Det fremgår af en liste over de danske våbenproducenter, som er underleverandører til kampflyet, som Arbejderen har fået fra det amerikanske våbenfirma Lockheed Martin, der producerer flyet.

Udover Terma A/S er også Systematic A/S, Multicut A/S, Brüel & Kjær og Mærsk A/S involveret i produktionen.

Herudover står også Aarhus Universitet og DTU på listen, fordi de to universiteter leverer studerende, der er med til at udvikle kampflyet i Lockheed Martins hovedkvarter i USA.

Ordrerne har foreløbig sikret de danske våbenfirmaer en omsætning på 2,5 milliarder kroner, oplyser Lockheed Martin til Arbejderen.

Sælger via USA

Den danske våbeneksport til Israel kan kun lade sig gøre, fordi den sker via USA.

De seneste 12 år har Udenrigsministeriet og Erhvervsstyrelsen nemlig givet afslag på stribe til danske firmaer, der har søgt om at eksportere militært udstyr direkte fra Danmark til Israel. Det viser aktindsigter fra Udenrigsministeriet og Erhvervsstyrelsen, som Arbejderen er i besiddelser af.

I 2004 fik den danske våbenproducent Composhield A/S afslag på at eksportere paneler, der beskytter israelske helikoptere mod projektiler og eksplosioner. I sit afslag skriver Udenrigsministeriet, at "… de eksportvarer, som anmodningen vedrører, potentielt kan anvendes til militær aktivitet i de af Israel besatte områder". 

I 2013 og i 2015 søgte Brüel & Kjær om lov til at eksportere mikrofoner til militær anvendelse i Israel. Men Erhvervsstyrelsen gav Brüel & Kjær afslag med begrundelsen, at "... Danmark ifølge Udenrigsministeriet praktiserer en restriktiv linje i forhold til våbeneksport og eksport af dual-use udstyr til militære slutbrugere og til militær anvendelse i Israel".

LÆS OGSÅ: Amnesty advarer Danmark mod våbensalg til Israel

Udenrigsministeriet og Justitsministeriet følger EU's retningslinjer, der slår fast at medlemslandene skal "... nægte eksporttilladelse, hvis der består en klar risiko for, at den militærteknologi eller det militærudstyr, der skal eksporteres, kan blive anvendt til intern undertrykkelse" og "…alvorlige krænkelser af den humanitære folkeret" eller "… kan udløse eller forlænge væbnede konflikter eller forværre eksisterende spændinger eller konflikter".

Ulovlig våbenhandel gjort lovlig

Men hvordan kan det være, at danske våbenfirmaer ikke må eksportere militært udstyr direkte til Israel – men gerne må eksportere dele til kampfly, der bliver solgt i Israel via Lockheed Martin i USA?

Årsagen er, at Folketinget i foråret 2000 besluttede at lempe den danske våbenlov, så danske underleverandører som hovedregel vil få tilladelse til at sælge "ikke-dødbringende materiel til EU- og NATO-lande" uden at oplyse om, hvor det militære udstyr i sidste ende havner, eksempelvis hos undertrykkende regimer, besættelsesmagter og krigsførende lande som Israel.

Daværende justitsminister Frank Jensen (S) slog ved samme lejlighed fast i et notat til retsudvalget, at fly anses for at være ikke-dødbringende.

I notatet står der direkte, at våbenloven blev ændret, fordi kravet om, at danske firmaer skulle søge om eksporttilladelse til salg i NATO-lande, er "… begrænsende på danske virksomheders deltagelse i større bi- og multilaterale samarbejdsprojekter".

Timingen for lempelsen var perfekt. I 2002 blev Danmark officiel partner i Joint Strike Fighter projektet, og ordrerne begyndte at vælte ind hos danske virksomheder.

Ingen kommentarer

Terma A/S lægger ikke skjul på sit engagement i produktionen af Joint Strike Fighter (F-35). På firmaets hjemmeside kan man læse, at "Terma A/S er en stor strategisk leverandør til F-35". Den danske våbenproducent leverer blandt andet haleror, dele til flyets radar samt en række andre dele.

Terma A/S bekræfter overfor Arbejderen, at man er klar over, at Israel er blandt køberne til Joint Strike Fighter kampflyet. Men Terma A/S ønsker ikke at svare på spørgsmål om, hvorfor man producerer dele til et kampfly, som risikerer at blive brugt af israelsk militær mod civile palæstinensere.

Heller ikke Systematic ønsker at blive interviewet om sit engagement i Joint Strike Fighter kampflyet.

Også Brüel & Kjær har i årevis været med til at udvikle kampflyet og teste flyets missiler.

– Vi leverer blandt andet vibrationsborde, som bruges til at stress-teste flyets missiler, siger Noel Brown, til Arbejderen.

Han er Brüel & Kjærs Aerospace and Defence Program Manager. Og han tilføjer:

– Jeg har ingen kommentarer til, hvem flyet bliver solgt til, og hvordan det bliver brugt.